Efterløn er en god opsparingsordning

Det har tidligere været kendt som en lukrativ forretning at indbetale til efterlønsordningen, også selvom det ligger en fjernt rent faktisk at gå på efterløn. Men gør den skattefrie præmie stadig en efterlønsopsparing til en profitabel investering, nu hvor velfærdsaftale og skattereform har gjort det dyrere at indbetale til ordningen?

Danske Bank har for djøfbladet beregnet afkastet af efterlønsindbetalingerne til cirka 4,5 procent, hvis man i forvejen er medlem af en a-kasse.

”Det er en meget fornuftig forrentning,” vurderer privatøkonom i Danske Bank Las Olsen og uddyber:

”Det er svært at finde en individuel pensionsordning, der kan konkurrere med det. I hvert fald vil det kræve, at pensionen bliver investeret i aktier og altså med en langt større risiko end efterlønnen.”

Også chefredaktør for Penge & Privatøkonomi Søren Verup mener, at en skattefri rente på 4,5 procent er værd at gå efter.

”Det er bedre end at sætte pengene i banken eller i obligationer, hvor man i dag kan få 1,5-2 procent efter skat for en tilsvarende periode,” ræsonnerer han.

Nordeas forbrugerøkonom Ann Lehmann Erichsen, der ser investeringen i lyset af indbetalerens risikoprofil, er enig.

”Den investering kan man roligt foretage, fordi man, i og med at man i forvejen tilvælger a-kasse, må anses for at have en lavere risikoprofil og et højere krav til sikkerhed end folk, der bare siger nej tak,” påpeger hun og tilføjer, at man jo får en sikring og en fortrydelsesret med i købet.

Pensionsordning er bedre

For djøfere, der ikke i forvejen er medlem af AAK eller andre a-kasser, er billedet dog anderledes. I dette tilfælde bliver den skattefri forrentning kun cirka 1,2 procent, fordi man endvidere skal betale a-kassebidrag for at få den skattefrie præmie. Her vil man efter Las Olsens vurdering være lidt bedre stillet med en privat pensionsordning.

Hvis værdien af at være medlem af en a-kasse og retten til at gå på efterløn sættes til nul, er det ikke nogen god ide at indbetale til efterlønsordningen, samtykker Søren Verup.

”Isoleret set er 1,2 procent en dårlig forrentning, også selvom det er skattefrit,” vurderer han og tilføjer: ”Sæt hellere de sparede efterlønskroner ind på en pensionsordning eller spar dem op i frie midler.”

Ringe risiko

Men hvad med risikoen ved at spare op i en ordning, der står meget politisk blæst om? Efter redaktør Søren Verups opfattelse er der ingen grund til at være særlig nervøs ved udsigten til, at efterlønsordningen hører op.

”Skulle Folketinget driste sig til at ændre på efterlønsordningen, har vi i Danmark ikke kutyme for at lovgive med tilbagevirkende kraft,” vurderer han og henviser til, at den politiske følsomhed over for efterlønsordningen er så stor, at politikerne nok ikke tør ødelægge fordelen for de borgere, der allerede er med i ordningen. Han tilføjer, at man, som reglerne er nu, kan træde ud af efterlønsordningen og få de betalte bidrag overført til en pensionsordning med løbende udbetaling.
Efterlønsordningen vil imidlertid være klart mest attraktiv for dem, der faktisk ønsker at trække sig tilbage før pensionsalderen og derfor gør brug af den, pointerer privatøkonom i Danske Bank Las Olsen.

”Det vil være langt dyrere selv at spare op til at kunne trække sig tilbage eksempelvis tre år før pensionsalderen,” siger han.

På den baggrund konkluderer han, at det kan betale sig at betale efterlønsbidraget, hvis man er usikker på, hvor længe man vil arbejde.

”I praksis må man sige, at man selv i værste fald ikke kan komme til at tabe noget særligt på at gå med i ordningen, men man kan til gengæld gå glip af en stor gevinst ved ikke at gøre det,” slutter Las Olsen.