Djøfere går bankfolk i bedene

Danske bankkunder søger oftere råd uden om banken, inden de køber bankens produkter, og det betyder et voksende marked for uafhængige rådgivere i privatøkonomi. Det viser blandt andet en undersøgelse, som Tænk Penge foretog i efteråret 2010.

Mange af de uafhængige rådgivere er akademikere med uddannelser som cand.merc., cand.polit. og cand.oecon. i bagagen, og ifølge professor i finansiering fra Handelshøjskolen, Aarhus Universitet Jan Bartholdy har kandidater med den type uddannelse klare fordele frem for de bankuddannede.

”I gamle dage kunne man få et 30-årigt fastforrentet lån, færdigt arbejde. I dag ser vi langt mere komplekse og mærkværdige produkter, som eksempelvis en cand.merc. i finansiering har langt bedre forudsætninger for at forstå på grund af sin teoretiske uddannelse. En bankuddannet er mere en sælger, der generelt ikke har nogen dybere forståelse for produkterne,” forklarer Jan Bartholdy og giver et eksempel:

”I dag bliver landmænd anbefalet at låne i schweizerfranc. Det i sig selv er ikke så kompliceret, men hvad med risikoen og de mulige konsekvenser for kunden? En rådgiver med en teoretisk uddannelse kan give svarene ved at sætte produkterne ind i en større økonomisk sammenhæng.”

Kræver stort overblik

Kim Valentin er en af de uafhængige rådgivere, som har størst erfaring. Han har selv en baggrund som cand.polit. og startede Finanshuset i Fredensborg sammen med sin kompagnon Claus Israel tilbage i 1993. I dag har huset i alt 13 medarbejdere, hvoraf de syv er økonomiske rådgivere, der alle har en økonomisk faglig baggrund. Ifølge Kim Valentin kommer de fleste rådgivere på det frie marked stadig fra bankerne – typisk med en HD i finansiering som ballast, men han mener, at en højere teoretisk uddannelse er fremtiden.

”Når vi en sjælden gang har ansat en bankrådgiver, så har der manglet overblik og kommunikationsevner. En rådgiver hos os har typisk 20 til 30 sager i gang på forskellige niveauer, og det kræver et bredt overblik, når man skal have en masse viden om både skat, investering og pension i hovedet på samme tid. Det har man lært ved at tage en lang videregående uddannelse,” siger Kim Valentin.

Rådgiverne i Finanshuset i Fredensborg kommer med forskellige uddannelser og erfaring, men fællestrækket er den teoretiske uddannelse, som spænder fra cand.merc. over cand.polit. og cand.oecon. til cand.scient.soc. Nogle kommer direkte fra studiet, mens andre har arbejdet i større banker, hvor de har rådgivet store kunder i investering og pension. For nylig har Kim Valentin også ansat en advokat:

”Fx kan det være relevant at lave en ægtepagt, hvis vi anbefaler en skæv fordeling af et pars pensionsopsparing, og hvis der er særbørn, skal man måske lave et testamente. Vi vil gerne tilbyde vores kunder full service-rådgivning, og nu kan vi også håndtere de juridiske aspekter.”

Mangler praktisk erfaring

Ifølge Jan Bartholdy er djøfernes svaghed i forhold til at rådgive om privatøkonomi deres manglende erfaring, men det kommer de efter professorens mening hurtigt efter. Kim Valentin er enig i, at en nyuddannet mangler praktisk erfaring for at kunne rådgive private om deres økonomi.

”Privatøkonomi er ikke et decideret fag på uddannelserne, så man er ikke udlært, når man er færdig med sin uddannelse. Det skal man lægge til,” siger Kim Valentin, som derfor fører sine nyansatte rådgivere gennem en oplæringsperiode på ni til 12 måneder, før de er ’fulddygtige rådgivere’.

”Teorien skal omsættes til praksis, og der er fx meget kommunikation i jobbet. Rådgivningen er kun rigtig, hvis den bliver forstået i den anden ende,” understreger Kim Valentin, som selv ser tendensen til et for stort fokus på detaljen som djøfernes største svaghed.

”Djøfere kan godt lide detaljen, og vi vil gerne have alt med ned til mindste detalje. Men nogle gange skal vi lægge detaljen fra os og kun bruge tid på de store linjer og på at give de svar, som giver størst værdi. Fx er det bedre at udstyre folk med interessen for selv at overvåge deres biløkonomi eller give folk viden til selv at handle med værdipapirer i stedet for selv at sidde med alle detaljerne.” 

Miks af forskellige typer

Hos Uvildige.dk, som er en kæde af uafhængige rådgivere med kontorer i foreløbigt København, Aarhus og Aalborg, arbejder både djøfere og bankuddannede. Rune Wagenitz Sørensen, som selv er cand.merc. med en fortid som økonom i Danske Bank, driver kontoret i København. Han mener, djøferne har bedre forudsætninger for at forstå teorien bag låne- og finansieringsmarkedet, hvordan obligationer og aktier fungerer, og hvordan man bygger en portefølje op.

”Som djøfer er man fx bedre funderet for at forstå risikospredning. Jeg tror ikke, bankuddannede bliver undervist grundigt i Nobel-pristageres teorier og praktiske analyser, men samtidig synes jeg, vi har et godt miks af forskellige typer. Vi ensretter vores rådgivning efter det, en djøfer ville gøre, blandet med den praktiske erfaring fra en bank,” siger Rune Wagenitz Sørensen.

Specialister i bankerne

Det er ikke kun som uafhængige rådgivere, at djøferne vinder frem. Bankerne ansætter også stadig flere akademikere, primært som specialister i de store banker. Ifølge tal fra Finanssektorens Arbejdsgiverforening steg antallet af akademikere i den finansielle sektor således fra 6,4 procent i 2004 til 10,8 procent i 2009. Ifølge Jan Bartholdy er det en tendens, der ser ud til at fortsætte.

”Vi vil stadig have brug for de gamle bankuddannelser, men vi er ved at se et skift til, at vi får flere højtuddannede i bankerne,” siger han og forklarer udviklingen med større krav til rådgivningen.

”Fordi produkterne er blevet mere komplekse, er der kommet større krav om højere uddannelse. Der er fx fra EUs side kommet krav om, at bankerne klassificerer kunderne efter, hvilken type rådgivning de kan få. Derfor er der forskellige niveauer af rådgivning, som kræver forskellige niveauer af uddannelse. Det er en problemstilling, som bankerne har taget fat på ved at ansætte flere akademikere.”