Modsætningernes mandag

25.8.2010

af

Jesper Højberg Christensen er kommunikationsbranchens danske Godfather, den første, der talte om strategisk kommunikation, ansatte djøfere og gav faget et akademisk fundament.

Man kunne forvente, at en af de fremmeste eksperter i den danske kommunikationsbranche talte højt og klart, i punchlines og korte citater. Jesper Højberg Christensen gør præcis det modsatte: Hans sprog er en buffet af indskud, bisætninger og parenteser. Han serverer sine ord, stille men med jysk højhastighed, lægger tankeflugter og kommentarer ved siden af hovedbudskaber, krydrer med skæve pointer og humor eller skaber billeder, der siger noget helt andet end det foregående.

Midt i en fortælling om, at faglig dialog på kontoret frem for kundefrokoster i mere privat regi professionelt er at foretrække – ja, faktisk er det sidste direkte usundt, afbryder Jesper Højberg Christensen sig selv med et ironisk: ”Jeg er også alt for kantet og svær til den slags.” Og i historien om opbygningen af hans virksomheder tilføjer han, at: ”Tallene kan svimle for mig, når jeg ser et excelark. Jeg aner intet om økonomi.”

Jesper Højberg Christensens historie er fyldt med modhistorier, for alt er relativt - set fra rådgiverens analytisk strategiske position. Et element går dog alligevel igen: Nemlig missionen om at bygge broer over modsætninger – også før andre kan se, de skal være der.

Kommunikation mere end pæne ord

Jesper Højberg Christensen er stifter af kommunikationsvirksomheder som Advice A/S og K-forum – den sidste blev i 2007 ratet som en af de virksomheder, djøfere så mest op til på linje med Novo Nordisk og Læger uden Grænser. Den 55-årige tidligere forsker, VS’er og reklamemand er for kommunikationsbranchen, hvad McKinsey var for rådgivningsbranchen: Han var den første, der gav kommunikationsfaget en diskurs, en forståelsesramme. Og han var den første, der akademiserede det og gav det strategisk betydning frem for at se det som et håndværk, der handlede om at smide forskellige historier på dagbladenes forsider.

For to år siden overlod han posten som administrerede direktør i Advice A/S til næste generation og tog i stedet rollen som bestyrelsesformand. Og for nylig udgav han bogen ’Når forretningen kommunikerer – topledelsens nye strategier’.

Bogen bygger på hans 30 års erfaring i branchen og handler om, hvordan intern kommunikation i vidensvirksomheder i dag er, hvad smøreolien var for fabrikken, og hvordan ekstern kommunikation er hård valuta, fordi magten i stigende grad ligger i at sætte den langsigtede dagsorden.

På trods af kompetencer

Djøfbladet møder Jesper Højberg Christensen på Jarmers Plads i København, hvor hans livsværk Advice A/S, Advice Digital, K-forum og det seneste skud på stammen – det kommercielle forskningscenter Academy A – holder til.

Han tager imod i receptionen og viser efter en kort rundtur ind i et lille mødelokale med glasvægge. ”Mit eget kontor er for rodet til, at der er rart at være. På den måde tvinger jeg mig selv til at komme rundt og se folk,” siger Jesper Højberg Christensen og tager hjemmevant teten i interviewet ved at indlede med en slags 360 graders eftersyn af sig selv i en for ham karakteristisk ironisk og jysk underspillet tone. Således slår han indledningsvist fast, at han har skabt sine selskaber nærmest på trods af sine kompetencer – personlige og professionelle – som forretningsmand, leder, kommunikator, ægtemand.

Han tager ægteskabet først og foregriber således det oplagte spørgsmål om, hvorfor han stoppede som administrerende direktør for Advice A/S allerede i en alder af 53:

”Jeg havde arbejdet så meget, at mit ægteskab ikke fungerede. Det var den vedtagne sandhed. Jeg tog fri for at redde mit ægteskab. Over et halvt år holdt vi en masse ferie og rejste rundt i verden, men vi opdagede, at det var for sent at redde ægteskabet. Det er to et halvt år siden.”

”Fra da af stoppede jeg med den daglige ledelse. Men det havde jeg nok også gjort alligevel, for der stod et nyt lederhold parat til at tage over. Normalt er det min officielle historie: At der stod et nyt lederhold parat. Men der var også private årsager til det.”

Fortryder du noget?

