Business-skoler skal udklække bæredygtige ledere

11.8.2010

af

Vi skal tænke mere langsigtet.

Verdens business-skoler skal ændre værdisæt og gå forrest i forsøget på at løse klodens problemer ved at udklække ledere, som forstår at indtænke bæredygtighed i deres beslutninger, mener FN.

Dekan ved Handelshøjskolen, Aarhus Universitet (ASB) Børge Obel er enig.

”Vi er nødt til at tænke mere langsigtet. Der sker jo et skred i vores holdninger til erhvervslivets ansvar, og vi har mange kriser: Den finansielle, klimakrisen, sundhedskrisen – og vi mangler vand,” siger han til Dagbladet Børsen.

Fra i år kan HA-studerende vælge en bæredygtig retning på ASB. Der udbydes også en MBA i bæredygtighed, og det er muligt at tage en master i miljø- og energiret.

Både ASB og søsterskolen CBS i København har underskrevet FNs Principle for Responsible Management Education.

ANNONCE

Kommentarer

Vær den første til at skrive en kommentar

Der kan forekomme forsinkelser på, at nye kommentarer bliver synlige på sitet. Vi arbejder på at løse problemet.

Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarsporet