Staten er grå i toppen

40 procent af ministeriernes chefer er mellem 55-65 år. Det betyder, at omkring 900 af de 2.250 chefer vil være gået på pension om ti år. Finansministeriets Personalestyrelse kalder det en brændende platform og har nu iværksat et ledertalentudviklingsprogram.

Det er både godt og nødvendigt, men ikke nok, lyder det fra Per Hansen, formand for Offentlige Chefer i DJØF.

For når hjulene igen kører efter krisen, bliver konkurrencen fra den private sektor om talenterne større end nogensinde.

”Nye prognoser peger på, at der kommer til at mangle rigtig mange djøfere i løbet af de kommende år, og at især den private sektors efterspørgsel efter djøfere vil vokse kraftigt. Det stiller udfordringen med generationsskiftet i et nyt og skarpere lys,” siger Per Hansen.

Men udfordringen handler ikke primært om at kunne rekruttere ’nok’ nye chefer, men om at kunne rekruttere de rette, understreger kontorchef i Personalestyrelsen med ansvar for ledelsespolitik Flemming Christiansen.

”Det nye ledertalentprogram er ét element. Et andet er, at vi generelt vil styrke chefforståelsen i staten, så vi bliver tydeligere på vores forventninger til chefer, og tydelighed er en forudsætning for at tiltrække de rette. For med mange medarbejdere i staten har vi selvfølgelig også en masse lederpotentiale,” siger han.

Per Hansen påpeger, at det i dag er en kendsgerning, at det er langt lettere og hurtigere at blive chef i den private sektor og i kommunerne end i staten.

”Der skal være nogle gulerødder at løbe efter, hvis vi skal kunne fastholde talenterne. Vi kommer heller ikke udenom at diskutere, at vores løn- og ansættelsesforhold skal matche niveauet i den private sektor, hvis vi skal kunne rekruttere og fastholde lederne. Lønkommissionen dokumenterede, at der her er nogle skævheder, som skal rettes op.”

Indadvendte stillingsopslag

Flemming Christiansen henviser på sin side til en nylig undersøgelse blandt privatansatte ledere, som viste, at op mod halvdelen godt kunne forestille sig at søge et lederjob i den offentlige sektor.

”Men de opfattede i vid udstrækning vores stillingsopslag som indadvendte. Det er uheldigt og en af grundene til, at vi i 2011 vil sætte employerbranding på dagsordenen, så vi er bevidste om de signaler, vi sender.”

Han understreger, at staten aldrig kommer til at matche de meget høje millionlønninger, der findes i toppen af erhvervslivet.

”Men det er jo heller ikke det typiske chef-lønniveau i den private sektor. Generelt er vi godt med i staten også på cheflønninger – det er præcis noget af det, vi fik belyst i Lønkommissionen. Og det skal vi selvfølgelig fastholde. Dertil kommer så, at de udfordringer, vi kan tilbyde, er attraktive for mange – også med lederpotentiale. Så jeg er ikke bekymret for fremtiden.”

Det er Per Hansen.

Han mener, at staten bliver nødt til både at gøre noget ekstra for de kvindelige talenter, for dem er der ikke længere råd til at overse eller ignorere, og for at få de gråhårede chefer til at tage et par år ekstra.

”Djøferne er ikke dem, der går tidligst på pension eller efterløn. Tværtimod. Men det er nødvendigt med nogle modeller for, hvordan vi kan fastholde erfaringen og kompetencerne i længere tid end i dag. Det behøver ikke være på samme niveau, for det skal være legitimt at drosle lidt ned. Men hvis vi kan udskyde tilbagetækningen i nogle år, er meget vundet.”