Ovale briller, glat isse, kindernes smileriller, den lilla skjorte, cowboystøvlerne og læderbukserne. Henrik Platz ligner det, han er: En søgende og egenrådig mand med hang til meditation, bluesmusik og en bæredygtig samfundsorden. En mand, der ofte har følt sig ”som en ensom ulv på prærien,” som han selv udtrykker det i en artikel i Pengevirke. Artiklen handler om, hvorvidt økonomer af sig selv vil begynde at arbejde for mennesker, natur og dyr, eller om de vil vente på, at lovgivningen tvinger dem til det.