Udsendte rammes på kærligheden

Forleden kaldte erhvervsmanden Asger Aamund det nye pointsystem for et firkantet akvariesystem, der ikke virker i det rigtige liv. Det er ubehjælpsomt, og derfor ser man groteske eksempler, som strider mod danske interesser, sagde han.

Nogle af de groteske eksempler kan findes blandt djøfere i Udenrigstjenesten.

De er så meget ude af landet, at det stort set er umuligt for en ægtefælle/partner fra et land uden for EU at opfylde de nye krav til permanent opholdstilladelse. Som – afhængig af hvilken danskprøve, man har bestået – er enten to et halvt års beskæftigelse i Danmark indenfor tre år eller fire års beskæftigelse indenfor fire et halvt år. Plus et års frivilligt arbejde i en dansk organisation.

”Der er desværre tale om endnu et eksempel på lovgivning, der utilsigtet får uheldige konsekvenser for statsudsendte, og som opstiller unødvendige barrierer for arbejds- og privatlivet,” siger Jens Christian Andersen, Djøf-tillidsrepræsentant i Udenrigsministeriet.

”Det rammer Udenrigsministeriets ansatte særligt hårdt, fordi vi har forflyttelsespligt, som vi reelt ikke vil kunne leve op til med de nye regler. Sat på spidsen kan den enkelte medarbejder blive tvunget til at skulle vælge mellem kærligheden og arbejdslivet, og det er ganske enkelt ikke rimeligt.”

Konsekvensen er i værste fald, at det kan blive vanskeligt at rekruttere og fastholde kvalificerede ansatte, siger han.

Djøf: Strider mod danske interesser

Det strider mod danske interesser – både myndigheders og virksomheders – at ansatte, der skal varetage vores interesser i udlandet på højt kvalificeret niveau, bliver ramt på deres familieforhold,” siger Lars Qvistgaard, formand for Djøfs Overenskomstforening.

”Det er helt ude af trit med en global verden. Som minimum må man indføre en dispensation for udsendte,” siger han.

HR-chef i Udenrigsministeriet, Thomas Munk-Larsen oplyser, at ministeriet allerede gennem længere tid har været i dialog med Integrationsministeriet om problemet.

”Vi er meget optaget af tilfælde, hvor vores ansatte og deres familier måtte komme i klemme i dansk lovgivning, ikke mindst i forhold til de perioder, hvor de udfører job på Danmarks vegne rundt om i verden,” siger han og understreger:

”Vi er helt bevidste om, at mange af vores ansatte med udenlandske ægtefæller har et udtalt og naturligt ønske om at få deres ægtefæller tilknyttet til Danmark i form af et statsborgerskab, hvilket jo kræver en permanent opholdstilladelse.”

Djøfbladet har spurgt integrationsministeren, om hun overvejer en dispensation til udsendte for den danske stat i forhold til det forlængede beskæftigelseskrav og kravet om arbejde i en dansk organisation ved tildeling af permanent ophold, men har ikke nået at få et svar inden deadline.

Eksempler på ansatte i Udenrigsministeriet, hvis ægtefælle/partner ikke kan opfylde kravet om beskæftigelse i Danmark og dermed ikke kan få permanent opholdstilladelse og dermed ikke statsborgerskab.

Eksempel 1

Ambassaderåd Jesper Thomsen blev i 2006 gift med Elgina Kamil Thomsen, der er fra Makedonien, hvor hun er uddannet læge.

I løbet af de første to år i Danmark bestod hun sin danskprøve og var i ulønnet lægepraktik. De næste to år brugte hun på arbejde som læge og at tage sin turnus på bla. Rigshospitalet. Hun bestod turnus i april 2010 og kan dermed praktisere som læge i Danmark.

I august 2010 blev Jesper og Elgina Thomsen udstationeret til Japan.

I dag siger Jesper Thomsen, der er souschef på ambassaden:

”På grund af mit job, hvor man forpligtiger sig til at være i udlandet med jævne mellemrum, vil Elgina aldrig kunne få permanent opholdstilladelse med de nuværende regler. Dét på trods af, at Elgina har lært dansk – vi taler dansk derhjemme – har bidraget aktivt til det danske samfund, har betalt skat til den danske stat (også i udlandet) og tilmed har en uddannelse, der er mangel på i Danmark.”

”I Japan hjælper hun med at repræsentere Danmark og fremme danske interesser. Det var allerede svært – uden disse regler – at lokke sin partner til at sætte karrieren på standby i fire år.”

Eksempel 2

Souschef på ambassaden i Nepal, ambassaderåd Peter Eilschow Olesen mødte sin kone, journalist Joyce Barthson Nkfunji fra Cameroun, i 1996, og de blev gift i 2001, mens de var på udepost i Burkino Faso.

Efter hjemkomst i 2003 fik Joyce taget sin danskeksamen, men nåede ikke – med nyfødte tvillinger og gennemførelsen af en ny uddannelse – at arbejde så længe i Danmark, at hun ifølge Udlændingeservice kunne opfylde det daværende beskæftigelseskrav, inden parret i 2007 igen kom på udepost, nu i Nepal. Parret har anket til Integrationsministeriet, men venter stadig på svar.

Familien forventer at skulle hjemstationeres fra Nepal til sommer.

Peter Eilschow Olesen siger:

”Udlændingeservice skriver, at vores udstationering for staten og udstationeringsforpligtelse ikke er relevant for sagen, og at vi ikke har ’dokumenteret’, at beskæftigelseskravet ikke vil kunne opfyldes i fremtiden. De siger, at kravet er ’ufravigeligt’. Men det mest sandsynlige er, at vi skal på udepost igen, før kravet er opfyldt. Og så kan vi starte forfra med, at Joyce skal opgive sit job og repræsentere et land, som fortsat ikke vil give hende permanent ophold.”

”På vores udepost repræsenterer hun velvilligt Danmark og vores danske værdier bl.a. ved ulønnet arbejde i nepalesiske organisationer, der arbejder for demokrati, rettigheder og kvinders stilling.”

Eksempel 3

Ambassaderåd Jens Godtfredsen, ambassaden i Paris:

”Det er meget belastende. Jeg mødte min partner, Allan Zambrana, da jeg var korttidsudstationeret i Nicaragua i 2000. Efter at vi blev familiesammenført i Danmark, har Allan bestået sin danskprøve, taget en ingeniøruddannelse i Danmark, haft relevant studiearbejde ved siden af og er fortsat med en master her i Frankrig.”

”Det er ikke acceptabelt for os, at vi nu kan ende med at have været sammen i måske over 20 år uden, at han får en fast opholdstilladelse, når jeg arbejder for den danske stat.”

”Man gør sig også tanker om meningen med et pointsystem, som i givet fald gør det mere meriterende at tage et hvilket som helst type arbejde i forhold til at tage en videregående uddannelse i Danmark på et område, hvor der kan komme mangel på arbejdskraft.”