11.5.2011
af
Eva Bøgelund
Hver gang mænd har sparet 100 kr. op til pension, har kvinder kun sparet 82 kr. op, og der er i gennemsnit 300.000 kroners forskel på mænd og kvinder pensionsformuer.
Det viser en ny analyse fra Forsikring & Pension for perioden 2008-10.
Den største forskel mellem kønnene ses nord for København i kommunerne Hørsholm, Rudersdal og Gentofte. Her udgør kvindernes pensionsformuer kun mellem 59 og 67 procent af mændenes.
Samtidig er der i to af de tre nævnte kommuner en forhøjet risiko for skilsmisse, skriver Politiken.
”Budskabet er, at især kvinder også skal tænke over deres pension,” siger konsulent i Pensionsoplysningen Anne-Mari Sonne til Politiken.
Ledige stillinger