Tænk i A- og B-mennesker og øg produktiviteten

11-01-2011
2 min.

Fra naturens hånd er vi udstyret med forskellige døgnrytmer. Men virksomheden kan indrettes, så vi udnytter hinandens forskelligheder til at få både større arbejdsglæde og livskvalitet – og til at øge virksomhedens produktivitet og bundlinje.

Mange jobs er indrettet til A-mennesker. Og det er ikke optimalt for hverken medarbejder eller arbejdsplads, mener Camilla Kring fra B-samfundet og Super Navigators, der rådgiver danske og internationale virksomheder om, hvordan arbejdet indrettes, så begge typer trives, og produktiviteten forbedres.

Camilla Kring peger på, at der for øvrigt er flere B-mennesker end A-mennesker: I aldersgruppen af 20-55-årige er der 15-25 procent B-mennesker, mens 10-15 procent er A-mennesker.

Negative konsekvenser for B-mennesket

Men ifølge Camilla Kring viser forskning, at det kan være direkte skadeligt for B-mennesket at skulle indordne sig under A-arbejdsrytmen:

”B-mennesker lider oftere af lavere søvnkvalitet og træthed i dagtimerne, end A-mennesker gør, og B-mennesker indtager flere stimulanser som alkohol og kaffe og er oftere faste rygere end A-mennesker,” siger hun.

Udnyt hinandens styrker

Både som medarbejder og leder må man forholde sig til sin egen og kollegernes forskellige døgnrytmer. Døgnrytmen er nemlig ikke noget, den enkelte selv vælger eller kan ændre, da rytmen er genetisk betinget, siger Camilla Kring.

”Ved at være bevidste om hinandens døgnrytmer kan vi planlægge og yde bedre. Vi ved, hvem der præsterer og arbejder på hvilke tidspunkter, og vi ved, hvornår vi kan kontakte folk. Jeg kender et team på en arbejdsplads, der er aktive i 22 timer ud af døgnets 24 timer. De peaker på forskellige tidspunkter og formår at kombinere individuelle døgnrytmer med fælles kollektiv takt. Det er fremtidens måde at arbejde på − specielt når flere og flere arbejdspladser arbejder på tværs af tidszoner,” siger Camilla Kring.

Tag hensyn - og øg trivsel og produktivitet

Camilla Kring nævner eksempler på arbejdspladser, der lader A- og B-menneskerne selv bestemme, hvornår de møder. En klassisk indvending mod den konstruktion er, at medarbejderne ikke ser hinanden, hvis de møder forskudt på job, men det er ikke tilfældet, siger Camilla Kring:



”Der er stadig masser af tid, hvor både A- og B-mennesker kan være på arbejdspladsen. I kan holde møder mellem 10 og 15. Inden da kan A-mennesker arbejde uforstyrret på de store og svære opgaver, og B-mennesker kan tage fat på dem om eftermiddagen eller aftenen. Og det gode er, at det giver den enkelte medarbejder en følelse af frihed og en høj livskvalitet at leve og arbejde i egen rytme.”

Læs mere om A- og B-mennesker i Djøfblad nr. 2, 2011, der udkommer 28. januar.

Kommentarer


Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.