Ved OK08 blev det aftalt, at special- og chefkonsulenters grundløn skulle kunne fastlægges inden for et interval således, at lønnen uden tillæg altså kunne være forskellig for de enkelte konsulenter. Den laveste grundløn blev sat lidt højere end den tidligere ene sats, og alle special- og chefkonsulenter blev automatisk sat til denne. Om man så skulle have en højere grundløn (det vil sige udnytte det nye interval) blev overladt til de lokale forhandlinger.
Jeg har været tillidsrepræsentant i hele den nu overståede overenskomstperiode og har ved de lokale lønforhandlinger hvert år også forhandlet for mine specialkonsulentkolleger.
Da jeg har været af den opfattelse, at overenskomsten er til for at blive brugt, har jeg hvert år forsøgt at få ledelsen til at bruge det nye interval. Internt i specialkonsulentgruppen besluttede vi allerede det første år at arbejde for en anciennitetsbestemt ordning, hvor vi ville have nye specialkonsulenter på den laveste grundløn, konsulenter med 2-3 års anciennitet midt i og dem med mere end fem års anciennitet øverst i intervallet.
Vores ledelse afviste dette pure. De henholdt sig til, at Personalestyrelsen ikke havde udstukket vejledninger på området, og at ”ingen andre” brugte den nye bestemmelse, og de ønskede ikke at ”gå foran” andre arbejdspladser med dette.
Jeg henvendte mig derfor til både Djøf og DM, som jeg repræsenterer, for at få en eller anden form for opbakning. Jeg forestillede mig, at der måtte være udarbejdet nogle forslag, i det mindste bare i form af et stykke papir, hvor der stod, hvordan foreningerne forventede, at dette ville blive udmøntet. Men nej. Jeg kunne få sympati for mit forehavende, men ingen hjælp eller støtte.
Heller ikke ved det andet års forhandlinger var der noget at komme efter. Jeg kom dog så langt som til at få at vide, at Djøfs forhandler, der havde siddet med ved de centrale forhandlinger, mente, at den anciennitetsbaserede model, som vi selv havde fundet på, var meget tæt på de forestillinger, man havde haft om måder, det kunne gøres på. Og nu har vi så haft de sidste forhandlinger inden for rammerne af OK08, med nøjagtig samme resultat.
Så spørger jeg: Hvorfor er fagforeningerne gået med på at indføre en ordning i overenskomsten, som de ikke selv vil slås for – eller i det mindste bare formulere forventninger til? Hvad fik arbejdsgiverne til gengæld for denne – åbenbart – fuldstændig tomme og virkningsløse bestemmelse? Det kunne jeg godt lide at vide.
Helene Brochmann
TR for AC-gruppen
Svar:
Kære Helene Brochmann
Tak for din henvendelse. Som du rigtigt beskriver, blev der ved forhandlingerne i 2008 aftalt et interval, som basislønnen for special- og chefkonsulenter kan aftales inden for. Samtidig – og mere vigtigt – blev lønniveauet hævet, så lønnen på intervallets bund blev højere, end basislønningerne var tidligere. Bagtanken med basislønintervallet var, at der hermed blev skabt endnu et løninstrument, som kunne indgå i forhandlingerne på linje med de forskellige lokale tillægsmuligheder.
Der blev ikke ved forhandlingerne i 2008 fastlagt nogen rammer eller forudsætninger for intervallets nærmere anvendelse. Der har derfor heller ikke på hverken arbejdsgiver- eller lønmodtagerside været nogen forudsætninger om, at det alene skulle være anciennitetskriterier, der var bestemmende for, hvor i intervallet man skulle placeres. Andre lokale forhold kunne indgå som mulige pejlemærker for, hvordan stillingen bliver indplaceret, herunder fx tyngden af det faglige ansvar i stillingen, referatforhold mv. Men min antagelse har, som du korrekt skriver, været, at anciennitet formentlig ville have en vis indflydelse på lønnen.
Din beskrivelse af forhandlingerne på din arbejdsplads bliver (desværre) bekræftet af Djøfs lønstatistik. For 3. kvartal 2010 viser den, at kun 2,1 pct. af de statslige specialkonsulenter er indplaceret i intervallets top, og at 91 pct. er placeret helt i bund. For chefkonsulenter er der 3 pct., som befinder sig på det lønmæssige topniveau, men også her er der ca. 90 pct. helt i bund.
Selvfølgelig tager det nogen tid, før nye ordninger finder sin anvendelse i praksis. Og i krisetider lidt længere end normalt. Men det er klart utilfredsstillende, at intervallet bliver benyttet så sparsomt. Løninstrumenterne i overenskomsten er aftalt for at blive brugt, hvilket vi selvfølgelig vil gøre Personalestyrelsen opmærksom på. Samtidig vil vi i bestyrelsen genoverveje, om tiden måske nu er kommet til at udarbejde inspirationsmateriale til de lokale drøftelser, så vi forhåbentlig kan medvirke til at få sat skub i en større udnyttelse af basislønintervallet.
Med venlig hilsen
Lars Qvistgaard
Ledige stillinger
DJØF ARRANGEMENTER OG KURSER