Man må gerne takke nej

”De tider er forbi, hvor bestyrelsesmedlemmer sætter sig i bestyrelseslokalet og først dér åbner kuverten med mødematerialet. Kulturen i danske bestyrelser har klart ændret sig, og det er min oplevelse, at man tager ansvaret langt mere alvorligt i dag end tidligere,” siger Caroline Søeborg Ahlefeldt, der er en af få danske kvinder, som har bestyrelsesarbejde som sin primære beskæftigelse.

I 2002 sagde hun sin stilling op som administrerende direktør for Cell Network og besluttede at hellige sig bestyrelsesarbejde på fuld tid. I dag er hun formand for it-konsulentvirksomheden 2BM og bestyrelsesmedlem i LEGO, Coop, Vækstfonden og en række andre danske virksomheder.

Trods kulturændringen mener hun dog stadig, at der er plads til forbedring. Og hun håber, finanskrisen får flere bestyrelsesmedlemmer til at blive opmærksomme på, hvor vigtigt det er, at man forstår den virksomhed, det produkt og de strategiske udfordringer, man skal rådgive om.

”Finanskrisen, som jo blandt andet udsprang af finanssektoren, viste jo, at nogle af bankernes produkter er blevet så komplicerede, at folk i bestyrelseslokalerne ikke forstår dem. Og så er det svært at udføre sin rolle. Det er altid smigrende, når nogle ringer og siger, at man er den rette til posten. Men jeg håber, at krisen giver anledning til, at bestyrelseskandidater husker på, at det er i orden at takke nej, hvis man ikke føler sig klædt godt nok på til en bestyrelsespost. Jeg har selv igennem årene sagt nej til flere poster. Fx i virksomheder, som har haft stort behov for kriseledelse, hvor jeg ikke følte, at jeg var den rette,” siger Caroline Søeborg Ahlefeldt, der tog en bestyrelsesuddannelse for nogle år siden, fordi hun som autodidakt bestyrelsesmedlem ville sikre sig at have sine kompetencer helt på plads.

Krav om mangfoldighed

Skal Caroline Søeborg Ahlefeldt pege på et konkret område, hvor hun i dag savner udvikling i de danske bestyrelser, er det i den måde, de sammensættes og udskiftes på.

”Jeg mener ikke, at man skal tage kravet om uafhængighed for bogstaveligt og heller ikke, at bestyrelser bliver for indspiste, bare fordi finansfolk bliver bestyrelsesmedlemmer i banker eller læger på hospitaler. Men jeg mener til gengæld, at det er utrolig vigtigt, at man i resten af sammensætningen tager helhedsbrillerne på, så den samlede bestyrelse er i stand til at vende og dreje alle perspektiver af en virksomhed. Det kræver en mangfoldighed, og den mener jeg ikke er stor nok i mange bestyrelseslokaler i dag,” siger hun.

Hun oplever, at den stigende globale konkurrence har sat mange både store og små virksomheder under et nyt pres. Skal man som bestyrelse kunne rådgive og hjælpe i den situation, skal man rumme langt flere kompetencer end tidligere.

”Jeg tror, at problemet især i små virksomheder er, at man er tilbøjelig til at vælge de folk til bestyrelsen, som man har mest tillid til. Hvilket ofte er dem, man kender, og som ligner en selv. Og har man ikke en stor kontaktflade, bliver der derfor svært at sammensætte en mangfoldig bestyrelse. Men det er uden tvivl et område, hvor vi kan blive bedre,” siger Caroline Søeborg Ahlefeldt.