Forfatningsjournalistik bag murene

22.9.2010

af

Journalist og Cavling-vinder Jesper Tynell giver centralt placerede embedsmænd ordet mod at love dem absolut anonymitet i et nyt og præmieret projekt.

Siden Jesper Tynell for et halvt år siden fik den højeste journalistiske udmærkelse, Cavlingprisen, er der et spørgsmål, som han har mødt igen og igen:

Irriterer det ham ikke, at hans prisvindende radiohistorier om brud på regler og anvendelse af demokratisk betænkelige metoder i Beskæftigelsesministeriet ikke har fået negative konsekvenser for Venstre-politikeren Claus Hjort Frederiksen?

Han var beskæftigelsesminister, dengang uregelmæssighederne i ministeriet fandt sted, men blev forfremmet til finansminister, parallelt med at Jesper Tynell offentliggjorde sine historier i DRs Orientering på P1.

Men svaret er altid det samme, fortæller Jesper Tynell, og det er nej.

”Jeg går ikke efter den slags resultater af mit arbejde – heller ikke i mine indslag om Beskæftigelsesministeriet. Her har jeg søgt indsigt i de beslutninger og beslutningsprocesser, der er gået forud for konkret forvaltningsmæssig praksis. Og min ambition har alene været at formidle den indsigt, jeg har opnået. Så må andre tage stilling til, om mine historier skal have konsekvenser – fx for den måde vi indretter den offentlige forvaltning på,” siger han.

Forfatningsradio kaldte Jesper Tynell selv den udsendelsesrække på 15 indslag, som indbragte ham Cavlingprisen. Hermed sigtede han til, at hans kritiske historier – fx de ændrede sikkerhedskrav til udenlandske arbejdstagere i farlige jobs eller indførelse af aktiveringsforsøg med sygemeldte danskere – ultimativt handlede om kernen i den danske grundlov. Det vil sige, om den udøvende magt (beskæftigelsesministeren, red.) handlede i overensstemmelse med lovgivning vedtaget af den lovgivende magt (Folketinget, red.), om beskæftigelsesministeren gav Folketinget korrekte oplysninger at vedtage lovgivning på baggrund af, og endelig om beskæftigelsesministeren gav offentligheden korrekte oplysninger at vælge Folketingets medlemmer på baggrund af.

Fellow på Syddansk Universitet

De grundlæggende regler og love i Danmark spiller også en hovedrolle i Jesper Tynells nye projekt, som han kalder ’Forfatningsjournalistik bag murene’.

Frem til februar næste år holder han orlov fra DR for at arbejde som fellow på Center for Journalistik på Syddansk Universitet (SDU). Her er han blevet tildelt SDU’s Det Journalistiske Fellowship, som stiller kontor og universitet til hans rådighed, frikøber ham fra manglende indtægt og dækker hans udgifter til blandt andet transport og dobbelt husførelse – i alt 500.000 kroner. Prisen blev oprettet for fem år siden efter amerikansk forbillede. Og forbilledet for Jesper Tynells projekt er også amerikansk. Han ønsker at komme ind bag murene i den danske centraladministration for at afdække forhandlinger og beslutningsprocesser, der er gået forud for beslutninger med betydning for det danske samfund.

Det skal ske ved at give ordet til en bred vifte af embedsmænd, som under løfte om absolut anonymitet kan bidrage til at skabe så præcist et billede som muligt af de mellem fem og ti udvalgte sager eller cases, som Jesper Tynell på forhånd har indsamlet materiale til.

”Det er en metode, som anvendes meget i USA. Den går blandt andet ud på at tale med rigtig mange embedsmænd, der er centralt placeret i forhold til en given beslutning, med det formål at beskrive forløbet. Derefter skrives udsagnene sammen i en version, hvor man ikke kan se oprindelsen til de afgørende informationer,” fortæller han.

Embedsmændenes faglige albuerum

Hvilke sager, Jesper Tynell kommer til at kaste lys over, er foreløbig en hemmelighed. Men det ligger fast, at sagerne skal dække over forskellige ministerier og ministre samt over forskellige regeringer, således at mangfoldigheden og ønsket om at stille skarpt på proces frem for personer træder frem.

”Ambitionen er at lave en række nedslagspunkter, som beskriver embedsmændenes albuerum rent fagligt i forhold til en række konkrete sager. Og udgangspunktet er, at sagen, og ikke de forskellige aktører, er hovedperson. Projektet skal ikke kun handle om, når noget er gået galt, men også beskrive sager, hvor juraen eller tallene kunne have været udlagt anderledes. Eksempelvis hvis den politiske ramme havde været en anden,”
siger Jesper Tynell.

Men hvad får ham til at tro, at de centrale embedsmænd har lyst til at delagtiggøre ham og offentligheden i deres viden?

