Store uddannelsessteder er mere bæredygtige end små

Ordene er Laust Joen Jakobsens, rektor på University College Capital, Professionshøjskolen UCC, eller i daglig tale blot UCC. Navnet dækker over syv forskellige uddannelser på ni forskellige adresser. Det er allerede langt færre end de 21 adresser, som udbød uddannelser under UCC, da ’Lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser’ trådte i kraft 1. januar 2008. Lovens formål er at styrke de store, mellemlange uddannelser og det københavnske campusprojekt er sidste, seje træk i den øvelse, der går ud på at samle regionens uddannelser på så få adresser som muligt.

”Med større uddannelsessteder forventer vi at kunne tilbyde større alsidighed i uddannelserne. Vi tror, at en campus bliver mere bæredygtig end de små uddannelsessteder, ikke kun økonomisk, men også fagligt,” siger Laust Joen Jakobsen og tilføjer, at et større og mere tværfagligt miljø kan dyrke og styrke synergi fagene imellem. Det gør det nemmere for studerende og ansatte at deltage i forskellige forskningsprojekter og dermed i højere grad at være med til at præge udviklingen inden for deres fag.

Social dimension skal med

Campustanken er blandt andet opstået, fordi antallet af ansøgere til de store uddannelser fra 2004 til 2008 er faldet med 35-40 procent. Laust Joen Jakobsen mener, at faldet blandt andet skyldes, at de såkaldte ’velfærdsuddannelser’ har fået lavstatus, men også den højkonjunktur, der på det tidspunkt dominerede:

”I opgangstider er der mange gode jobs at få, selvom man ikke har en formel uddannelse. I krisetider ønsker de unge derimod at uddanne sig. Men uanset op- eller nedgangstider tror vi på, at det læringsmiljø, vi kan få på en campus, vil gøre uddannelserne mere attraktive.”

Men er der da slet ikke noget godt i de små, monofaglige uddannelsessteder som fx tidligere tiders seminarer? ”Jo,” siger Laust Joen Jakobsen og fastslår, at det kræver dygtighed at tage de små miljøers fordele med over i de store.