Mere fokus på kompetence og uafhængighed

Ændringer i årsregnskabsloven og revisorloven samt et nyt sæt anbefalinger fra EU-Kommissionen fik sidste år en nyudnævnt Komitéen for god Selskabsledelse til at justere de danske anbefalinger for corporate governance. Anbefalingerne strammer blandt andet kravene til bestyrelsers sammensætning og arbejdsprocesser, og det har rejst kritik blandt danske virksomheder.

De nye anbefalinger falder i tre overordnede kategorier. Den første er de mere lette anbefalinger, der handler om aktionærers samspil med en virksomheds ledelse og bestyrelse. Den anden kategori går på bestyrelsers opgaver, sammensætning og aflønning. Endelig er der en tredje kategori om kravene til regnskabsaflæggelse, intern kontrol og revision.

Virksomheder kritiske over for anbefalinger

Sten Scheibye er formand for Komitéen for god Selskabsledelse. Han hæfter sig ved, at det især er kategorien om opgaver, sammensætning og aflønning, de danske bestyrelser har haft svært ved at tage til sig.

”Jeg vil ikke gøre mig til dommer over danske bestyrelsers generelle niveau, men jeg kan bare konstatere, at danske virksomheder især har været kritiske over for de af vores anbefalinger, som går tættest på de mere personlige forhold omkring bestyrelsesmedlemmer. Især dem, der stiller nye krav til kompetenceafklaring og uafhængighed. Og det må jo være, fordi det er her, at anbefalingerne ligger langt fra den praksis, der åbenbart er i de danske bestyrelser i dag,” siger han.

Mere konkret foreslår komitéen, at bestyrelser mindst én gang om året fastlægger sine væsentligste opgaver. Og desuden også går sig selv mere systematisk efter i sømmene for at sikre, at man har de fornødne kompetencer til at kunne løse dem.

”Selvom det har vakt modstand, har vi valgt at fastholde disse anbefalinger, for vi mener, de er uhyre vigtige. Skal man sammensætte en bestyrelse optimalt, er man jo nødt til at kortlægge dens opgaver og derefter præcisere, hvilke kompetencer der er brug for. Ellers risikerer man en bestyrelse, der ikke er klædt på til sin opgave,” siger Sten Scheibye og fortæller videre, at også kravet om uafhængighed har skabt røre i dansk erhvervsliv.

Men komitéen har også her valgt at stå fast på sine anbefalinger. De går blandt andet på, at bestyrelser bør sikre en vis fornyelse og mangfoldighed, og at medlemmerne ikke kan anses for uafhængige, når de har siddet i mere end 12 år, som også er det, EU-Kommissionen anbefaler.

”Virksomheders vilkår ændrer sig hastigere og hastigere, og de kompetencer, som en bestyrelse blev sammensat efter for ti år siden, kan være forældede i dag. Derfor er det vigtigt med en vis grad af fornyelse i en bestyrelse,” siger komitéformanden, som dog mener, at kravet om fornyelse selvfølgelig skal balancere med en vis kontinuitet, så en bestyrelse også har mulighed for at foretage kompetenceopbygning.

Behov for nye bestyrelsesmedlemmer

Kigger man på danske bestyrelser i forhold til vores nabolande, er det tydeligt, at kontinuitet er vigtigere end fornyelse her i landet.

”Ancienniteten er generelt højere i danske bestyrelser end i lande som Holland, Sverige og England. Det kan være et problem for uafhængigheden, for sidder man mange år i en bestyrelse, opstår der lettere fare for, at man bliver mere indspist med direktionen. Desuden har man selv været med til at træffe nogle af de beslutninger, der måske trænger til at blive set på med nye øjne. Derfor anbefaler vi en øvre grænse for, hvor længe man bør sidde som bestyrelsesmedlem,” slutter Sten Scheibye.