Uetisk brug af reference

14.4.2010

af

Læserbrev fra Karin Laursen.

I djøfbladet nr. 5 blev der bragt en artikel om rekrutteringsvirksomheders krav om referencer fra nuværende arbejdsplads. Kravet betegnes som uetisk og uholdbart, uanset (eller fordi?) bureauerne ikke kan eller vil give et klart svar på, hvad det vil betyde for ansøgeren at nægte samtykke.

Når denne praksis betegnes ”uetisk og uholdbar”, er der god grund til også at se på praksis andre steder.

Selv har jeg været ude for at få tilbudt en tidsbegrænset ansættelse på et år hos Folketingets Ombudsmand. Tilbuddet var betinget af reference fra nuværende arbejdsgiver. Jeg gav mit samtykke om end nødtvungent. Jeg kunne ikke forestille mig, at der ville komme noget frem, der kunne hindre ansættelsen. Det kom der imidlertid.

Næste skridt var, at jeg fra Folketingets Ombudsmand blev ringet op med besked om, at de trak deres tilbud tilbage på grundlag af dels en urigtig oplysning om mange sygedage, dels en subjektiv vurdering af mine samarbejdsevner. Jeg fik ikke mulighed for at imødegå oplysningerne eller anvise anden reference. Ikke overraskende følte jeg mig meget dårligt behandlet, og min stilling hos midlertidig arbejdsgiver var i en lang periode herefter naturligvis stærkt belastet af dette forløb.

Da det skriftlige afslag dukkede op, henviste det som begrundelse til ”del af nuværende arbejdsgiver anførte”.

Behøver jeg at sige, at jeg tabte al respekt for den institution, der står for håndhævelsen af de fornemste forvaltningsretslige principper.

Jeg er i øvrigt aldrig hos andre ansættelsessteder blevet afkrævet reference fra nuværende arbejdsgiver!

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ledige stillinger

Job
Ankestyrelsen
Job
Børne- og Undervisningsministeriet - Styrelsen for It og Læring
Job
Finanstilsynet
Job
Frederiksberg Kommune, Rådhuset
ANNONCE

Kommentarer

Vær den første til at skrive en kommentar
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarsporet