Keynes skranter

Han døde tilbage i 1946, John Maynard Keynes. Hans økonomiske teori har overlevet frem til det nye årtusinde, men i disse år skranter Keynes’ banebrydende tænkning om en udvidelse af den økonomiske aktivitet, finansieret ved statsligt underskud, med det formål at overvinde krise og høj ledighed.

Da Europa blev grebet af den verdensomspændende finansielle og økonomiske krise i 2007-2008, forsøgte flere lande – også Tyskland – sig med statslige hjælpepakker, men hurtigt dukkede et eksistentielt problem op: Grækenland, Irland, Spanien og Portugal og Storbritannien stiler mod offentlige underskud i 2010 på knap 10 til mere end 15 procent. Den offentlige gæld sprænger alle rammer. Formanden for EU’s Ministerråd, Herman Van Rompuy, fastslår, at eurozonen og EU befinder sig i en overlevelseskrise.

Derfor stoppede den kortvarige genoprejsning for Keynes brat. Hans teori blev lagt i sygesengen, og der er varslet voldsomme offentlige nedskæringer tværs over kontinentet. Keynes’ eget Storbritannien går i front. David Camerons nye konservative regering svinger sparekniven i en sådan grad, at der skal bortskæres udgifter for 81 milliarder pund (over 700 milliarder kroner, red.), og næsten en halv million offentlige arbejdspladser skal elimineres.

Når alle skærer ned

”Landene griber ind af nød. I Storbritannien betyder ideologi også noget,” vurderer Torben M. Andersen, økonomiprofessor ved Aarhus Universitet og tidligere overvismand.

Men hvis alle sparer, og ingen bruger penge, så rammer det forbruget – det, der skulle sparke gang i en ny efterspørgsel. De europæiske lande er i vid udstrækning eksportbaserede økonomier.

”Det er et klassisk dilemma. Alle håber, at andre gør noget, så der bliver mulighed for at øge eksporten. Hvis alle lande kun tænker på sig selv og strammer op, så er der risiko for en nedadgående spiral,” siger Torben M. Andersen.

Simon Tilford, cheføkonom hos den uafhængige EU-tænketank Centre for European Reform, påpeger, det er en svaghed i det europæiske samarbejde, at eurolandene er bundet sammen om pengepolitik, men ikke finanspolitik.

”Europa er ikke en enhed,” konstaterer Tilford. Han opfordrer til, at EU foretager en meget tættere økonomisk samordning – også for at kunne spille sin betydelige rolle i verdensøkonomien. Europa er en lige så stor økonomi som USA.

Den tyske model

Når den monetære politik blev omdrejningspunktet i eurosamarbejdet, er en af årsagerne, at Tyskland – power house i regionen – stillede det som betingelse for at skrotte D-marken. Det hedder endog i grundlaget for Den Europæiske Centralbank, at prisstabilitet går forud for ekspansion.

Tyskland har stadig en skræk for en gentagelse af hyperinflationen i 1920’erne. En ekspansiv finanspolitik medfører risiko for stigende inflation, når der ikke umiddelbart er dækning i statskassen.

Tyskland viser vejen med en tankegang, hvor staten fortsat står centralt i økonomien, og dog er noget ændret. Det forklarer Matthias Schäfer, økonomisk ekspert hos forskningsinstituttet Konrad-Adenauer-Stiftung.

”Den klassiske Keynes er afløst af den sociale markedsøkonomi, hvor der er fælles velfærdsordninger og et ønske om at holde ledigheden nede, men hvor efterspørgslen stimuleres ved at bringe orden i økonomien. Rammerne skal være på plads. Det går ikke at øge udgifterne,” siger Schäfer fra instituttet, der står kansler Angela Merkels borgerlige CDU-parti nær.

Den tyske økonom oplyser, at gode produkter og veluddannede medarbejdere er rygraden.

Obamas USA

Det kan forekomme paradoksalt, men på den anden side af Atlanten er politikerne mere modtagelige over for europæeren John Maynard Keynes’ lære lige nu. Barack Obama præsenterede kort efter sin indsættelse i Det Hvide Hus en økonomisk genopretningsplan til 787 milliarder dollars (4.300 milliarder kroner) og fik den godkendt af sine demokratiske partifæller i Kongressen. Og det til trods for at planen øgede det arvede føderale underskud yderligere.

For nylig blev det finanspolitiske initiativ suppleret af et pengepolitisk fremstød, da den amerikanske centralbank udvidede pengemængden ved at foretage støtteopkøb af statsobligationer for 600 milliarder dollars (3.280 milliarder kroner). Formålet er ligeledes at sætte skub i den stillestående økonomi.

”Det giver mere mening med keynesianisme i USA, fordi landet er toneangivende i verdensøkonomien, og dollaren er verdens valutareserve. USA behøver ikke på samme måde som Europa at frygte markedernes reaktion,” siger Iain Begg, økonomiprofessor ved London School of Economics.

Iain Begg hæfter sig ydermere ved, at USA til forskel fra de europæiske lande er en temmelig lukket økonomi. Eksport og import udgør under 20 procent af helheden.

På det strukturelle niveau afviger USA fra Europa ved, at den amerikanske centralbank har et dobbeltmandat om at værne om prisstabilitet og undgå høj ledighed. De er sideordnede.

Læg hertil, at USA har gode minder om offentlige anlægsprojekter fra præsident Franklin D. Roosevelts New Deal-program, der skulle bringe landet ud af Depressionen i 1930’erne.

”Men selv USA bliver meget snart nødt til at stramme op,” mener Iain Begg.

Tværtimod! Sådan lyder meldingen fra to prominente amerikanske fortalere for keynesianisme i den moderne aftapning, nemlig Paul Krugman og Joseph Stiglitz. Begge er modtagere af Nobelprisen i økonomi. Begge mener, at Obama mangler mod, og at præsidenten burde stå klar med endnu en gigantisk genopretningspakke, anfører Krugman.

Jakob Brøchner Madsen, professor i økonomi ved Monash University i Melbourne, Australien, erklærer sig som ’kæmpefan’ af Krugman og Stiglitz, men noterer, at de udtaler sig om andre aspekter af økonomien end det speciale, som de blev belønnet for. Han fastslår, at langt størstedelen af fagøkonomerne har droppet John Maynard Keynes:

”Hvis det offentlige underskud er for højt, så påvirker det vækstraten negativt. Det er den økonomiske vækst, der trækker en økonomi i gang.” 

Når Keynes’ teori ikke er ganske uddød endnu, skyldes det ifølge den australskbaserede danske økonom, at:

”Politikerne og embedsmændene udformer den økonomiske politik. Ikke økonomerne.”