Efterlønsdebatten

Politikerne tør ikke tale om det, selvom efterlønnen som bekendt står for skud hos eksperterne. Det har Jyllandsposten drillet DJØF lidt med, for samtlige toneangivende økonomer – altså djøfere – mener, at efterlønnen bør afskaffes, fastslår avisen. Så hvad mener DJØF om den sag?

DJØF-formand Finn Borch Andersen siger, at DJØF ikke afviser, at man kan ændre på efterlønnen. Men det skal i så fald være ændringer, som ikke diskriminerer de højtuddannede, for de kan også være nedslidte.

”For så vil vi ikke være med. En af de største nedslidninger er psykisk stress, og jeg vil have vanskeligt ved at forstå, hvorfor mine medlemmer, som nedslides af stress i en tidlig alder, ikke skal have lige så stor ret til at få en tidlig fratrædelse fra arbejdsmarkedet,” fastslår han i Jyllands Posten.

Ifølge arbejdsmarkedsforsker Per H. Jensen har under tre procent af samtlige efterlønsmodtagere en lang videregående uddannelse.

Kun en ud af fi re af de djøfere, som er efterlønsberettigede, er rent faktisk gået på efterløn (i alt 427 djøfere, red.), viser tal fra Akademikernes A-kasse. Blandt samtlige efterlønsberettigede danskere er det hver anden, som går på efterløn.

Djøferne bliver derimod længe på arbejdsmarkedet. 60 procent af de djøfere, som er gået på alderspension fra JØP i de sidste fem år (knap 1.400 djøfere), gjorde det først som 65-årige – eller derover. Heraf gik lidt over 100 af dem først på JØP-pension som 70-årige.

Myten om de ’golfspillende efterlønnere’ – det var især læger, man talte talt om i den forbindelse – blev allerede i 2004 punkteret i en stor rapport ’Myter og realiteter’ fra Arbejdsløshedskassernes Samvirke.

Den slog fast, at det er LO-grupperne, som trækker mest på efterlønsordningen.