8.6.2011
af
Trine Beckett
Claus Rebien er som vicedirektør på Danmarks Evalueringsinstitut optaget af, hvordan vi konstant udvikler uddannelserne i vores velfærdssamfund til det bedre.
Evaluere kan vi alle sammen. Snakke om, hvordan det går med jobbet, udviklingsprojektet, konen, manden, børnene … Men at bringe den uforpligtende småsnak til et professionelt niveau, hvor resultaterne af evalueringen rent faktisk flytter noget, er, hvad Claus Rebien brænder for.
”Kunsten er at evaluere professionelt på en måde, hvor du kan underbygge og dokumentere de resultater, du er nået frem til, og hvor du kan formidle resultaterne, så andre forstår dit budskab, så det kan føre til den adfærdsændring, der skal til for at udvikle kvaliteten af et område.”
Claus Rebien er uddannet cand.scient.pol. og har en ph.d. i evaluering fra CBS. Siden januar 2011 har han været ansat som vicedirektør på Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), der evaluerer og kvalitetsudvikler danske uddannelser og dagtilbud – fra vuggestue over folkeskole og ungdomsuddannelser til videregående og voksen-/efteruddannelser.
Før Claus Rebien flyttede sit professionelle engagement til EVA, var han blandt andet 14 år i den private analysevirksomhed COWI – senest som afdelingschef for organisation, ledelse og kommunikation, hvor han også arbejdede med evaluering og kvalitetsudvikling.
Hvor dokumentation og evaluering for nogle kan lyde påtvunget og tørt, er det for Claus Rebien et både dynamisk og kreativt område, som han er stolt af at være med til at påvirke.
”En evalueringskonsulent skal have blik for sammenhænge og må have en fornemmelse for, hvad der kommer til at ske et eller to år frem i tiden i en sektor for at kunne bidrage til udviklingen af de relevante redskaber til kvalitetsudvikling. Det er fascinerende, fordi det er med til at bidrage til konstant forbedring af velfærdssamfundet.”
Du er kommet fra den private sektor til det offentlige. Hvad er den største forskel?
”Ledelsesmæssigt er der ikke den store forskel. Medarbejderne er den samme type mennesker. Men hvor du i et kommercielt miljø er fokuseret på kunderne, markedet og bundlinjen, er vi i det offentlige meget tættere på det politiske liv. Her handler det om at vide, hvad de forskellige uddannelsesordførere i de forskellige partier mener om ting og sager, og om at forberede sig på, hvad en eventuel ny regering vil medføre.”
Hvilke af dine fordomme om det offentlige er blevet bekræftet?
”Her er mere rummelige timebudgetter. Det betyder ikke, at man triller tommelfingre, men man er mere grundig og læner sig tættere op ad et forskningsmiljø. Det har sine styrker – men det betyder også, at man bruger mere tid. Du er ikke lige så rapfodet, som man er i konsulentverdenen. Det er en balancegang, for bliver man for rapfodet, bliver man overfladisk, og så kan det være ligegyldigt.”
Hvordan smitter det evalueringsfaglige af på dit privatliv?
”Da jeg var yngre, kunne jeg tage mig selv i nærmest at lave evalueringsskemaer for mig selv: Hvis jeg gør a, sker der b, derefter c. I dag tænker jeg omvendt. Fordi min hverdag på arbejdet er bundet op på kausale sammenhænge og struktureret om handleplaner, årshjul, budgetter og terminer, så har jeg i min fritid behov for lidt kaos, lidt håndholdthed.”
Hvad er det værste ved at lede evalueringsmedarbejdere?
”Det værste er det samme som det bedste: De er så herligt fagnørdede – og det er godt for fagligheden. Samtidig sker det også nogle gange, at fagnørden ikke kan se, at det er ligegyldigt, hvor høje faglige og nørdede krav du kan leve op til, hvis ikke andre kan forstå din faglighed, hvis du ikke kan kommunikere den, og hvis du ikke kan blive færdig med din rapport, når skolen, ministeriet, kommunen eller andre skal bruge den.”
Ledige stillinger