Vismændenes singer-songwriter

”Solen varmer min kind, mit sind på denne frostklare forårsdag.”

Fraseringer fra C-hrista Lindholm Petersens smukke altstemme forplanter sig fra hendes plads bag klaveret på scenen gennem PH-Caféen med de karakteristiske lamper.

Det kan umiddelbart virke overraskende, at sangeren og komponisten bag den følsomme poesi til daglig sidder i miljøøkonomisk afdeling og udarbejder skarpe analyser til vismandsrapporterne. Men tingene hænger nu meget godt sammen for den unge økonom og passionerede sangskriver.

”Da jeg startede med at spille klaver, var det sådan en wauw-oplevelse, for det er jo ren matematik. Opbygningen af tonesammenhænge og akkorder. Det er enormt rart for sådan en som mig, der i en stor grad er kassetænkende,” fortæller hun og tilføjer:

”Jeg tror også, det er grunden til, at overraskende mange på polit.-studiet spiller et instrument.”

Risikospredning

Selvom Christa Lindholm Petersen har brug for sangskrivningen som et kreativt frirum fra den rammeverden, hun lever i som økonom, bruger hun også sin dagligdag fra arbejdspladsen i sine sange.

”Jeg kan godt skrive om en følelse, fx en succesoplevelse eller en uoverensstemmelse, som jeg har haft på jobbet,” siger hun.

Men hvis hun gør det, bliver det lyrisk bearbejdet, og fagtermer optræder heller ikke i hendes poesi.

”Jeg ville aldrig nogensinde skrive om klimaforandringer eller efficiens kontra fordeling,” slår hun fast med et glimt i øjet.

Alligevel fornægter økonomen i hende sig ikke, når hun skal fremhæve fordelen ved sin hobby.

”Det er vigtigt for mig at have en anden interesse end arbejdet, så der er flere steder, jeg skaber noget betydningsfuldt for mig. Det er lidt med at sprede sin risiko,” ler hun.

Hvordan kom du i gang med at lave sange?

“Jeg havde kærestesorger, og det fyldte så meget i mig, at jeg bare skulle havde det ned på papir. På en eller anden måde fik jeg også sat melodi på. Jeg var meget forundret og tænkte: ’Gud, jeg kan faktisk sætte toner til en tekst’. Det var helt vidunderligt, selvom jeg selvfølgelig var supernervøs for, hvordan folk ville tage det.”

Har du nogensinde overvejet at gøre musikken til din karriere?

“Jeg tror da, at jeg på et tidspunkt har drømt om det, men jeg har altid set mig selv som en slags kontormus. Og selvom jeg har sunget i kor, fra jeg var 16, lærte jeg først at spille et instrument som voksen. Mit egentlige ståsted fandt jeg først, da jeg selv begyndte at skrive sange for halvandet år siden. Det giver en helt anderledes frihed at synge sine egne sange end andres.”

Hvad har overrasket dig mest?

“Det er vildt fascinerende, at publikum ofte kommer med tanker og forestillinger på mine sange, som kan ligge langt fra den følelse, jeg selv har skrevet dem med. En kollega sagde fx forleden, at han syntes, det var imponerende, at jeg turde skrive noget så ærligt og så stærkt. Selv tillagde jeg ikke netop den tekst så meget.”

Hvordan reagerer dine økonomkolleger?

“De er meget interesserede og også forundrede over, hvad en økonom dog kan finde på at skrive om. Jeg bruger dem indimellem som førstegangslyttere til mine sange, for selvom de ikke er musikere, har mange af dem et utroligt godt musikøre, og de er ikke bange for at sige deres ærlige mening. Og så er der sågar gået konkurrence i, hvem af kollegerne der skal være min første manager.”