Skal pressen have aktindsigt i alt, hvad der har med ministerbetjeningen at gøre i et ministerium? Ja, mente mindretallet i Offentlighedskommissionen. Nej, mente udvalgets én person store flertal med kommissionens formand, ombudsmand Hans Gammeltoft Hansen og ministeriernes repræsentanter. Her går grænsen.
Nu har regeringen så fremsat et forslag til ny offentlighedslov, som betyder, at ministerier i fremtiden kan nægte at give indsigt i akter, som omhandler betjening af ministeren. Kritikken hagler ned over forslaget.
Også fra Djøf, som mener, at denne stramning går for vidt.
”Det vil kunne bidrage til at skabe en helt unødvendig mistillid til det arbejde, der foregår i den offentlige forvaltning. Indsigt i og åbenhed om forvaltningens arbejde er med til at skabe legitimitet og tillid,” siger Per Hansen, formand for de offentlige chefer i Djøf til Berlingske Tidende:
Djøfs pointe er, at paragraffen i lovforslaget om ministerbetjening er alt for bred. Justitsministeren må begrunde og definere, hvad der er fortrolighedskrævende ministerbetjening, og hvad der ikke er.
”Det er vigtigt med et fortroligt rum omkring den konkrete ministerbetjening, men rummet skal være veldefineret og af mindre omfang end foreslået,” forklarer Per Hansen.
Justitsminister Lars Barfoed (K) afviser Djøfs kritik.
Ledige stillinger