Svenske djøfere nyder godt af økonomisk optur

Det har i mange år været sådan, at du ikke kunne tage på shoppingtur i København uden at støde på mindst et par svenske butiksekspedienter, der slog krøller på tungen for at udtale de danske priser. Siden den svenske økonomi satte turbo på og tog teten på de europæiske vækstbarometre, er ledigheden imidlertid faldet så meget for visse uddannelsesgrupper, at det nu er blevet danskerne tur til at kigge misundeligt på svenskernes jobmuligheder.

Det gælder også for de samfundsvidenskabeligt uddannede. Ifølge de seneste tal for Djøfs søsterorganisation i Sverige – Jusek – er ledigheden for de svenske jurister på 0,9 procent og for økonomer og samfunds- og forvaltningsuddannede på 1,5 procent. Til sammenligning er ledigheden blandt danske jurister på 3,2 procent, for økonomer på 4 procent og for samfunds-  og forvaltningsuddannede på 6,1 procent.

Det er dog især de nyuddannede, der har grund til at kigge misundeligt mod Sverige. For Juseks 25 – 29-årige medlemmer er ledigheden på blot 1,5 procent, mens den for Djøfs medlemmer i samme aldersgruppe er knap otte gange så høj, nemlig på 11,7 procent. Og i gruppen af 30 – 34-årige ligger den svenske ledighed på 1,3 procent, mens den i Danmark er på 6,4 procent ifølge de senest sammenlignelige tal fra december 2010. 

Per Henriksson, der er udviklingschef i Jusek, lægger heller ikke skjul på, at tiderne er ganske gode i Sverige.

”Vi gik alle og frygtede, at finanskrisen ville ramme vores medlemmer ganske hårdt, men det skete ikke. Og da økonomien i Sverige igen fik fart på, så kom det også vores medlemmer til gode. Man kan sige, at vi har nydt godt af de gode tider uden at blive ramt af de dårlige,” siger Per Henriksson.

Svenskerne sparede i 1990erne

De gode tider i Sverige har da også tiltrukket sig stor opmærksomhed fra danske medier og politikere. I de seneste måneder har de danske aviser flydt over med historien om ’det svenske vækstmirakel’, der har sendt væksten i det svenske bruttonationalprodukt op på imponerende 4,8 procent i 2010 ifølge EU’s statistiske kontor Eurostat – til sammenligning anslår Eurostat, at væksten i Danmark i 2010 var på 2,3 procent.

Ifølge Per Henriksson fra Jusek er det dog ikke kun på grund af de høje vækstrater, at de svenske økonomer og jurister kan vælge og vrage mellem jobs. Den positive situation skyldes også, at svenskerne foretog en række drastiske besparelser på statsligt og kommunalt niveau, da svensk økonomi var i alvorlig krise i 1990’erne. Besparelserne har betydet, at det i modsætning til i Danmark ikke har været på tale at skære i antallet af offentlig ansatte.

Faktisk er situationen den, at der i den offentlige forvaltning i Sverige nu og i de kommende år er behov for endnu flere samfundsvidenskabeligt uddannede.  Det skyldes, at bunker af svenske akademikere i den offentlige administration går på pension og skal erstattes af friske hoveder.

”Overordnet set er jeg ganske optimistisk og tror på, at der også i de kommende år vil være gode jobmuligheder for Juseks medlemmer, ” siger Per Henriksson.

Muligheder på den anden side af sundet

De lave ledighedsrater hos de svenske jurister, økonomer og samfundsvidenskabere har dog endnu ikke givet sig udslag i tårnhøje lønninger. Lønningerne ligger således et stykke under niveauet i Danmark.

Trods den lavere løn kan det måske alligevel være relevant for ledige danske djøfere i hovedstadsområdet at kigge mod øst i jagten på jobs. I hvert fald kan det konstateres, at ledigheden for Juseks medlemmer i Skåne er på knap 2 procent, hvilket er væsentligt under niveauet i københavnsområdet netop nu.

