Et folkestyre i krise?

Meget er sket siden 2003, hvor Magtudredningen sendte sin rapport på gaden. Dengang var konklusionen, at vi i Danmark havde et ganske levende demokrati. I dag er det gået tilbage for folkestyret på en række områder. Det mener to af medlemmerne fra Magtudredningens forskningsledelse professor Peter Munk Christiansen og hans kollega Jørgen Goul Andersen, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet.

Et af de negative træk ved de seneste års udvikling er den faldende politiske tillid. I en valgundersøgelse fra 2007 erklærede 44 procent af de adspurgte danskere sig enig i udsagnet: ’Man kan i almindelighed stole på, at vore politiske ledere træffer de rigtige beslutninger for landet’. I dag har blot 31 procent samme holdning, ifølge en ny måling, som Ugebrevet Mandag Morgen har foretaget.

”Den politiske tillid er faldet ret markant. Det hænger også sammen med, at der i befolkningen hverken er tillid til regeringens eller oppositionens økonomiske politik,” siger Jørgen Goul Andersen.

En tandløs vagthund

Et andet område, som bekymrer forskerne, er mediernes evne til at udfylde rollen som den årvågne og vakse vagthund, der galper højt, når politikerne ikke gør deres arbejde ordentligt.

Jørgen Goul Andersen mener især, at medierne har forsømt rollen som vagthund under den finansielle krise.

”Vi havde kurs mod den økonomiske afgrund i temmelig lang tid, før det kom på den politiske dagsorden. Hvad lavede medierne i den situation? Medierne er simpelthen ikke gode nok til at bringe store og vigtige problemer på den politiske dagsorden,” siger Jørgen Goul Andersen.

Blokpolitik er skadeligt

Inden for Christiansborgs mure har udviklingen på en række områder også taget en negativ drejning siden 2003.

Professor Peter Munk Christiansen hæfter sig blandt andet ved, at den øgede grad af blokpolitik, hvor regeringen i samarbejde med Dansk Folkeparti i det store og hele gør, hvad den vil, har ændret beslutningsprocessen på Christiansborg.

”Blokpolitikken forskyder magten til fordel for regeringen, men til ulempe for folketinget og den politiske debat. Det har helt klart været med til at svække den politiske offentlighed,” siger han.

Samtidig mener Peter Munk Christiansen, at der har været en uheldig tendens til, at store og meget betydelige politiske beslutninger er blevet taget meget hurtigt uden den store debat. Som eksempel fremhæver han forkortelsen af dagpengeperioden fra fire til to år, der blev besluttet i løbet af en weekend i maj 2010. 

De kloge vælgere

Heldigvis er der da også enkelte områder, hvor det danske demokrati ifølge forskerne står endnu stærkere i dag, end det gjorde, da Magtudredningen kom med sin rapport i 2003.

Professor Jørgen Goul Andersen påpeger, at det blandt andet er gået kraftigt frem med indvandrernes deltagelse på arbejdsmarkedet.

Samtidig har Jørgen Goul Andersen set en positiv udvikling i indvandrernes deltagelse i samfundsdebatten, især hjulpet på vej af diverse internetbaserede debatforums.

Utroligt at danskerne gider politik

Professor Peter Munk Christiansen tilslutter sig denne vurdering, men har til gengæld svært ved at finde andre punkter, hvor folkestyret er blevet styrket siden 2003. Han skynder sig dog at understrege, at det ikke er ensbetydende med, at folkestyret befinder sig i en eksistentiel krise.

”Vi har en vælgerbefolkning, som set i en international sammenhæng er helt utroligt tillidsfulde, aktive og vidende. Det skal vi værne om. Derfor kan det også godt undre mig, at politikerne meget ofte lader, som om vælgerne er nogle idioter,” siger han og tilføjer:

”Jeg synes, det er helt utroligt, hvor meget danskerne gider politik, når man tager i betragtning, hvordan den politiske samtale foregår i medierne.”

Dette er et uddrag af en artikel fra djøfbladet. Klik på linket i højre spalte for at læse hele artiklen.