Offentlig eller privat - fordomme og myter

Som privatansat arbejder man solen sort og går på kompromis med fagligheden til fordel for bundlinje. I det offentlige er der alt for meget sniksnak, dårlige løn- og karrieremuligheder og mange og lange beslutningsgange.

Det er bare nogle af de fordomme, som konsulenterne i Djøfs rådgivningscenter møder fra ledige eller andre djøfere på jobjagt, fortæller chefkonsulent Bodil Gavnholt.

Nogle djøfere kan bare slet ikke forestille sig et job i det offentlige, mens andre ikke engang overvejer en privat ansættelse. Og det er ærgerligt, mener Bodil Gavnholt.

”Selvfølgelig kan der være forskel på en offentlig og en privat stilling. Men der kan jo også indbyrdes være store forskelle i private virksomheder og i offentlige virksomheder og institutioner. Og nogle gange kan ansættelse i én privat virksomhed minde mere om ansættelsen i en styrelse end i en anden privat virksomhed,” siger Bodil Gavnholt.

Og bare for at aflive nogle af myterne understreger hun, at der faktisk godt kan være rigtig gode arbejdsvilkår i den private sektor, og at man i det offentlige i praksis selv forhandler sin løn. Man kan også sagtens gøre en hurtig karriere i det offentlige, mens der kan være rigtig langt til toppen i nogle private virksomheder.

Også Karen Sjørup, sociolog og forsker ved Institut for Samfund og Globalisering på Roskilde Universitet møder fordommene om den private og den offentlige sektor.

”Hos mange er der en grundide om, at det offentlige snylter på det private, og at det private producerer alt det, vi alle sammen skal leve af,” siger Karen Sjørup.

Og så vil hun gerne have taget livet af myten: De går og feder den i det offentlige. ”Det er ikke min oplevelse, at folk i det private arbejder mere end i den offentlige sektor. Det handler mere om, om man har sit job som interesse, og det har mange akademikere, og så er de jo i princippet på arbejde hele tiden – også når de sidder hjemme i lænestolen,” siger Karen Sjørup.

Uddannelsesbaggrund præger fordomme

Mange fordomme om henholdsvis den ene og den anden sektor stammer fra uddannelsesstederne, mener både Bodil Gavnholt og Karen Sjørup.

”Det som jeg vil kalde de rigtige universiteter – fx Aarhus, København og Roskilde – uddanner jo primært til den offentlige sektor, mens CBS i langt højere grad bruger det private erhvervslivs sprog og i det hele taget har dem tættere på – også i undervisningen. Og her kunne jeg godt tænke mig et mere fordomsfrit samarbejde på tværs af uddannelsessteder og sektorer,” siger Karen Sjørup.

Hun mener, det er ’noget skidt’ med fordommene i begge retninger.

”Når så mange ikke kan se sig selv i den ene eller anden sektor, gør det arbejdsstyrken ufleksibel, og så fortsætter tendensen med, at det offentlige er kvindernes arbejdsmarked, og det private er mændenes.”

Her arbejder djøferne	Antal	Procent
Offentlig	23.072	56 %
Privat/halvoffentlig	1.201	3 %
Privat	13.241	32 %
Advokat	2.371	6 %
Anden beskæftigelse	982	2 %
I alt

---

Samme titler – to sektorer

Privatansat controller

Tilde Kejlhof, cand.oecon. og controller hos Promens Medical Packaging A/S.

Hvad er dine primære arbejdsopgaver?

“Nøgletal og produktionsforfølgning – altså at få lagerbeholdning og produktion til at passe optimalt sammen.”

Hvad er den største udfordring i dit job?

“At få det hele til at hænge sammen tidsmæssigt, for jeg er lige startet som planlægger, og det kommer oveni mine øvrige arbejdsopgaver.”

Hvor mange timer arbejder du om ugen?

“37-38 timer om ugen på arbejdet, og så bruger jeg også tid hjemme – men som regel ikke ret meget.”

Hvad tror du, forskellen ville være, hvis du var ansat som controller i den offentlige sektor?

“Jeg kan forestille mig, at det er lidt mere dynamisk i den private sektor, men det kommer selvfølgelig an på virksomhedskulturen. Der kan også være stor forskel private virksomheder imellem. I offentligt regi holder man sig nok på en 37 timers arbejdsuge.”

Kunne du forestille dig at skifte til det offentlige på et tidspunkt?

“Nej, det har jeg slet ikke lyst til. Jeg har været ansat i to offentlige stillinger som studenterhjælp – det var for tungt, ustruktureret og ikke så effektivt. Det passer slet ikke til mit temperament.”

