Mange djøfere går på efterløn af nød

Mange djøfere er nærmest ikke til at drive fra arbejdsmarkedet, mens andre, som den 63-årige djøfer Per Kristian Jansen, bliver tvunget til at gå tidligt. Han fik det, han kalder et vink med en vognstang af sin arbejdsgiver, og så var efterlønnen eneste løsning, for et nyt job kunne han ikke få.

Næsten hver fjerde djøfer arbejder stadig, når de er fyldt 70 år, og blandt de 78-årige er det hver ottende, der stadig ikke kalder sig pensionister.

Men samtidig forlader hver fjerde djøfer arbejdsmarkedet og går på efterløn, inden de når folkepensionsalderen på 65 år. Det viser tal fra henholdsvis Danmarks Statistik og fra Akademikernes A-kasse.

Men ligesom med Per Kristian Jansen ser det ud til, at mange djøfere vælger efterlønnen af nød og ikke af lyst. De har enten været ledige i et stykke tid og er ved at nå dagpengegrænsen, eller de er blevet afskediget i en sen alder og har svært ved at finde et nyt job.

Tvungen efterløn

Hans Christian Nielsen, kommunikationschef i Akademikernes A-kasse, bekræfter, at det langt fra altid er drømmen om golfbanerne og huset i Frankrig, der får mange djøfere til at vælge efterlønnen.

Ifølge AAKs tal kommer hver fjerde af djøferne, der er på efterløn, fra kortere eller længere tids ledighed. Og samtidig er det hans vurdering, at mange af de resterende djøfere rent faktisk går på efterløn direkte efter en afskedigelse – eller måske en såkaldt frivillig fratrædelse. Han kan dog ikke sige, hvor mange det nøjagtig gælder.

”Men det er i hvert tilfælde meget normalt. Mange djøfere bliver tvunget over på efterløn efter en afskedigelse, fordi de ikke kan få et nyt job,” sige Hans Christian Nielsen.

Stikprøver fra Djøfs medlemsregister tegner det samme billede. De fleste djøfere vælger efterlønnen efter års ledighed eller ovenpå en fyring.

Drømmen om at arbejde

Per Kristian Jansen blev ikke fyret, men efter vinket med vognstangen indgik han en såkaldt fratrædelsesaftale med sin tidligere arbejdsgiver. Og han har det sådan set fint nok og kan sagtens få tiden til at gå. Han er gået ind i frivilligt arbejde, og han nyder at have tid til at læse avisen.

”Men en gang imellem dukker det op i mig, at hvis der var frit valg på alle hylder, så ville jeg fortsat gerne være med der, hvor det sker – der, hvor alle de vigtige beslutninger bliver truffet, og ikke bare beslutte, om vi skal tage i sommerhus eller ej. Jeg ville helt klart gerne arbejde, hvis det kunne lade sig gøre,” siger Per Kristian Jansen.