Da Københavns overborgmester tiltrådte for to år siden, hyldede han kommunens værdier og fremhævede kommunen som en attraktiv arbejdsplads, hvor der skulle være balance og rummelighed for alle medarbejdere. Som akademiker må man sande, at der er langt fra ord til handling.
Københavns Kommune har for nylig oprettet en hjemmeside, der fremhæver kommunens indsats for at skabe en bedre by. Som medarbejder i kommunen kan man ikke undgå at blive en smule stolt over alle de positive resultater, vi er med til at skabe for byens borgere. Og så sidder man som akademiker alligevel tilbage med en lidt dårlig smag i munden, for på hjemmesiden fremhæver kommunen, at man overfører ’10,2 millioner kr. fra kolde til varme hænder’. Det fremhæves som en stolt politisk indsats, at de administrative akademiske medarbejdere nu må bøde for byens børn og de services, som er med til at få københavnernes hverdag til at hænge sammen.
Bag overskriften gemmer der sig – set fra de akademiske medarbejderes side – dog en lidt anden historie. Københavns Kommune har nemlig sat sig for at udnytte rådighedsforpligtelsen maksimalt og dermed opnå de besparelser, der skal betale for de mere borgerrettede ydelser. Djøf har i lang tid over for kommunen fastholdt, at en systematisk udnyttelse af rådighedsforpligtelsen ikke er i overensstemmelse med overenskomsten. Tvunget af omstændighederne har tillidsrepræsentanterne valgt at indgå den lokale arbejdstidsaftale, der nu bliver omtalt som en besparelse på 10,2 millioner kroner, men fra vores side var det en klar forudsætning, at der ikke skulle ske en systematisk forøgelse af arbejdstiden.
For os som medarbejdere i kommunen begynder vi at tvivle på, om Københavns Kommune for alvor ønsker at være den attraktive arbejdsplads, der, som overborgmesteren fremhævede, giver gode muligheder for balancen mellem et ambitiøst arbejdsliv og et godt familieliv.
Vi finder det demotiverende, når det over for borgerne bliver fremhævet, at København er blevet en bedre by, fordi man har valgt at påføre en medarbejdergruppe væsentligt dårligere arbejdsvilkår. Det svarer til, at Dansk Supermarked skulle begynde at reklamere for billigere madvarer, da man nu har forringet arbejdsvilkårene hos deres råvareleverandører.
Skal vi tolke kommunens udmelding, som om vores arbejde er unødvendigt fyld?
Vi er helt sikre på, at kommunen har behov for akademikere, ligesom den har behov for skolelærere, pædagoger, hjemmehjælpere, socialrådgivere m.fl.
Det ville være rart og klædeligt, hvis Københavns Kommune valgte at droppe den politiske retorik om ’kolde hænder’ og i stedet anerkendte alle medarbejdergrupper. Gør man ikke det, bliver det vanskeligt på sigt at fastholde og rekruttere de bedst kvalificerede medarbejdere.
Ledige stillinger
DJØF ARRANGEMENTER OG KURSER