Rent praktisk er det relativt simpelt for en dansk djøfer at søge arbejde i Sverige. Det eneste, du behøver gøre, er at melde dig hos det svenske skattevæsen, der så vil give dig et svensk personnummer, som vil gøre det muligt for dig at arbejde og betale skat i Sverige.  Vælger du at blive boende i Danmark, vil du fortsat være skattepligtig i Danmark, men vil få modregnet hele eller dele af din svenske skat. Vælger du både at bo og arbejde i Sverige skal du selvfølgelig kun betale skat i Sverige – topskatten er i Sverige på 57 procent, såfremt du arbejder i Malmø. 

En ting er imidlertid de begrænsede praktiske forhindringer, noget andet er de sproglige og kulturelle udfordringer, som du potentielt kan møde i Sverige.

Ifølge souschefen på den danske ambassade i Stockholm Bent Graff er der ikke de store forståelsesvanskeligheder i Skåne og omegn, men desto mere nordpå du bevæger dig, desto sværere vil svenskere have ved at forstå dig.

”Kommer du til Stockholm, vil du højst sandsynligt blive tiltalt på engelsk,” fortæller Bent Graff.

I Sverige er der fladt hieraki

Bent Graff hører også fra danskere, der bor og arbejder i Sverige, at der er nogle klare kulturelle forskelle på en dansk og en svensk arbejdsplads.

”Det har slået mange, at svenskerne går utroligt grundigt til værks og til tider mener, at danskerne træffer lidt for hurtige og uigennemtænkte beslutninger. I Sverige skal enhver problemstilling udredes, og i processen opbygges en konsensus. Det er der nogle danskere, der bliver frustrerede over,” fortæller Bent Graff og tilføjer:

”I Sverige er det lederens opgave at skabe konsensus og styre møderne. I Danmark er vi mere vant til, at lederen træffer beslutninger.”

Mange danskere har også bemærket, at svenskerne har et andet forhold til tid og pauser, fortæller Bent Graff. Det handler især om, at svenskerne holder lange kaffepauser i det såkaldte ’fika-rum’, hvor de så til gengæld får handlet ting af med deres kolleger.

”For udlændinge kan pauserne godt fremstå som tidsspilde, men svenskerne fremhæver det som noget positivt,” siger Bent Graff.

Vildmarken er et plus

En af de danske djøfere, der har taget springet over Øresund og i dag arbejder på en svensk arbejdsplads, er Janus Brandin, der efter endt statskundskabstudie på Københavns Universitet blev ansat som produktchef i Tretti, der sælger hårde hvidevarer over nettet.

”Jeg havde på fornemmelsen, at der ikke var så meget arbejde i Danmark, så da Tretti søgte en dansktalende person til at lancere deres platform i Danmark, valgte jeg at søge jobbet,” fortæller Janus Brandin, der både taler og skriver svensk og derfor ikke døjer med de kommunikationsvanskeligheder, som andre danskere gør i Sverige.

Janus Brandin hører imidlertid fra andre danskere, at netop sproget kan volde store problemer.

”Jeg har talt med mange, der på grund af de sprogelige problemer, har svært ved at blive ordentligt integreret på arbejdspladsen og komme ind på livet af deres svenske kolleger,” siger Janus Brandin.

De sproglige og kulturelle problemer er dog ikke noget, som skulle forhindre en i at søge til Sverige efter arbejde, mener Janus Brandin.

”Sverige er et herligt land. Det er fantastisk, at der er så meget uberørt natur. Jeg nyder at tage på ture i vildmarken. Men selvfølgelig savner jeg også Danmark fra tid til anden. Det er mere kulturelt og sprogligt. Svenskerne er mere stive i det, og den politiske korrekthed lever i bedste velgående. Der kan jeg godt mærke, at jeg har en lidt anden bagage, som ikke altid er lige populær,” siger Janus Brandin.