”Det gør mine efterhånden mange oplevelser af, at en given embedsmand og jeg kan have en fælles interesse i, at vores demokratiske system – herunder magtens tredeling – fungerer bedst muligt,” svarer Jesper Tynell.

Forfatningsjournalistik under COP15

Som eksempel angiver han en række historier, som han lavede i kølvandet på COP15-topmødet i København. Blandt andet om aflytningen af Greenpeace-telefoner efter at tre gallaklædte Greenpeace-aktivister trængte igennem sikkerhedskontrollen på Christiansborg. Efterfølgende blev aktivisterne sat i fængsel, hvor de fik lov til at forblive i et godt stykke tid efter, topmødet var overstået.

De beslutninger blev truffet af politiledelsen, som dermed gik uden om og underkendte vurderingen fra politiets egne jurister, som blandt andet var, at de pågældende i en fart burde have været sat på fri fod og sluppet med en advarsel eller en bøde.

”Den historie opstod, fordi jeg blev kontaktet af folk inde bag murene i politiet, som havde det skidt med, at grundlæggende principper om magtudøvelsen i det danske samfund blev knægtet. I modsætning til mange andre lande har vi politi og anklagemyndighed samlet under samme minister (justitsministeren, red.). Til gengæld har vi regler om, at juristerne i anklagemyndigheden har et afgørende ord at skulle have sagt i sager som disse. De regler blev ikke overholdt, og derfor var jeg i disse historier inde på forfatningsjournalistikkens område., fortæller Jesper Tynell.”

Aktindsigt kan beskytte embedsmænd

En anden forudsætning for et frugtbart samarbejde med embedsmændene er, at: ”Jeg altid yder den nødvendige beskyttelse,” forklarer Jesper Tynell.

Som eksempel fortæller han om embedsmanden, der opsøgte ham og ”med bævende hænder” afleverede nogle vigtige dokumenter, som han nødig ville være officiel kilde til.

Løsningen blev, at Tynell lod dokumenterne hvile i skuffen i et par måneder, hvorefter han henvendte sig til embedsmandens arbejdsplads og begærede de pågældende dokumenter udleveret efter lov om offentlighed i forvaltningen.

”På den måde fik jeg oplysningerne ind ad fordøren og kunne nu bruge dem uden risiko for, at nogen ville lede efter den oprindelige kilde, fortæller Jesper Tynell.”

Jesper Tynell benytter relativt ofte den ret til aktindsigt, som den nugældende offentlighedslov giver, fordi den er en afgørende kilde til information.

Derfor har han – specielt i sin egen faglige organisation, Dansk Journalistforbund – råbt vagt i gevær over for Offentlighedskommissionens forslag til en kommende og ny offentlighedslov, som begrænser retten til aktindsigt i dokumenter, der benyttes til ministerbetjening. Efter Jesper Tynells, og flere andre undersøgende journalisters, mening risikerer denne undtagelse at begrænse journalisters – og dermed en bredere offentligheds – adgang til vital information om det danske samfund.

Omvendt har han også forståelse for, at begæringer om aktindsigt kan virke som en stor byrde for embedsmænd, der har rigeligt at se til i forvejen:

”Jeg har flere gange hørt embedsmænd beklage sig over spredehaglsbegæringer, hvor ansøgere søger viden uden en særlig præcis fornemmelse af, hvad de vil. Selv bestræber jeg mig altid på at målrette mine ansøgninger, fordi jeg ved, at upræcise ansøgninger tager endnu mere tid fra embedsmændenes primære hverv, som jo dybest set er at få det danske samfund til at fungere. Men jeg må indrømme, at jeg hører nogle dybe suk indimellem, når de kan se, at en af mine begæringer bliver tidskrævende.”

Embedsmænd kan styrke projekt

På tærsklen til det nye projekt er Jesper Tynell næsten lige så spændt som alle andre på, hvilket billede af demokratiet og magtens maskinrum i Danmark, det kommer til at give.

”Min vurdering er, at jeg allerede nu har tilstrækkelig dokumentation – af primært skriftlig karakter – til at kunne skrive en bog om de sager, jeg har udvalgt. Men jeg håber, mit ønske om maksimal bredde og dybde i beskrivelsen af vores system – og det faglige albuerum embedsmændene har, når de arbejder for landet – deles af mange centralt placerede embedsmænd. For hvis det er tilfældet, vil det helt afgjort forhøje beskrivelsens kvalitet,” siger Jesper Tynell.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ledige stillinger

Job
Dommerudnævnelsesrådet
Job
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Job
KL - Kommunernes Landsforening
ANNONCE

Kommentarer

Vær den første til at skrive en kommentar
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarsporet