For et par dage siden skulle jeg for første gang anmelde et simpelt tyveri - elektronisk. Efter bedste evne udfyldte jeg kolonnerne og trykkede send. 10 minutter senere blev jeg ringet op: ”Det er fra Nordsjællands Politi”… og straks fik jeg sommerfugle i maven, for det plejer i mit tilfælde at betyde fartbøde… Denne gang var det dog angående min tyverianmeldelse. Medarbejderen ville bare lige tjekke et nummer med mig, som jeg ganske rigtigt havde tastet forkert. ”Så skulle den være i orden”, sagde hun, mens jeg let måbende lagde på.
Ved I hvad jeg mener? Dansk Politi, som vi alle ved ethvert middagsbord, af ren rutine, elsker at udlevere for ineffektivitet og uopmærksomhed…
Tre gange offentlig service
Eller SKAT, hvor de fleste af os har vænnet os til at taste ind elektronisk, få oversigter på skærmen og kun en gang imellem printe ud, hvis vi mod forventning skal have overskydende skat udbetalt (håber jeg kan finde ud af, hvordan man gør den dag, det bliver aktuelt).
Og så er der mit lokale bibliotek, som sender mig en sød lille sms for at minde mig om, at nu er det snart ved at være tid til at aflevere den roman, som den næste i rækken gerne vil i gang med i sommerferien…
Alle gode eksempler på det betydelige skred i det offentlige serviceniveau, der sker i disse år. Og ikke nok med det. Det er en udvikling, der er sket parallelt med solide besparelser, således at et betydeligt antal medarbejdere nu kan tage sig af andre opgaver.
Privat service…
I forbindelse med tyveriet skulle jeg nemlig også i kontakt med et par private virksomheder… Teleselskabet som lod mig vente i telefonen 3x7 minutter, kun for at få at vide, at jeg ikke kunne blive hjulpet dér, men i stedet skulle ringe til deres forsikringsselskab, som så igen lod mig vente nogle minutter – og som alligevel ikke kunne hjælpe mig med policenummeret, fordi jeg ikke kunne huske navnet på min datters mobil. Til sidst fik jeg det dog modstræbende, hvorefter den noget uoplagte medarbejder meddelte, at forsikringen ikke dækkede tyveri…
Eneste trøst, i begge tilfælde, var, at jeg hele tiden kendte antallet i kø foran mig, når jeg ventede i telefonen… Ikke nogen overbevisende track record, hvis jeg var på jagt efter argumenter for at privatisere offentlige services…
Amazonas på bar røv
I stedet tror jeg på at lære af andre organisationer og andre lande. For et par måneder siden havde jeg den fornøjelse at være af sted på rejse – tre generationer velfærdsdanskere til Brasilien. Verdens 9. største økonomi og på vej frem i feltet… Lad mig sige det med det samme. Værdierne i Brasilien er helt skævt fordelt – for få har det for godt på de manges bekostning.
Det er nemt at se, at ”hjemme i Danmark, der…”, men der er også meget at lære. Fx har alle brasilianere omsorg omkring sig – og det er ikke offentligt støttet – og heller ikke altid den nære familie, men en tydelig kulturel ansvarlighed overfor dem, der er i vores nærhed til daglig – ”den store familie”. Der er også politisk mod til at være radikale og til at holde fast i fx vedvarende energi, som står for 80% af energien i Brasilien, hvor alle biler har kunnet køre på Bioethanol i mange år.
Vi må alle lade os inspirere…
Når vi nu, lige om lidt, tager ud i verden på sommerferie, så lad os alle huske at bruge lejligheden til at kigge på, hvordan dét, vi gør til daglig, gøres i New Zealand eller Canada eller, hvor vores ferieplaner nu måtte tage os hen. Selvom de sikkert er amatører sammenlignet med os…(I’m too sexy for my shirt… ) vil jeg æde en stor isvaffel på, at vi kan tage mindst én god idé med retur, så vi i fællesskab kan innovere det her samfund og skrue op og ned for charmen, hvad enten vi er offentligt eller privat ansatte. Målet må være, at vi bruger de fleste af vores ressourcer på dét, der er vigtigst – omsorg og service – og færre på dét, der i min bog er blevet for dyrt .God sommerferie – jeg tager til Los Angeles og nærstuderer service…
Ledige stillinger
DJØF ARRANGEMENTER OG KURSER