Anders Friis Brorholt, 36 år, scient.pol. har hidtil arbejdet i statsadministrationen. Har været ministersekretær i Økonomi- og Erhvervsministeriet og har senest været chef for ledelsessekretariatet i Kulturministeriet. Siden 1. september sekretariatschef i Dansk Skuespillerforbund.
Hvordan fik du jobbet?
”Det var opslået, og jeg søgte. Var til første samtale gennem en testrunde og til anden samtale.”
Hvorfor ville du gerne have jobbet?
”Det er et spændende område. Og jeg synes, det er vigtigt, at Danmark har og bevarer et rigt kulturliv, som vi er kendt for. Men kunsten og kulturen står overfor nogle udfordringer på grund af den økonomiske virkelighed, vi befinder os i. Det er svært at få lydhørhed, og derfor er det vigtigt at prioritere og lægge en strategi for, hvad der er det væsentligste at arbejde for.”
Tror du, at ansættelsesudvalget har set potentiale i dig som lobbyist?
”Jeg kan ikke afvise, at forbundet har skelet til, hvad jeg har lavet før. Og der vil da være en del lobbyisme i det her job.”
Du skal jo lede en organisation, der er ledet af kunstnere – hvordan ser du på den udfordring?
Meget pragmatisk – det ser jeg ikke som noget problem. Det er selvfølgelig et særligt folke-
færd, men det er jeg vant til, for politikere kan også være som en sæk lopper indimellem. Det minder egentlig meget om det, jeg kommer fra. Formanden svarer til ministeren, bestyrelsen til regeringen og hele organisationen til Folketinget.”
Nu skal du være øverste chef – hvordan har du det med det?
Det er utroligt spændende. Jeg kan komme ind og præge en organisation i endnu højere grad, end jeg har haft mulighed for før. Og jeg kommer nemmere til at kunne se den umiddelbare effekt af den retning, jeg stikker ud.”
Hvad har du sagt til dine nye medarbejdere?
”At jeg ser os som bestyrelsens forlængede arm, og at vores primære opgave er at forbedre vilkårene for vores medlemmer. Og så håber jeg på en organisation, der er præget af åbenhed, dialog og videndeling.”
Du har arbejdet meget tidligere – skal du blive ved med det?
Ja, fra mine børn var et og tre til de var syv og ni, har jeg glimret ved at have et job, hvor jeg aldrig vidste, hvornår jeg havde fri. Det har så også kostet mig en skilsmisse.
Jeg kommer også til at arbejde meget her, men jeg kan nok i højere grad selv tilrettelægge, hvornår jeg arbejder. Og det er da en positiv sidegevinst at kunne sige til børnene, hvornår de kan regne med at se mig.”
Ledige stillinger