Mærsk på charmeoffensiv blandt djøfere

”Svesken på disken – lad os så høre alle myterne om dét at arbejde i Mærsk, så skal vi fortælle, om de holder stik!”

Sådan lød opfordringen til godt 150 djøfere – mange mænd i lyseblå skjorter, slips og habit og kvinder i nederdel med silketørklæde om halsen - der en tirsdag aften i februar var inviteret indenfor i Mærsks massive hovedkontor på Esplanaden i København. Værterne var direktøren og flere medarbejdere fra Mærsk Line. Og fordomme er der tilsyneladende nok af – blandt andet om krav til påklædning:

”Er det rigtigt, at kvinder skal gå i kjole eller nederdel? Og er det rigtigt, at Mærsk-medarbejdere arbejder ni dage om ugen?” Lød et par af spørgsmålene fra djøferne.

Svaret på begge spørgsmål var nej. Der er ingen påklædningskrav, og de fleste arbejder 37 timer om ugen, og nogle er på deltid. Og mænd går også på barsel i Mærsk – gerne i mere end 14 dage, og man kan også arbejde hjemmefra. Og nej, elevatoren er ikke kun for medarbejdere over 50 år, og nej, der serveres ikke havregrød i kantinen.

Flere djøfere, tak

Mærsk fattes djøfere, men på de seneste fire stillingsopslag målrettet netop djøfere, fik de kun ganske få ansøgninger og af dem kun fire egnede, fortæller direktør i Mærsk Line, Rune Fleron Qvant, der for øvrigt selv er polit. Derfor forsøger han nu at sætte en massiv kampagne i gang for at få fat i djøferne, for den tidligere strategi ser ikke ud til at være nok.

”Det er muligt, at vores strategi ikke holder – altså ideen om, at hvis vi bare slår stillingerne op på vores website, vil alle nok kigge forbi indtil flere gange om dagen,” siger Rune Fleron Qvant.

Siden har stillingerne blandt andet være slået op i både djøfbladet og på Djøfs online jobportal jobunivers.dk.

Og så kan det da også godt være, at der huserer nogle fordomme om et arbejdsliv i Mærsk, der afholder nogle fra at søge, siger Rune Fleron Qvant.

Dem fik han og flere andre Mærsk-ansatte manet i jorden den aften, da Mærsk i samarbejde med Djøf havde fundet godt 150 interesserede djøfere, der gerne ville høre mere om en karriere i Mærsk Line og om, hvordan man skruer det rigtige cv sammen.

Rigtig mange Mærsk-stillinger er flyttet ud til Indien eller nedlagt og erstattet af IT. Men det betyder, at der kræves mere af dem, der bliver tilbage, siger Rune Fleron Qvant.

”Fremover bliver der færre stillinger i Mærsk, men absolut flere akademiske stillinger.”

Mærsk uddanner også selv langt færre medarbejdere i dag og rekrutterer i højere grad udefra. Det skyldes primært det stigende krav til kvalifikationer, men nok også at direktionen og mange ledere selv er djøfere i dag, siger Rune Fleron Qvant.

Og de mangler, og kommer til at mangle, djøfere af mange forskellige slags – nyuddannede og erfarne - økonomer, jurister, cand.merc.er og statskundskabere og andre akademikere. Hvis det ikke lykkes, må de jo flytte stillingerne ud til f.eks. Indien eller hente akademisk arbejdskraft i udlandet, siger Rune Fleron Qvant.

Det giver håb til Anne Helene Christensen én af aftenens djøfere, der ellers har lidt svært ved at blive skarp på, ”hvad de kan bruge sådan én som mig til.” Hun har læst politik og administration på Aalborg Universitet. Hun har arbejdet i Bruxelles og sidder lige nu i et barselsvikariat på CBS. Hendes spidskompetencer er lobbyisme, digitalisering og projektarbejde i det hele taget.

”Her har du mit kort, så send mig en mail og skriv lidt om, hvad du kan, så skal jeg hjælpe dig med at komme med et bud på, hvor du kan bruges,” siger én af medarbejdere fra Mærsk Line.

Og det har Anne Helene Christensen bestemt tænkt sig at gøre, for hun står snart uden job, og efter aftenens seance kan hun sagtens forestille sig at arbejde for Mærsk. Men selv om de fattes djøfere i Mærsk, slipper hun og andre potentielt kommende Mærsk-medarbejdere ikke for tre test og mindst to samtaler, før de kan begynde at dele Mærsk-visitkort ud.

Så søg dog

To kvinder griber fat i Rune Fleron Qvant efter den officielle del af arrangementet er slut og spørger: ”Har I også brug for nogle tungere profiler, eller rekrutterer i kun mellemledere og ledere?: Bestemt nej, siger Rune Fleron Qvant, der dog selv er blevet hentet internt til en post højere oppe i geledderne tre gange på fem år. Han får et CV fra hver af de ’tunge’ djøf-kvinder.

’Rettidig omhu’ er stadig en af A. P. Møller – Mærsks værdier. Men nu tænkes der i værdibaseret ledelse, og tonen er også ved at få en anden lyd. Måske Rune Fleron Qvants er en af dem, der går allerforrest! Han har selv holdt barselsorlov i to måneder, han kommer fra en arbejderfamilie, hvor han og Mærsk ofte bliver omdrejningspunktet for diskussionerne. Alle har en mening om Mærsk, uanset om man bevæger sig på de bonede gulve eller sidder til familiemiddage – og de er ofte meget forskellige, siger Rune Fleron Qvants. Han er direktør for 70 procent mænd og 30 procent kvinder – men halvdelen af hans mellemledere er kvinder. Og hans afskedssalut til de 150 fremmødte djøfere var: 

”For satan – se så at få søgt nogle stillinger hos os.”