”Fordi der er sket en tredobling på bare tre årtier, så der i dag anvendes seks meget forskellige styringsparadigmer. Nogle styrer hårdt ved hjælp af fx udlicitering, resultatkontrakter, benchmarking og dokumentation. Andre styrer blødt ved hjælp af fx værdibaseret ledelse, selvledelse, anerkendelse, teambuilding og innovation. Nogle styrer chefer, andre styrer medarbejdere. Nogle styrer mennesker, andre styrer systemer. Det vrimler kort sagt med styringsteori og ledelsesværktøj. Deres anvendelse kan godt optimeres, og de kan bringes til at spille bedre sammen, men i mange tilfælde sker det modsatte. Værktøjerne blandes sammen, så deres virkninger kommer til at stå i vejen for eller direkte ophæve hinanden. Og derfor er der i hvert fald ikke brug for flere. I stedet må den udbredte frustration over, at man ikke kan få den offentlige sektor til at levere de ønskede resultater, rettes andre steder hen.”