Med hjertet i Ulveland

Min sportsklub. Lysende ulveøjne fra gulvtæpper, posters og sågar slips følger en overalt på MCH Arena i Herning. For her, forklarer klubbens økonomichef Søren Søe Plougsgaard, har FC Midtjylland sin base, og ulven er vartegn for FCM, fordi man her ligesom ulve er flokdyr, der værner om deres territorium.

Den næsten to meter høje økonomichef blev headhuntet til sportsklubben for knap et år siden for at hjælpe med at få styr på en dårlig økonomi. Langt hen ad vejen ligner jobbet de andre, han har haft som økonomichef:

”Egentlig er FCM ligesom alle andre virksomheder. Vores maskine er bare fodboldspillere,” konstaterer Søren Søe Plougsgaard.

Og så er det alligevel et specielt job at skulle sikre økonomien og ikke mindst likviditeten i en virksomhed, hvor hele årsregnskabet afhænger af nogle få kampe og især spillerhandler.

”Det gælder om i særlig grad at have overblik og hele tiden at kunne se, hvad man skal tage højde for i et halvt år frem, fordi økonomien lynhurtigt kan vende,” fortæller økonomichefen.

Desuden skal man have is i maven.

”Hvis man har en tendens til at blive nervøs og få ondt i maven, så skal man simpelthen ikke være her,” slår han fast og ligner med sine rolige bevægelser og eftertænksomme svar selv indbegrebet af en sindig vestjyde.

En duft af ristede frankfurtere fortæller, at det er tid for ulvene at forsvare territoriet. OB er kommet på besøg, og kampen gælder medaljer. Da dommeren fløjter kampen i gang, begynder Søren Søe Plougsgaard at gå uroligt frem og tilbage på stadion.

For mens han som økonomichef har en kølig professionel distance til resultatet på banen, er han som passioneret fan helt anderledes udleveret til ulvenes præstationer. Og det gør for alvor hans job i FCM til noget særligt.

”Hvis du arbejder på maskinfabrik, sidder du ikke og ærgrer dig om aftenen over en tabt ordre på samme måde, som du her kan gøre over en tabt kamp. Og når du kommer hjem efter en vundet kamp, er du bare i godt humør. Der er lige en ekstra dimension på det hele, ” slår han fast.

Hvorfor sagde du ja til at arbejde i en sportsklub?

Jeg var ved at starte op som selvstændig som økonomirådgiver og ved at få kunder ind i min butik, men så kom tilbuddet til det her, og så skulle jeg virkelig tage et valg i mit liv. Men det her skulle jeg prøve. Jeg har altid været fascineret af klubben, af fodbold, og jeg har fulgt dem og synes, det var en utrolig spændende verden at komme ind i.

Hvordan var det at blive økonomichef i en klub, som du altid har været fan af?

Når man kommer over på den anden side mister sporten noget af den uskyldighed, der ellers kan være over det. Euforien er der stadigvæk, men man har hele tiden mange problemstillinger i baghovedet. Før synes man fx, at det var for dårligt, når der blev solgt en spiller. I dag tænker man: Nej, hvor fedt. Vi solgte en spiller, det er penge i kassen!

Skal du nogle gange være lyseslukker?

Min rolle kan være den mere negative. For der er mange visionære folk her, der genererer ideer efter ideer, og der er jeg jo den, der hele tiden skal sige, nu må vi også lige tænke på økonomien og likviditeten. Men det er jo ikke sjovt at slukke en god ide, når du kan se nogle mennesker, der brænder for den.

Hvad er det vanskeligste ved at arbejde i FCM?

Man skal være klar på at tage ansvar og tage chancer i det, du gør. Nogle gange sætter du noget i værk, som du måske ikke har kompetence til, men du kan se, at her er en mangel, her skal det ske noget. Fx skulle jeg aflevere årsregnskab til børsen, da jeg havde været her i tre måneder. Der var ingen direktør eller andre, jeg kunne spørge. Der er du nødt til at gå ind og tage nogle forudsætninger og stole 100 procent på, at du gør det rigtige.