”Nej. Det er godt at være stoppet. Og jeg føler mig meget privilegeret. Ved at skrive bogen (’Når forretningen kommunikerer’, red.) har jeg haft anledning til at se tilbage på 30 års arbejde og refleksion og trække nogle linjer, som jeg mærker, folk kan blive inspirerede af. Og det er fedt, at Steen Hildebrandt starter sin anmeldelse med: ’Det er vidunderligt at få en bog i hånden, hvorom man med det samme kan sige: Den kompetente forfatter har gjort sit arbejde, og han har anstrengt sig. Bogen er gjort færdig’. Jeg har faktisk brugt to år på at gennemarbejde den, så ingen ledere kan forstå den. Carsten Madsen (direktør i DJØF, red.) sagde, jeg skulle skrive det hele igennem igen. Det gjorde jeg så. Så nu kan nogle måske …”

Jeg lever med at være umulig

Han sender et ironisk smil af sted.

”Mine storesøstre siger altid, min kommunikation er dårlig. Jeg må leve med, at jeg er umulig til det, jeg prøver at gøre, konstatere Jesper Højberg Christensen.”

Smilet udvikler sig til en latter, som han tæmmer igen, før han fortsætter:

”Men jeg kommer heller aldrig med en forsimplet opskrift på, at bare du ’fortæller sandheden’ eller ’rammer målgruppen’, så bliver alt godt. I en kompleks verden holder standardløsninger ikke altid. Strategisk må man finde sin egen vej.”

Det har Jesper Højberg Christensen bygget sit professionelle liv på. Blandt andet er han kommet kompleksiteten i møde ved at koble akademisk og praktisk viden i sine virksomheder. Han giver et par eksempler, så vender han tilbage til 360 graders eftersynet, hvor han kort strejfer sine evner som forretningsmand, før han stopper op ved emnet ledelse. Her har han faktisk en 20 år gammel test, der viser, at han på det område slet ikke har talent:

”Jeg blev testet af Mercuri Urval, lige før jeg stiftede Advice. De påstod, at jeg ville blive en elendig leder. Jeg slår voldsomt ud på det analytisk tænkende. Og det følende skal jo med, hvis man skal have med mennesker at gøre. Ugen efter testen startede jeg min egen virksomhed. Med seks unge medarbejdere og nogle kunder. Der ligger også lidt oprør i det: Jeg skal bevise, at jeg kan!”

Jesper Højberg Christensen ler højere, hjerteligt. Ikke fordi han på nogen måde vil påstå at have modbevist testen fra dengang. Tværtimod, skynder han sig at sige, er ledelsen af Advice og K-forum blevet bedre, efter han har forladt dem:

”De er bedre ledet, og de tjener flere penge. Der er en fantastisk kultur her, men det er ikke på grund af mig.”

Allergisk over for inkompetence

Lige så kendt Jesper Højberg Christensen er i branchen for sin skarpe analyse og evne til at bygge bro mellem forskning og forretning, lige så kendt er han for sit temperament, der flammer op − især når han møder faglig inkompetence. På K-forums hjemmeside skriver han på sin profil, at hidsighed er det karaktertræk, han helst ville lave om ved sig selv.

”Jeg har været meget direkte og hård i replikken som kollega. Og jeg har tidligt i karrieren fyret henholdsvis en af landets nu bedste forfattere og en kendt reklamemand. Jeg har altid været ufattelig kompromisløs og ambitiøs med de faglige mål. Det har betydet, at jeg har kunnet uddanne en kvart branche af dygtige folk. Men det har også haft omkostninger − jeg har ikke lyttet så meget til, om folk var hele mennesker. Filosofien var, at vi kun havde berettigelse, hvis vi var absolut førende fagligt. Det hænger sammen med visionen for de virksomheder, jeg har bygget op: De skal være tankeledende,” siger kommunikatoren.

”Da jeg startede Advice, var det kommunikationsfaglige felt en generation bagud i forhold til, hvad vi vidste inden for samfundsfaglig og humanistisk forskning. Vores hovedværdi i Advice er ’rå’: Vi skal ikke bare gøre det, kunden beder om, men foreslå det bedste for ham − herunder ikke at gøre noget eller fortælle de ubehagelige sandheder. Det sidste er nogle nok blevet fornærmede over.”

Hvad tænker du så, når du ser andre lede dine virksomheder?

”Jeg synes det er fint, strålende.”

Jesper Højberg Christensen holder en sjælden tænksom pause.

”Der ligger et voldsomt pres på en, når man sidder i maskinrummet. Det er belastende. Som bestyrelsesformand inspicerer man kun motoren, og man er herre over sin egen kalender,” siger Jesper Højberg Christensen, der absolut ikke savner det daglige ledelsesansvar:

”Det er krævende at have mange medarbejdere. De er primadonnaer – på den gode måde, men det tager meget tid.”

