Reform eller nytænkning

En reform er et forsøg på at reparere en ”broken model”, siger den britisk-amerikanske kreativitets- og læringsforsker, professor Ken Robinson.

Der tales om og gennemføres mange reformer af den slags i Danmark. Mange steder rykker man sig i håret over alle de symptomer og fænomener, som man kan iagttage omkring sig, og som ligner noget, man ikke kan beskrive og helbrede med de sædvanlige værktøjer og tankesæt. Men da man ikke umiddelbart har andet, og da man er hunderæd for at prøve noget nyt, så benytter man alligevel de værktøjer og metoder, som man er vant til og derfor også er trygge ved – også selv om de giver en masse uønskede resultater. Vi bilder oven i købet ofte hinanden ind, at vi er vældig nytænkende. Det er vi ikke.

Innovation og kreativitet har trange kår i et land som Danmark – i særlig grad, når det kommer til organiserings-, proces- og strukturinnovation. Konkret kunne man pege på skole- og sygehusområdet, hvor det er let at finde eksempler, men de findes alle steder. Vi gør det, som bl.a. Albert Einstein advarede imod: At forsøge at beskrive og løse et problem med den tænkning, der har skabt det – for det kan man normalt ikke.

Mange af de ledelsesredskaber og –metoder, som jeg her sigter til, har deres oprindelse i scientific management æraen – standardisering, specialisering, synkronisering, automatisering mm. Hovedsigtet med scientific management og management science var og er at forøge produktiviteten gennem rationel virksomhedsledelse – systemer, planer, kontrol, bureaukrati, styring, nøgletal, best practice, benchmarking, matematiske modeller mm. System før menneske, som F. W. Taylor formulerede det.

Og vi fik sat system før menneske. Profit før natur. Vi fik sat naturen og mennesket på plads, og vi fik en stor produktivitet. Men flere og flere steder i det danske – og en række andre samfund – viser der sig nu tydelige tegn på faldende produktivitet og/eller en for ringe produktivitet set i forhold til andre – lande og brancher.

Men ikke nok med det: Der viser sig stadig flere, stadig tydeligere og stedse mere alvorlige bivirkninger af den økonomiske og ledelsesmæssige tænkning, som vi har praktiseret, og som alene har fokuseret på kortsigtet materiel vækst og optimering. De, der ikke tænker sig om, siger: ”Lad os arbejde i længere tid.” De, der tænker sig lidt om, siger: ”Lad os arbejde anderledes”, og de, der tænker endnu videre, siger: ”Men lad os først undersøge, om vi overhovedet arbejder med det rigtige.” Produktivitet handler nemlig ikke om at arbejde længe og hårdt, men om at arbejde hensigtsmæssigt, gennemtænkt og kreativt.

Så det væsentlige er: Vi skal ikke bare tale om produktivitet, men om bæredygtig produktivitet. Noget af det, som vi skal have gjort op med, er den ensidige betydning og rolle, som kortsigtede økonomiske mål og kriterier har fået lov til at spille i alle typer af afgørelser i vort samfund. Det er ikke øget produktivitet for enhver pris, men langsigtet produktivitet, der bygger på respekt for liv og natur, vi har behov for. Liv før profit – eller profit for liv, som er titlen på en amerikansk bog: Profit for Life af J. Bragdon. Og det betyder, at vi ikke bare ukritisk skal tale om produktivitet, men også tale om og kritisk forholde os til, om vi udvikler og producerer det rigtige.

Vi skal ikke bare gøre tingene gennemtænkt, kreativt og bæredygtigt; vi skal også hele tiden sørge for, at vi benytter vore ressourcer på de rigtige opgaver, og det vil sige tænke i både produktivitet og strategi. I Vejle kommunes skolevæsen har man taget disse udfordringer op og stillet spørgsmålet: Hvorledes skal fremtidens skole se ud i Vejle kommune? Hvorledes møder vi kreativt og skabende fremtiden? Disse spørgsmål stiller man, fordi man er overbevist om, at det nuværende system repræsenterer en ’broken model’, som det er umuligt og uhensigtsmæssigt at forsøge at reparere på og komme videre med. Derfor ikke reform, men nytænkning gennem et skabende møde med fremtiden.