Djøf mener

De står i kø derude – alle dem, der synes, at djøferne er godt på vej til at ødelægge velfærdssamfundet med papirnusseri og kontrol. 

Nogle gange er holdningerne maskeret som kendsgerninger. Her må vi kræve både realitetssans og saglighed. En yndet fejlslutning er at lade som om, alle djøfere er i den offentlige sektor. Det er forkert. Omkring to tredjedele arbejder i den private sektor.  Og det er her, væksten skabes.

På grundlag af analyser tidligere vismand Jan Rose Skaksen og senioranalytiker, ph.d. Martin Junge sidste år udførte for Tænketanken DEA, kan vi endda gøre afkastet op. Det er således dokumenteret, at en djøfer ansat i det private erhvervsliv bidrager til virksomheden og til samfundet med en lille million om året. Hvert år. Det har erhvervslivet fundet ud af, så efterspørgslen efter djøfere er langt større i den private sektor end i den offentlige.

Regnestykket er ikke tilsvarende gjort for den offentlige sektor – og kan vel slet ikke gøres. Men ingen har nogensinde forsøgt at dokumentere, at udbyttet af ansattes arbejdsindsats er fundamentalt anderledes i den offentlige sektor. Djøferne bliver alligevel gang på gang fremstillet som den unødvendige overadministration af det offentlige.

Nogen må sige det højt: At lede og organisere, at have styr på skatteydernes penge og på borgernes rettigheder er nødvendigt i et moderne samfund.  Så ja, antallet af akademikere i kommunerne er steget. Et af formålene med kommunalreformen var jo netop, at de nye storkommuner skulle kunne professionalisere sagsbehandlingen. Det kræver djøfere – det er den slags, vi er uddannet til.

Ligesom alle engang kunne enes om, at Storebæltskaffen var rædsom – selv om det var et absolut forhistorisk faktum – kan alle nu enes om at beskylde djøferne for at skabe og stortrives med den unødvendige regulering, kontrol og styring. Men det er faktisk ikke djøferne, som vedtager de love og regler, der skaber det bureaukrati, som det offentlige lider under. Det gør de valgte politikere på Christiansborg, hver gang de stiller krav til handlingsplaner og dokumentation, hurtigere svartider, øget budgetkontrol og så videre.

Djøf har gang på gang opfordret til at rydde op i bureaukratiet og vil hjertens gerne slippe for det unødvendige papirarbejde, der tager ressourcer fra den borgerrettede service. For vi får brug for alle kræfter. Den offentlige sektor har udsigt til nogle magre år, hvor beskårede budgetter for alvor vil kræve klare prioriteringer og stram styring. Og – om man kan lide det eller ej – djøfkompetencer.