Han bruger nogle flere sætninger på at beskrive det arbejdspres, der hviler på en som administrerende direktør for kort at forholde sig til sig selv som netværksperson:

”Netværk er ikke noget, jeg dyrker systematisk. Selvom jeg indimellem råder mine kunder til det.”

På spørgsmålet om, hvad der driver ham, lægger han endnu en lille pause ind, før han formulerer et svar. Det handler om at bryde eksisterende normer og tankemønstre, at lade modsætninger mødes og finde ny retning og mening:

”Jeg kan lide at provokere grænser. Jeg kan lide at spille fodbold med mennesker, jeg ikke bor i reservat med. Jeg kan lide den mangfoldighed, der er mellem poler. At sætte dem i spil og se de gnister, der opstår.”

Pelsklædt kasserer i KU

Sætningerne får frit løb i fortællingen om, hvordan han allerede som dreng dyrkede modsætningerne. Som den eneste i klassen legede han med tilflytterne til skolen i Aalborg. Senere brød han skolens bankdirektørkultur ved at gå med pels og få langt hår – mens han samtidig var kasserer i Konservativ Ungdom. I gymnasiet skændtes han så meget med sin mor, at hun og faderen, der var læge og ”usynlig og altid på arbejde,” flyttede på landet, og som 18-årig forlod han Aalborg for at komme ”så langt væk som muligt – altså til København,” hvor han blev aktiv i VS og hurtigt en del af hovedbestyrelsen. Her lærte han at sætte dagsordener, håndtere konflikter og at tage magtkampe uden at have reel magt at kæmpe om.

I en periode var han ansat på universitetet som forsker i utopier og visioner i verdenslitteraturen, men han havde svært ved at se sig selv sidde resten af sit liv i et ensomt elfenbenstårn. Da universiteterne i 1980’erne skar ned, tog han i stedet et job som tekstforfatter og lavede med den ene hånd en kampagne for en hurtigkørende Fiat og med den anden hånd en kampagne om fartbegrænsning for Rådet for Større Færdselssikkerhed.

Lange dagsordener de interessante

Med tiden følte han dog, at ordene i den skizofrene reklameverden blev for tomme. Og han stiftede Advice A/S med den klare ambition at opgradere kommunikation fra at handle om hurtig presse og information til at handle om strategisk at sætte dagsordener på den lange bane. Derfor ansatte han djøfere og akademikere, der forstod den politiske kommunikation, de lange linjer i samfundet.

”Hvor det taktiske spil, at lave spin og hele pligtinformationen interesserede mig mindre, syntes jeg, og synes stadig, det rykker at formulere de dagsordener, de større strategier, der ligger som en understrøm og er givtige for samfundet eller organisationerne,” siger Jesper Højberg Christensen og tilføjer:

”Fx er det interessant at have indflydelse på den klimapolitiske dagsorden, der er afgørende for at få en cleantech-forretning op at køre eller at prøve at præge, hvilken type vækst der fremover skal trække Danmark.”

Med toppen af DJØF og C3

I dag indgår Jesper Højberg Christensen i stigende grad som facilitator i sammenhænge, hvor han hjælper interessenter fra forskellige miljøer med at finde frem til, hvad deres fælles dagorden er, og hvordan de kan udbrede den. For ikke så længe siden sad han sammen med toppen fra C3 og DJØF.

”Selvom de på overfladen stod for to meget forskellige kulturer – en hurtig forretningskultur og en mere politisk embedsmandskultur – tog det kun få møder, før formændene fandt hinanden,” siger Jesper Højberg Christensen og tager det ikke som en personlig fortjeneste, men som et tegn på en trend, hvor forskellige verdener konvergerer. Det offentlige og private taler samme sprog, det akademiske og det forretningsmæssige smelter sammen, noget, han har fremmet gennem sine virksomheder i mange år. Men der er brug for flere brobyggere. Og det på et højere niveau end før.

”Da jeg startede, var bare det at få akademikere ind et kæmpe løft af branchen. I dag skal vi faktisk have forskningsviden ind i erhvervslivet. For andre kan det se ud som uoverstigelige modsætninger, men ikke for mig,” siger han, oprigtigt, og den indledende selvironi er nu lagt på hylden:

”Jeg tænker dialektisk og forsøger at forene poler, at forene folk, der tænker forskelligt. Jeg er god til at reformulere modsætninger og få dem forløst. Det er det, jeg har lavet hele mit liv.”

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ledige stillinger

ANNONCE

Kommentarer

Vær den første til at skrive en kommentar
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarsporet