Et værn mod angstpolitik

For Henning Koch, professor i forfatningsret ved Københavns Universitet, er Institut for Menneskerettigheder en blandet butik, som skal levere alt fra forskning, formidling og uddannelse til det, han med et skævt smil kalder propagandavirksomhed. For Henning Koch er det en del af selve instituttets eksistensberettigelse, at det i offentligheden formår at fremhæve menneskerettighederne som et af de vigtige pejlemærker for demokratiet.

Henning Koch markerer klart, at han er fundamentalt uenig med Peter Skaarups tanker om at reducere instituttets nationale afdeling. Han ser det ikke som en reel mulighed, da blandt andet Lissabon-traktaten med syvtommersøm slår fast, at den danske stat er forpligtet til at fastholde og højne menneskerettighederne. Og der er god grund til traktatens forpligtelser på menneskeretsområdet:

”Det er fuldstændig naturligt, at stater ikke frivilligt overholder menneskerettighederne. Og man kan ikke have tiltro til, at nogen stater – hverken bananrepublikker eller veludviklede stater som Danmark – af sig selv sørger for at holde sig inden for grænserne. Derfor er det helt nødvendigt, at instituttet også retter lyset mod Danmark,” understreger han og uddyber:

”Når politikerne kritiserer Institut for Menneskerettigheder, så er det i virkeligheden, fordi de ikke vil finde sig i at blive kigget efter i kortene. Men det er nu engang hele pointen med at have instituttet. Og desuden er det jo fuldstændig umuligt at være troværdig, hvis man ikke har orden i sin egen baggård, når man prædiker menneskerettigheder over for ulandene.”

Frygt presser menneskerettighederne

Den stadig strammere antiterrorlovgivning har ifølge Henning Koch indskrænket vores reelle frihedsrettigheder. Han efterlyser en langt mere åben diskussion blandt danske politikere om balancen mellem frihed og sikkerhed og henviser til den engelske debat, hvor konsekvenserne af stramningerne diskuteres højlydt.

”Vi kan alle være enige om, at terror skal bekæmpes, men der drives i øjeblikket lovgivning på baggrund af angst. Og når man lovgiver på grund af angst, så glemmer man det, man ofrer. Det er en af grundene til, at det er lykkedes at fokusere så meget på sikkerhedskriterierne. Det har vi set i snart ti år nu,” siger Henning Koch.

Skeptiske politikere

Henning Koch har gennem en årrække set en stigende tendens til antiintellektualisme blandt politikerne, der efter hans mening forsøger at frigøre sig fra den spændetrøje, der begrænser lovgivningsmagten. Spændetrøjen er eksperter, fx fra Institut for Menneskerettigheder, som fremfører kritik.

”Så længe eksperterne underbygger politiske standpunkter, bliver de omfavnet og elsket. Men omvendt er det vanskeligt at få ørenlyd, hvis eksperterne kommer med kritik. Politikerne burde være taknemmelige over, at vi har en institution som Institut for Menneskerettigheder, der afgiver gennemarbejdede høringssvar, og som rejser gule og røde kort i forhold til, hvad der måtte bringe Danmark i vanskeligheder. Uden den institution er det tvivlsomt, om vi ville have haft en tilstrækkelig høj bevidsthed om menneskerettigheder og mulige krænkelser i Danmark,” fastslår Henning Koch.