Håndværksfradrag tvinger Slotsholmen til at skære

Familien Danmark skal have malet køkkenet og én til at klippe hækken med skattefradrag, for vi skal have gang i beskæftigelsen. Det lyder godt for den travle djøfer, men regningen for den nye BoligJobplan er sendt direkte til centraladministrationen. Nærmere bestemt Slotsholmsdelen af staten, som skal levere finansieringen ved at skære fem procent af sine udgifter.

Saksen er specifikt rettet mod klassiske djøf-opgaver som lovforberedelse, strategi, analyse og administrativ sagsbehandling, og det markedsføres som ’fokuseret administration’. Det er et nyopfundet finansministerielt udtryk for, at man ikke skal køre den sædvanlige grønthøster af laden og fladt hen over hele marken, men prioritere sig ud af det.

Nu er prioriteringer jo politikernes bord, så hvert enkelt ministerium skal i efteråret levere en plan, som regeringens Økonomiudvalg så skal vende tommelfingeren op eller ned til.

Der følger ikke manual med til ’fokuseret administration’. Men ifølge Finansministeriet kan ministerierne overordnet gå to veje. Den ene er at gå hele sin butik igennem for at finde opgaver, man helt kan undlade at lave eller lave i mindre omfang. Den anden er traditionel effektivisering, altså at gøre tingene smartere.

Øvelsen er, som Finansministeriet ser det, at fokusere på sin kerneopgave – dét, man er sat i verden for – og så skære noget af dét fra, som ikke er vigtigt for at nå målene. Med et banalt eksempel: Er den årlige rapport, der bliver skrevet af vane og rutine, stadig vigtig for kerneopgaven? Er man uklar på sin kerneopgave, er dét her en rigtig god lejlighed til at blive det.

Grønthøsteren og den uklare Hjort Frederiksen

Det er den sædvanlige grønthøster, den har bare fået nyt navn og ny begrundelse og kan føre til hvad som helst og sjældent noget fornuftigt, mener Henrik Hjortdal, projektleder på FORUM for Fremtidens Offentlige Ledelse på CBS og med 25 år i bagagen som djøfer og chef i Finansministeriet og nærmeste omegn.

”At gøre tingene på nye måder kræver – ikke mindst – stærke og selvstændige og modige ledere, som får plads til at gå i dialog med deres ministre. Tør ministrene og Folketinget det? Vil de ikke frygte mediernes jagt? Vil de ikke vælge de nemme løsninger, som ikke generer deres kernevælgere?,” spørger han.

”Hvis man skar tyve procent, ville der med sikkerhed ske noget. I hvert fald ville man blive tvunget til en grundlæggende ny måde at lave tingene på. Det er der sjældent incitament til med dén slags grønthøstere her.”

Hvis man har hang til at være spids, så kan en vis beskæring af den administrative kapacitet i centraladministrationen måske netop være et af de allermest effektive bidrag til afbureaukratisering, lyder det fra professor i statskundskab Jørgen Grønnegaard Christensen.

Han erkender dog samtidig, at en besparelse på fem procent nogle steder godt kan have konsekvenser, som er svære at overskue.

”Dog ikke i så stort omfang for borgere og virksomheder, fordi man går efter den administrative kapacitet i centrale funktioner, hvor rådgivning og den slags vejer tungt i porteføljen. Det er et spørgsmål om at gøre det begavet. Men når det er sagt, så er det lidt svært at afgrænse dét, som Hjort Frederiksen så uklart kalder ’fokuseret administration’.”

Maskerede besparelser

Genopretningsplanen skar i forvejen ind til benet, og man kan ikke spare yderligere fem procent i statsadministrationen, uden det går ud over de opgaver, der er rettet mod borgere og virksomheder – og kvaliteten af de statslige arbejdspladser, fastslår Lars Qvistgaard, formand for Djøfs Overenskomstforening.

Hans medlemmer er enige. I en dugfrisk Djøf-undersøgelse med svar fra 786 embedsmænd siger 69 procent af djøferne i staten nej til at, der kan ske besparelser på administrationen på fem procent uden, at det går ud over sagsbehandlingstiderne – og lige så mange, at det ikke kan undgå at gå ud over arbejdsmiljøet.

”Det er efterhånden tydeligt at se i valgkampen, at hvis man kan karakterisere noget som administration, så er det overflødigt,” siger Lars Qvistgaard.

”Dét her handler overhovedet ikke om administration. Det er maskerede besparelser. Det er bare lettere at snige igennem ved at kalde det noget med administration. Hvis der skal spares, så sig det dog.”

BoligJob ordningen er midlertidig. Men der er intet, der tyder på, at det samme gælder de besparelser, som nu skal skaffe finansieringen, vurderer han.

Det har han givet vis ret i. Man skal næppe heller satse på, at en ny S-ledet regering ruller centraladministrationens møjsommeligt fundne besparelser tilbage igen. I skrivende stund har  SF med opbakning fra S lige meddelt, at de vil omveksle 4.000 kommunale chefer og djøfere til 7.000 nye ansatte i borgernære velfærdsjob.

Ikke nok at sløjfe en rapport her og der

Afdelingschef Merete Agergaard koordinerer Beskæftigelsesministeriets proces med at finde de fem procent i koncernen.

Hvordan gør I?

”Vi har igangsat en prioriteringsøvelse, hvor alle styrelser ser på opgaver og ressourceforbrug, og så bliver det en koncernøvelse at beslutte de endelige prioriteringer. Vi vil løbende holde medarbejderne så godt orienteret om processen, som vi kan.”

Hvor kan I finde besparelserne?

”Det her er ingen let øvelse, og det ville også være skuffende, hvis det var, for så ville det være et tegn på, at vi ikke er effektivt drevet. Vi effektiviserer løbende, og det vil vi blive ved med.”

Hvad gør I så?

”Med udgangspunkt i vores strategi og kerneopgaver må vi finde dét, som relativt set bedst kan undværes, eller som kan gøres på andre måder end i dag. Det er ikke noget med at sløjfe en rapport her og en frugtordning dér. Vi skal op på den større klinge og se alle ministeriets opgaver under ét, og så må der ske en samlet prioritering.”

Kan I undgå at ramme noget, som berører borgere og virksomheder direkte, fx i Arbejdstilsynet?

”Det er for tidligt at svare på endnu.”

Kommer der afskedigelser?

”Det kan jeg hverken bekræfte eller afvise på nuværende tidspunkt.”