Nyt job - Kristian Bak

11.8.2010

af

Stadsarkivar med styr på tal og hang til humanister.

Kristian Bak, 56 år, cand.polit., MBA, er blevet Københavns nye stadsarkivar. Kommer fra et job som management konsulent i Valcon. Har været økonomidirektør i Oracle Danmark og haft andre direktørjobs i den private sektor.

Hvordan fik du jobbet?

”Jeg så stillingen i avisen og blev nysgerrig. Det er første gang siden 1985, at jeg har søgt et job, så hele processen med rekrutteringsfirma, tests og ansættelsesudvalg var ny.”

Hvad fik dig til at søge et så specielt job?

”Min interesse for historie og kultur. Og så et ønske, om at jeg får mine kompetencer i spil for en god sag indenfor den offentlige sektor.”

Normalt er en stadsarkivar vel magister i historie?

”Ja! Mig bekendt er jeg den eneste i arkivverdenen med min baggrund. Der har jo endda været en tradition for, at stadsarkivaren selv forskede i arkivalierne og udgav artikler og bøger.”

Hvad er så din vision med Københavns Stadsarkiv?

”At vi får mange andre og flere til at skrive de gode historier, der gemmer sig i de københavnske arkiver. At stadsarkivet bliver en moderne servicevirksomhed i kulturens tjeneste. Og at vi i højere grad kan formidle brugen af vores arkivalier i spændende projekter om, hvad det vil sige at være københavner.”

Beskriv jeres opgaver?

”Vi skal bevare københavnske arkivalier – både de gamle på papir og de nye digitale. Og det skal vi gøre til evig tid! Og de skal være tilgængelige for offentligheden. Vi er 20 medarbejdere. Halvdelen arbejder med IT-arkivering. Vi er fornemt placeret på Københavns Rådhus og på tre andre adresser, hvor vi har 40.000 hyldemeter papirarkivalier.”

Hvad skal vi som borgere med det?

”Arkiverne er der af hensyn til borgernes retssikkerhed, kommunens dokumentationsbehov og for at skrive københavnernes og byens historie. Borgerne bruger os fx til at finde gamle patientjournaler, eksamensbeviser og kommunale afgørelser om dem selv. Slægtsforskerne bruger os rigtig meget, og det samme gør forskningen – både den historiske og den medicinske.”

Hvad er din største udfordring?

”At der bliver fundet en løsning på pladsproblemet i vores magasiner. Vi har ikke kunnet modtage papirarkivalier fra de syv kommunale forvaltninger i tre år. Hvis der ikke findes en løsning, frygter jeg, at vi mister bevaringsværdige papirarkivalier fra de sidste 20-30 år, som stadig ligger derude. Men desværre kræver løsningen enighed på tværs af forvaltningerne om en langsigtet plan, og den er svær at etablere.”

Hvad er det mest spændende?

”At arbejde sammen med humanister! De er både anderledes og sjovere.”

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ledige stillinger

Job
Ankestyrelsen
Job
Børne- og Undervisningsministeriet - Styrelsen for It og Læring
Job
Finanstilsynet
Job
Frederiksberg Kommune, Rådhuset
ANNONCE

Kommentarer

Finn Gravesen
9 år siden
Kære Kristian Bak - tillykke med dit job, som må være et af de sjoveste i byen. - Jeg skriver til dig, fordi jeg er bekymret over en del af jeres samling ude på Vesterbrogade: den gamle middelalderby, som i miniature har stået foran museet i mange år, og som har været en af de betydelige attraktioner ved museet - ikke mindst for børn, men bestemt også for voksne, hvis det bliver forvaltet ordentligt. - Igennem det seneste år har der været noget mystik omkring 'byen's skæbne. Jeg har spurgt oppe og nede, skrevet til lokalavisen m.v. - og senest blev jeg beroliget ved, at man på museet på Vesterbrogade var i gang med at tilrettelægge en udstilling for børn, hvori den gamle by skulle indgå. - Spændt mødte jeg op til åbningen af den pågældende udstilling - og jeg var mildest talt paf: jeg oplevede en forvirret opstilling af de gamle huse - hulter til bulter - uden sammenhæng indbyrdes og uden historisk placering. Angiveligt skal de gamle huse være med til at animere børnene til at forstå vigtigheden af 'den grønne by' - altså en meget nutidig tilgang. Men: helt uden at den gamle by er noget i sig selv. Den historiske proveniens er helt fraværende - men værst er det næsten, at de opråb, som skal animere børnene til at anvende det fremlagte materiale til at komme til en forståelse af deres egen by, er så ensidigt dominerende - " I skal synes sådan og sådan ... I skal opleve tingene sådan og sådan ..." - Det er en pædagogik, som desværre ser ud til at opnå det modsatte af sin hensigt: Børnene laver hvad de ville lave i forvejen - tydeligt helt uden forbindelse med de forelagte materiale. - Må jeg bede dig besøge den pågældende udstilling en timestid - med henblik på at afgøre, om jeg har ret i, at der er tale om en forkert pædagogik - for mig først og fremmest fordi den smukke gamle by, som har sin egen historie, men også kan fortælle om byens gamle historie - om den er brugt på en hensigtsmæssig måde. - Efter min opfattelse er man på vej til at ødelægge en spændende kultur-arv, som har et pædagogisk potentiale, som desværre er på vej til at blive ødelagt. Jeg er bror til Ulla Gravesen, som igennem de sidste ca 30 år har stået for restaureringen af 'den gamle by' - derfor er jeg naturligvis særligt interesseret i sagen. Men helt løsrevet herfra er jeg som kulturhistoriker helt grundlæggende interesseret i disse ting. - Må jeg bede dig om at fortælle mig hvilke planer museet har med den unikke gamle by, som pt ser uhyggeligt truet ud. - Med de bedste hilsner fra Finn Gravesen