(Halv)offentligt ansat controller

Micky Sørensen, controller hos Københavns VUC. Er uddannet revisor.

Hvad er dine primære arbejdsopgaver?

“Mine kernekompetencer er driftsøkonomi, it-værktøjer og økonomisystemer. Jeg blev ansat til at få økonomifunktionen til at fungere, efter vi blev en selvejende institution. Men nu er mine opgaver mere ledelsesmæssige end regnskabsmæssige.”

Hvad er den største udfordring i dit job?

“Jeg sidder i en stor ledelsesgruppe, hvor alle skal være enige om beslutningerne.”

Hvor mange timer arbejder du om ugen?

“37 timer i snit. I det private brugte jeg en del flere timer, i hvert fald da jeg var med til at få en nyetableret virksomhed op at køre.”

Hvad tror du, forskellen ville være, hvis du var ansat som controller i den private sektor?

“Virksomhedskulturen. I det offentlige behøver løsningen ikke altid at være den økonomisk mest rentable løsning. Mange steder i det private er beslutningsprocesserne nok kortere. Som offentligt ansat har jeg mange kolleger og et netværk i andre institutioner og styrelser, som man nok ville betegne som konkurrenter i det private. I det private skulle jeg kæmpe mig til alt, her er jeg ansat på en overenskomst, så jeg fx automatisk har seks ugers ferie.”

Kunne du forestille dig at skifte til det private på et tidspunkt?

“Ikke de første tre-fem år. Men skifter jeg, kan det lige så godt være til en privat virksomhed. Det er opgaverne, der tæller.”

Privatansat HR-konsulent

Martin Skyum Funch, cand.merc.HRM og HR-konsulent hos PricewaterhouseCoopers.

Hvad er dine primære arbejdsopgaver?

“Jeg er HR-kontaktperson for en af vores revisorafdelinger, både når det gælder det personalemæssige og det strategiske.”

Hvad er den største udfordring i dit job?

“At det er en partnerorganisation – der er mange små herredømmer, som vi skal kunne navigere i.”

Hvor mange timer arbejder du om ugen?

“42-45 timer. Det er ikke så slemt, som det har været.”

Hvad tror du, forskellen ville være, hvis du var ansat som HR-konsulent i den offentlige sektor?

“Jeg tror ikke, der er forskel på engagementet, men på arbejdsvilkårene – arbejdstid og arbejdspres er generelt set nok højere i det private, og der er en forventning om, at du altid er tilgængelig. Og så har vi nok mere indflydelse på et strategisk plan.”

Kunne du forestille dig at skifte til det offentlige på et tidspunkt?

“Ja, det ville jo nok være forkert at sige nej. Men der er jo nok alligevel en grund til, at jeg er i det private: Her er stor fleksibilitet og en stor grad af frihed.”

Offentligt ansat HR-konsulent

Marie Winther, cand.merc.HRM og HR-konsulent hos Statens Serum Institut.

Hvad er dine primære arbejdsopgaver?

“Jeg er generalist. Jeg laver personaleadministration, ansættelser og afskedigelser. Jeg er også med til at lave trivselsundersøgelser og udvikle MUS-koncept.”

Hvad er den største udfordring i dit job?

“Det er mig selv – jeg er tidsoptimist. Men jeg kan godt lide at have travlt.”

Hvor mange timer arbejder du om ugen?

“I gennemsnit 37 timer. Vi har flekstid.”

Hvad tror du, forskellen ville være, hvis du var ansat som HR-konsulent i den private sektor?

“Længere arbejdstid, og så forestiller jeg mig, at jobbet kan være mere snævert. Og så tror jeg, at HR er endnu mere ledelsens folk i det private, da der bliver tænkt mere HR på bundlinjen.”

Kunne du forestille dig at skifte til det private på et tidspunkt?

“Det kunne jeg helt klart, for jeg synes, man bør prøve begge dele. Men først når der ikke er mere at prøve af her, for jeg har det rigtig godt.”

Fakta om forskelle	Offentligt ansat	Privat ansat
Ugentlig arbejdstid (inkl. frokost)	39,4 timer (ikke leder) 46,3 timer (leder	41,7 timer (ikke leder) 46,6 timer (leder)
Gennemsnitlig månedsløn (ikke chefer)	44.681 kr.	48.877 kr.
Antal sygedage det seneste år	5,4 (ikke leder) 3,1 (leder)	5 (ikke leder) 3,9 (leder)

Kilde: Djøfs lønstatistik 2010 og Djøfs stress- og mobbeundersøgelse 2010.