NGOerne: Idealer versus forretning

Ifølge forfatterne Ole Münster og Sofie Münster til ”Når idealer forenes med forretning – moderne ledelse af velgørende organisationer” har organisationerne – som forfatterne konsekvent kalder velgørende organisationer - fat i den lange ende, både hvad angår mulighed for økonomisk vækst og indflydelse. Det har de, fordi de rummer meget af det, tiden skriger på: Fokus på enkeltsager.

I takt med at politiske ideologier, principper og helhedstænkning er gået fløjten, er politikerne og de politiske partier mere og mere fokuseret på enkeltsager. Og viden og erfaring med enkeltsager den har de velgørende organisationer, hvad enten det drejer sig om sociale forhold, transport, dyr eller udviklingsbistand.

Der er også sket en holdningsændring i den danske befolkning, der betyder, at danskerne økonomisk bidrager mere og mere til organisationernes arbejde, og der er ikke noget, der tyder på, at den indstilling vil stoppe, medmindre de velgørende organisationer ikke kan leve op til de krav og forventninger, der vil være til en moderne ledet organisation, eller kan håndtere den indbyrdes konkurrence organisationerne imellem.

Spørgsmålet er, om de velgørende organisationer tør tage skridtet og gå fra dogmet om det gode traditionelle foreningsliv, hvor sagen er alt og bundlinjen af mindre betydning, til en professionel og forretningsdrevet organisation?

Et tigerspring for organisationerne

Ole og Sofie Münster har skrevet en bog om den udfordring, organisationerne står over for, og hvad det kræver af dem, hvis de vil gribe de muligheder, fremtiden byder på. Griber de velgørende organisationer muligheden, så kan der blive tale om et tigerspring for organisationerne fra en placering i samfundets kulisse til en central aktør, der kan være med til at sætte den politiske - og for den sags skyld - også journalistiske dagsorden.

De kalder bogen for ”Når idealer forenes med forretning – moderne ledelse af velgørende organisationer”, og titlen afspejler den balance, de to forfattere holder bogen igennem. De velgørende organisationer skal ikke gøres til anonyme forretninger. Det handler først og fremmest om at udarbejde en forretningsmodel til at fremme sagen og idealerne. I bogen er der mere fokus på forretning end idealer, fordi organisationerne er på hjemmebane, når det handler om sagen og idealer, men det kniber mere, når hjerteblodet skal omsættes til eller forenes med forretning.

Professionel eller engageret amatør – er ikke en ny diskussion, men har præget organisationerne i flere år. Hvad der gør ”Når idealer forenes med forretning” til et anderledes bidrag og mere end blot et indlæg i debatten, er forfatternes meget konsekvente tilgang. Bogen er ikke bare en generel analyse af de velgørende organisationers situation og muligheder, men først og fremmest en meget konkret håndbog i, hvad man kan og skal gøre, hvis den forretningsmæssige side af organisationernes arbejde skal udvikles. Her bliver der ikke bare løftet en advarende pegefinger, men også rakt en hånd ud med en enkel og tydelig anvisning på, hvad man som organisation kan gøre.

Fokus på ledelse

Omdrejningspunktet i den model, de to forfattere bogen igennem taler varmt for, har et helt tydeligt fokus på ledelse . Uden en professionel og systematisk ledelse, så taber organisationerne i længden deres gennemslagskraft. Når der tales om ledelse, så er det ikke nødvendigvis i form af den store rorgænger, men en systematisk opbygning af fagområder som formidling(kommunikation), fundraising, Folketing (lobby), frivillige og faglighed.

Ganske vist er der i de sidste 10 år sket en udvikling mod en mere professionel og forretningsmæssig tilgang i flere af de især store velgørende organisationers måde at arbejde på, men ifølge forfatterne er det langt fra tilstrækkeligt, hvis man skal leve op til de krav, som offentlige myndigheder, bidragydere, medlemmer og andre med rette kan stille, når organisationernes økonomiske og samfundsmæssige betydning stiger.

Succes for sin sag kræver ledelse. Den organisation, der springer over her, får lov til at have sin sag i fred og som en hobby – og ikke noget, der gør en forskel. Det er måske her valget for alvor står for de velgørende organisationer – ikke mindst de store. Skæver vi til udlandet, så har den professionelle og forretningsmæssige udvikling været i gang i mange år, og de internationale organisationer står godt rustet til det danske marked. Spørgsmålet er, om vi er kommet for sent i gang og sidder for dybt rodfæstet i det traditionelle foreningsliv uden rigtig at turde udfordre det.