Mangel på samfundsvidenskabelige ErhvervsPhDer

Samme virksomhed har til gengæld sjældent samme tradition for at oprette en forskerstilling inden for fx organisationsteori, selvom en sådan kandidat måske kan bidrage ganske betydeligt på bundlinjen ved fx at undersøge, hvordan lean kan bruges til at optimere både teknologiudvikling og produktion, for med udviklingen af ethvert nyt lægemiddel eller nyt energibesparende produkt står virksomheder ikke blot med en teknologisk udfordring: At forvandle produktet til en succes kræver også markedsføring, adfærdsanalyser, organisering af produktion og skabelsen af nye markeder, og det kan derfor være værdifuldt for en virksomhed at ansætte en samfundsvidenskabelig ErhvervsPhD-studerende.

Tradition hænger ved

Andelen af samfundsvidenskabelige og humanistiske ErhvervsPhD-projekter, der støttes af Rådet for Teknologi og Innovation, har sjældent sneget sig over 25 procent. Sidste år var det således kun 24 ud af 98 projekter med baggrund i samfundsvidenskab eller humaniora, der modtog støtte fra ErhvervsPhD-ordningen. Men det har sin naturlige forklaring, mener kontorchef Carsten Aabo fra Forsknings- og Innovationsstyrelsen:

”ErhvervsPhD-ordningen blev startet i 1970 af Akademiet for Tekniske Videnskaber (ATV). Og ordningen har traditionelt haft sit afsæt i videnstung industri inden for det højteknologiske.”

Samtidig står fagene inden for nat, tek og sund for tre fjerdedele af alle forskerårsværk fra de danske universiteter, så det er naturligt, at det også afspejles i ph.d.-ansøgningerne, mener han.

Allerede nu er der mindre arbejdsløshed blandt samfundsvidenskabelige ph.d.ere, end der er blandt de naturvidenskabelige ditto. Ifølge en fremskrivning, som analysefirmaet Trend Educ har lavet for Danmarks Erhvervsforskningsakademi (DEA), vil differencen kun blive større de kommende år. Udbuddet af økonomiske, erhvervsøkonomiske og juridiske ph.d.-uddannelser vil kun dække 60 procent af efterspørgslen. Det gælder især virksomheder inden for blandt andet finansiering, forretningsservice og analyse.

”For dansk erhvervslivs fremtidige konkurrenceevne er det meget vigtigt, at uddannelsessystemet kan producere de ph.d.er, som sektoren efterspørger,” siger administrerende direktør for DEA /FUHU Stina Vrang Elias.

Offentlige ErhvervsPhD-projekter

Et initiativ, der kan hjælpe flere samfundsvidenskabelige kandidater til at overveje at få titlen ph.d. med på visitkortet, er den pulje, der i 2010 og 2011 er øremærket til ErhvervsPhD-projekter i det offentlige. Det gælder ikke for lægevidenskaben, som er dækket af sundhedssektorens andre ph.d.-midler. I år har 31 ansøgt om at komme med i denne specielle ordning, og de 10,5 millioner kroner, der er afsat, vil dække omkring 10-11 projekter.