Tag hensyn til døgnrytmer, og øg produktiviteten

Enhver arbejdsplads rummer et utal af døgnrytmer. Døgnrytmerne beskriver, hvornår vi helst vil være vågne, og hvornår vi foretrækker at sove. A- og B-mennesker er de betegnelser, der typisk bruges om de personer, der har mest ’ekstreme’ døgnrytmer.

Groft sagt er yderpolerne af A- og B-rytmerne forskudt med cirka fire timer: Et udpræget A-menneske fungerer bedst mellem 6 og 22; et udpræget B-menneske mellem 10 og 02. De fire timer er dog altafgørende for den enkelte medarbejder, både i privatlivet og på jobbet, fortæller Camilla Kring og påpeger, at en døgnrytme med blot en halv eller hel times forskydning kan betyde meget for den enkelte medarbejder.

Det handler nemlig om meget mere end klokkeslæt og tidspunkter. Også energi og syn på arbejdsdagen påvirkes voldsomt af, hvilken type man er: Et klassisk A-menneske vågner frisk og klarer bedst de svære opgaver fra morgenstunden. Et B-menneske skal bruge tid på at komme i gang og er bedst til at håndtere de komplicerede opgaver om eftermiddagen og aftenen.

A-mennesket opfatter nærmest dagen som gået, når der spises frokost i kantinen, imens der for B-mennesket stadig er masser af arbejdstid tilbage.

Endelig er en typisk forskel mellem de to, at A-mennesket sætter stor pris på at kunne følge de samme rutiner hver dag, hvor B-mennesket elsker fleksibilitet og friere rammer.

Samfundets A-rytme

Både arbejdspladser og samfundet generelt er bygget op omkring A-rytmen, hævder Camilla Kring. Og det til trods for at der faktisk er flere B-mennesker end A-mennesker: I aldersgruppen af 20-55-årige er der 15-25 procent B-mennesker, mens 10-15 procent er A-mennesker.

At mange jobs er indrettet til A-mennesker er ikke optimalt for hverken medarbejder eller arbejdsplads, mener Camilla Kring. Hun er overbevist om, at det kan være direkte skadeligt for B-mennesket:

”Forskning viser, at det har store helbredsmæssige konsekvenser for B-mennesket at indordne sig under A-arbejdsrytmen. B-mennesker lider oftere af lavere søvnkvalitet og træthed i dagtimerne, end A-mennesker gør, og B-mennesker indtager flere stimulanser som alkohol og kaffe og er oftere faste rygere end A-mennesker,” siger hun.

Omvendt vurderer hun, at fx natarbejde er mere skadeligt for A-mennesker end B-mennesker. Hun understreger dog, at der endnu ikke findes tilstrækkelig forskning på dette område.

Udnyt hinandens styrker

Både som medarbejder og leder må man forholde sig til sin egen og kollegernes forskellige døgnrytmer. Døgnrytmen er nemlig ikke noget, den enkelte selv vælger eller kan ændre, da rytmen er genetisk betinget.

På arbejdspladsen kan det med fordel udnyttes, at nogle medarbejdere fungerer optimalt om morgenen, og andre gør det senere på dagen, for der vil altid være nogle, hvis energi er helt i top.

”Ved at være bevidste om hinandens døgnrytmer kan vi planlægge og yde bedre. Vi ved, hvem der præsterer og arbejder på hvilke tidspunkter, og vi ved, hvornår vi kan kontakte folk. Jeg kender et team på en arbejdsplads, der er aktive i 22 timer ud af døgnets 24 timer. De peaker på forskellige tidspunkter og formår at kombinere individuelle døgnrytmer med fælles kollektiv takt. Det er fremtidens måde at arbejde på − specielt når flere og flere arbejdspladser arbejder på tværs af tidszoner,” siger Camilla Kring.

Tag hensyn – og øg trivsel og produktivitet

Ifølge Camilla Kring er det muligt for arbejdsgivere at tilgodese alle typer:

”Jeg har implementeret forskellige arbejds- og livsdesign på arbejdspladser med gode resultater. På mange arbejdspladser kan det øge produktiviteten og effektiviteten at lade medarbejdere bestemme egne arbejdstider. A-mennesker kan vælge A-arbejdstider og eksempelvis møde klokken 7, og B-mennesker kan vælge B-arbejdstider og møde klokken 10.”

En klassisk indvending mod den konstruktion er, at medarbejderne ikke ser hinanden, hvis de møder forskudt på job, men det er ikke tilfældet, siger Camilla Kring:

”Der er stadig masser af tid, hvor både A- og B-mennesker kan være på arbejdspladsen. I kan holde møder mellem 10 og 15. Inden da kan A-mennesker arbejde uforstyrret på de store og svære opgaver, og B-mennesker kan tage fat på dem om eftermiddagen eller aftenen. Hver gang, du forstyrres, tager det nemlig 20 minutter at komme tilbage til opgaven, så der er rigtig meget tid at spare ved at skabe rum for toppræstationer for både A- og B-mennesker på arbejdspladsen. Og det gode er, at det giver den enkelte medarbejder en følelse af frihed og en høj livskvalitet at leve og arbejde i egen rytme.”

I sit arbejde med virksomheder i Danmark og udlandet har Camilla Kring oplevet enorme stigninger i medarbejdernes tilfredshed med arbejdslivsbalancen og fald i medarbejderomsætning, når der blev taget hensyn til medarbejdernes døgnrytme. Og hun har set store stigninger i antallet af uopfordrede ansøgninger og markante fald i rekrutteringsomkostninger. Så både for medarbejdere og virksomheder er der gevinster at hente – lige fra arbejdsglæde og hele vejen ned til bundlinjen, påpeger hun.

---

Gode råd til medarbejdere og arbejdspladser:

• Bliv bevidst om din døgnrytme.
• Synliggør de forskellige døgnrytmer på arbejdspladsen, og skab dialog om, hvornår I arbejder bedst.
• Gør plads til hinandens forskelligheder, så alle så vidt muligt kan arbejde på selvvalgte tidspunkter af døgnet.
• Planlæg så vidt muligt møder mellem klokken 10 og 15.
• Skab en kultur, hvor I kan arbejde hvor og når som helst, bare I leverer resultater og output.
• Giv alle medarbejdere mulighed for at have uforstyrret tid, hvor der ikke er afbrydelser i arbejdet.