Hurtigst chef i den private sektor

Som djøfer bliver man hurtigst chef i det private, næsthurtigst i kommunerne og sidst i staten.

Fire til seks år efter eksamen er hver femte djøfer i det private blevet chef, viser DJØFs seneste opgørelse.

”Vi har haft en højkonjunktur, hvor især mange private virksomheder er ekspanderet, og det kræver mange nye ledere,” siger professor i Human Resource Management på Copenhagen Business School, Henrik Holt Larsen.

Private virksomheder har samtidig større mobilitet på både medarbejder- og lederniveau, og de har en større accept af helt unge ledere, siger han og påpeger, at detailhandelskæder kan have butikschefer ned til 21-22 år.

Jonas Birk Jakobsen, cand.merc.jur., 28, koncernjurist i Telenor, havde sit første job i en statsvirksomhed. Han er ikke i tvivl om, at han med sin profil hurtigere vil få en lederstilling i det private end i staten.

”En af grundene til, at jeg skiftede, var netop de større udviklingsmuligheder for mig. Telenor er et af verdens største teleselskaber med 40.000 ansatte på verdensplan. Det er en ung og dynamisk virksomhed i en meget dynamisk branche, og Telenor lægger meget vægt på udvikling og planlægning af medarbejdernes karrieremål.”

Når djøfere bliver hurtigst chefer i den private sektor, handler det også om, hvem man skal lede, siger Henrik Holt Larsen.

”Ledere med djøf-baggrund i staten er typisk ledere for andre djøfere, mens de i den private sektor i højere grad kommer til at lede ikke-djøfere.”

Derfor vil djøfere i private virksomheder ofte blive betragtet som oplagte lederemner alene på grund af deres uddannelse.

De unges chefers tid kommer i staten

Flemming Christiansen, chef for Personalestyrelsens enhed for ledelse, mener, at man skal passe lidt på med direkte sammenligninger mellem sektorer.

”En chefstilling er et vidt begreb, og jobindhold og ansvar kan være meget forskelligt.”

I den offentlige sektor sidder der en meget stor prop af ældre ledere, og derfor er udskiftningen af ledere mindre her, påpeger Henrik Holt Larsen.

”Men i staten ser vi bestemt også en yngre generation af chefer komme frem. Den udvikling vil helt sikkert fortsætte de kommende år, når en større generation af ældre chefer trækker sig tilbage,” siger Flemming Christiansen.

Det afgørende er dog ikke alder, men kompetence og talent, påpeger han.

”Derfor søsatte vi i foråret udviklingsprogrammet ’Talent for ledelse’, som er en rugekasse, der skal bidrage til at sikre tilgangen af kvalificerede ledere.”

Og så kan man faktisk også godt finde eksempler på endog helt unge ledere i staten.

Emil Herskind, 29 år, bachelor i filosofi og erhvervsøkonomi, cand.merc.mac. (økonomistyring, red.) og cand.merc.aud. (revision, red.), er kontorchef i Undervisningsministeriets Strategikontor og har seks akademikere og en student under sig.

”For mig er budgetter og tal et middel til at arbejde for det bedste. Du er ikke i det offentlige for at tjene penge. Jeg vil gerne sætte mit aftryk på fremtidens samfund og være med til at skabe sammenhæng, forståelse og mening.”