Afvekslende dag i fogedretten

Det var absolut den arbejdsplads, hun helst ville have, da hun ved årsskiftet havde afsluttet sine tre år som uddannelsesfuldmægtig ved Retten i Odense. Her har hun også været rundt i Skifteretten og Informationen, hvor man behandler civile sager og småsager.

”Så jeg var heldig, der var en ledig stilling her. Arbejdet i fogedretten er afvekslende, og jeg ved tit ikke, hvordan dagen bliver, når jeg møder. Jeg sætter stor pris på, at der kan komme hastesager, som skal behandles her og nu,” siger Teresa Lund Tøgern.

Hun er glad for, at arbejdet er meget selvstændigt, og at hun selv kan tilrettelægge sin arbejdsdag. Hun kan også lide fogedretten, fordi arbejdet minder mest om at være dommer ved byretten, som er det næste mål i karrieren.

Som uddannelsesfuldmægtig var hun ’føl’ hos to forskellige dommere, der skulle se hendes sager igennem. De fulgte Teresa Lund Tøgerns retssager, og hun var med til deres. ”Det var virkelig lærerigt, især fordi de var så forskellige, så jeg lærte flere måder at se tingene på. Det var godt at have dem med til domsmandssager, så jeg kunne høre, hvordan man forklarer domsmændene sagerne. Jeg er stadig tilknyttet en dommer, men hun skal ikke se mine sager igennem længere,” siger Teresa Lund Tøgern.

Hvorfor vil du være dommer?

”Det har været min drøm i rigtig mange år, det var derfor, jeg startede på jurastudiet. Som dommer kan jeg udleve min retfærdighedssans, og jeg kan handle objektivt uden at have nogen egeninteresse i sagen. Det tiltaler mig at høre argumenterne på den ene og den anden side og finde ud af, hvad retspraksis kan komme frem til.”

Hvad er de største udfordringer i dine første år som dommerfuldmægtig?

”Det var næsten surrealistisk at komme hjem første gang og fortælle, at jeg havde idømt en mand seks måneders fængsel. Det er en alvorlig ting at gøre: Objektivt at vurdere, at et menneske skal i fængsel. Første gang, jeg prøvede en domsmandssag, var også en voldsom oplevelse med anklagere og forsvarere, der sidder der på begge sider.”

Det tager 9-12 år at blive dommer. Hvad er din ambition?

”Jeg satser på at blive byretsdommer eller landsretsdommer og kan søge landsretskonstitution, når jeg er klar til det. Det kræver en vis portion erfaring, og det er faktisk meget betryggende i sådan et job. Jeg er 30 år nu, og gennemsnitsalderen er 36-40 år. Så jeg skal være dommerfuldmægtig i nogle år.”

Kan du lade være med at tænke på sagerne, når du har fri?

”Ja, jeg kan som regel lægge det fra mig, men børnesamtalerne med en psykolog i Fogedretten kan man ikke have to af på én dag. Det er så hårdt, at man er helt ødelagt bagefter. Jeg accepterer, hvad min kompetence er i disse sager, og udvikler en vis distance. Omvendt er det jo en fryd, hvis man kan få forældrene til at finde en løsning.”