Det er de yngste og de ældste djøfere, det går hårdest ud over, når krisen kradser. Og så er der den skjulte gruppe: Dem, som forsvinder for altid, fordi krisen får dem til at gå på pension eller efterløn.
Økonomiske kriser rammer traditionelt de unge og de ældre hårdest. Sådan har det også været med djøfere i det sidste halvandet års krise. Dem under 30 – de nyuddannede – har haft den suverænt største stigning i ledigheden. Så følger de 30-34 årige, hvoraf en del stadig er dimittender. Derefter følger de 55-59 årige djøfere.
”Figuren viser, at de 55-59 årige er betydeligt mere ledige end gennemsnittet. Når det går rigtig skidt, risikerer vi, at de ryger helt ud af arbejdsmarkedet,” siger DJØFs arbejdsmarkedspolitiske chef, Lars Munck.
Tidligere overvismand, professor Torben M. Andersen, fastslår, at de unges arbejdsmarkedssituation er mere påvirket af konjunkturerne, men for de ældre er effekterne mere varige.
”De ældre er sårbare. Risikoen for at blive ledig er ikke større for dem end for andre aldersgrupper, men de har sværere ved at komme i beskæftigelse igen.”
Både unge og ældre
DJØF har i de første tre måneder af i år haft over 300 afskedigelsessager blandt privatansatte djøfere. Det er helt ekstraordinært mange.
Men DJØFs forhandlingsteam på det private område kan dog ikke melde om, at arbejdsgiverne specielt har prikket de ældre ud.
”Unge, mellemgruppen og ældre fylder lige meget i bunken af afskedigelsessager. De unge har i de sidste par år skiftet rigtig meget job for at få højere løn. Derfor er de grundet lav anciennitet billigere at afskedige end de ældre, når krisen pludselig kradser i virksomheden,” siger chefkonsulent Helene Rafn.
Til gengæld tager det længere tid for de +50-årige privatansatte at komme i job igen end før. Flere må løbe hele opsigelsesvarslet ud og når måske også at stifte bekendtskab med a-kassesystemet, før de får nyt job.
”Men det er bestemt ikke håbløst for dem. De fleste af dem kommer videre i nyt job, selvom det måske ikke altid lige er i drømmejobbet,” understreger Helene Rafn.
I stat, regioner og kommuner var der i 2009 adskillige fyringsrunder – plus en dramatisk stigning i antallet af afskedigelsessager generelt.
Også her har afskedigelserne ramt alle aldersgrupper.
Men Lars Munck understreger, at selvom de ældre afskedigede rent numerisk ikke fylder mere end andre, slår afskedigelserne hårdere igennem.
Presses på pension
Samtidig fortæller ledighedstallene ikke hele sandheden. For nogle ældre tvinges på pension.
”Der er ikke tvivl om, at der forud for de fleste større fyringsrunder i det offentlige tages en sondering med de ældre, om de vil gå på efterløn eller pension,” siger forhandlingschef Lotte Spanggaard.
”Det siger en del formentlig ja til. Måske fordi de føler sig presset til at gå. De er ikke med i vores tal, for ofte fratræder de frivilligt, og det er den lokale tillidsrepræsentant, som underskriver aftalen. I de situationer yder vi selvfølgelig også sparring, hvis medlemmet ønsker det.”
Hvis der er forhold i en afskedigelsessag, som antyder, at begrundelsen er alder, går DJØF altid ind i sagen, understreger Lotte Spanggaard. Resultatet kan så blive, at afskedigelsen bliver tilbagekaldt, måske suppleret med en frivillig aftale om gradvis tilbagetrækken.
Det er et stort problem, hvis krisen fører til varig afgang af ældre fra arbejdsmarkedet, understreger Torben M. Andersen.
”For så er de tabt for arbejdsmarkedet. Hermed mister man erfaring og kvalifikationer og dermed vigtig arbejdskraft. Krisen skaber en særlig situation – men på lidt længere sigt er det helt afgørende samfundsøkonomisk, at vi kan holde de ældre længere på arbejdsmarkedet.”
Afskedigelsessager på det private område
2008: 363
2009: 559
Første 3 måneder af 2010: 303
Afskedigelsessager i regioner, kommuner og stat
2008: 140
2009: lidt over 200
Første 3 måneder af 2010: lidt over 60
Kilde: DJØF
Ledige stillinger
DJØF ARRANGEMENTER OG KURSER