Moderne økonomi- og aktivitetsstyring i kommunerne

Kommunerne oplever i disse år et pres fra mange sider (regering, borgere, medarbejdere, interesseorganisationer m.fl.) med krav om forandring, øget produktivitet, højere kvalitet, konkurrenceevne og gennemsigtighed. Et pres, der skærpes som følge af finanskrisen og den demografiske udvikling. Et pres, som forudsætter en professionel og helhedsorienteret økonomi- og især aktivitetsstyring.

Udviklingen stiller nye krav til den kommunale økonomistyring – både som teknisk disciplin i form af behov for en professionalisering af de administrative forretningsgange på økonomiområdet – men ikke mindst via nye samarbejdsformer og bedre ledelse.

Det er i stigende grad en central kommunal opgave at udvikle en moderne økonomistyring med fokus på sammenhængen mellem økonomi, aktivitet og effektivitet med henblik på at styrke grundlaget for en skarp, relevant og tværgående prioritering af ressourcer og kapacitet. Målet er at fremme en omkostningsbevidst ressourceanvendelse på alle niveauer i den kommunale organisation og medvirke til at højne effektivitet, kvalitet og gennemsigtighed.

Teknisk skal budgetlægning og budgetopfølgning systemunderstøttes i højere grad end i dag ved ibrugtagning af nye værktøjer. Opfølgningsprocedurerne skal fuldautomatiseres og ledelsesinformationen forbedres (rettidig, relevant og retvisende information om økonomi, aktivitet, kapacitetsudnyttelse, effekt m.m.). Medarbejdernes kompetencer skal styrkes markant, så styringssystemerne udnyttes fuldt ud og kan videreudvikles.

Kommunikationen og formidling af viden om økonomistyring og centrale økonomiske problemstillinger skal opprioriteres, så der skabes forudsætninger for bedre dialog.

Ledelsesmæssigt skal økonomi- og aktivitetsstyringen derfor højere op på den kommunale dagsorden. Det er et fælles ledelsesmæssigt anliggende at styrke forudsætningerne for økonomistyringen på alle organisatoriske niveauer og skabe transparens om budgettets forudsætninger. Samtidig skal den ledelsesmæssige opfølgning i budgetprocesserne styrkes (fokus, opfølgning, handling) – og dermed være en fælles opgave – uanset hvor økonomifunktionerne er placeret i organisationen.

Den fælles og tværgående økonomifunktion (bemærk: ej den centrale økonomifunktion), som typisk er placeret i nærheden af kommunaldirektøren/borgmesteren (økonomiudvalget), skal evne at håndtere usikkerheden om budget og aktivitet på kommuneniveau. Den fælles økonomifunktion skal samtidig – i et positivt samspil – være i dialog med fagområderne om økonomi- og aktivitetsudviklingen – og varetage den fornødne kontrol.

Det er et fælles ledelsesmæssigt anliggende at afveje aktivitets- og serviceniveauer på tværs af fagområder med henblik på optimal ressourceudnyttelse og effekt.

Det er væsentligt, at både den fælles økonomifunktion og fagområderne har sat sig ind i budgettet og dets forudsætninger – og forholder sig aktivt til styringsgrundlagets pålidelighed. Og det er et fælles ansvar via en daglig indsats at sikre, at fagområdernes aktiviteter løses inden for budgettets rammer, også når budgetforudsætningerne ændrer sig.

Det er et fælles ansvar at sikre en løbende effektiviseringsindsats via vidensdeling på tværs af fagområderne.