Din JØP-pension risikerer at blive udhulet

3.5.2011

af

Eva Bøgelund

JØPs formand til de 23.700 medlemmer: Opgiv jeres høje grundlagsrenter. Ellers risikerer I, at jeres pensioner bliver udhulet.

Din pension udhules langsomt og sikkert, hvis du beholder din høje grundlagsrente, altså de garanterede ydelser på 4,25, 3,9 etc. i årlig forrentning. Garantierne lægger i dag så skrappe bindinger på dine penge, at de ikke kan komme til at yngle.

Det er budskabet fra JØPs bestyrelse til de 23.700 medlemmer i pensionskassens afdeling 1, der er den oprindelige afdeling, som medlemmerne blev optaget i frem til juli 2005, hvorefter afdeling 2 blev oprettet.

Efter generalforsamlingen i JØP i sidste uge står det nu fast, at der bliver omvalg i afdeling 1 til efteråret.

”Omvalget er et frivilligt tilbud. Men for langt, langt de fleste af jer vil det være en meget risikabel strategi at lade jeres pension stå med disse høje garantier,” sagde JØPs formand Agnete Raaschou-Nielsen på generalforsamlingen.

Fordele og ulemper skal lægges frem

Kort sagt: Medlemmerne kan efter JØPs vurdering bremse udhulingen af deres pensioner ved at vælge om til 0 i grundlagsrente. For så kan der føres en mere givtig investeringsstrategi for dem.

Agnete Raaschou-Nielsen understregede, at alle andre kasser med høje grundlagsrenter og livrenteordninger har det samme problem. Ikke mindst i kølvandet på EUs nye, skærpede krav til pensionsbranchen om økonomisk stødpude.

”JØP kan leve op til EUs nye krav. Men derfor skal der alligevel findes en løsning nu, for det er uholdbart, at pensionerne i afdeling 1 taber købekraft på grund af udefrakommende bindinger.”

Hvert medlem får en individuel beregning i det materiale om omvalget, som JØP sender ud til efteråret.

”Samtidig vil vi gøre alt for at lægge alle forhold ved et omvalg frem. Både fordele og ulemper,” understregede formanden.

På JØPs generalforsamling, hvor der var en heftig debat, blev der rejst kritik fra en række medlemmer af bestyrelsens beslutning om omvalg til afdeling 1. Se link til artikler i højre spalte.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ledige stillinger

Job
Grønlands Selvstyre, Departementet for Sundhed
Job
Grønlands Selvstyre, Departementet for Fiskeri og Fangst
Job
Udlændinge- og Integrationsministeriets departement
Job
Hillerød Business College U/Nord
Job
Vento Energy Support
ANNONCE