Offentlighedslov må forenkles

13-04-2010
6 min.

Oplægget til den nye offentlighedslov efterlader tvivl om, hvordan loven skal administreres. Der skal mere præcise formuleringer til for at sikre offentligheden indsigt i politiske beslutninger og myndigheders afgørelser, mener DJØF.

Afskaf dog den lov, så vi kan passe vores arbejde i fred!

At embedsmænd kunne få den kætterske tanke, når de midt i arbejdet med andre opgaver, pludselig og uden varsel får til opgave at besvare en begæring om aktindsigt inden for de næste 10 dage, ville ikke være uforståeligt.

Behandling af sager om aktindsigt er nemlig ofte tidskrævende, praktisk besværlige og svære at planlægge. Men de er også meget vigtige byggesten i det danske demokrati. Og derfor er det overordnede budskab i DJØFs høringssvar til den forestående revision af offentlighedsloven helt klart:

DJØF går ind for åbenhed i den offentlige sektor. En åbenhed, der giver ”befolkningen indsigt i sagernes faglige substans, klarhed over de politiske valg og kendskab til processer og aktører,” som der står i indledningen. Og derfor er det også her, i den fælles samfundsinteresse for en god og velfungerende offentlig sektor, at tyngden i DJØFs kommentarer til betænkningen om en ny offentlighedslov ligger.

Befolkningens tillid er vigtigst

”Halvdelen af vores medlemmer er ansat i den offentlige sektor, og deres hovedinteresse er, at deres arbejde og deres arbejdsplads nyder anerkendelse og respekt i den danske befolkning,” fastslår Per Hansen, som er formand for DJØF Offentlige chefer, som har været aktive i forhold til formuleringen af forbundets høringssvar.

”Derfor er det ikke bare i offentlighedens, men også i embedsmændenes interesse, at der er åbenhed omkring myndighedernes afgørelser. Åbenhed skaber forståelse i befolkningen for de overvejelser og begrundelser, der ligger bag afgørelserne.

Og befolkningens forståelse og tillid er en forudsætning for en velfungerende og effektiv offentlig sektor,” siger Per Hansen.

DJØFs høringssvar hviler på konkrete erfaringer og tilbagemeldinger fra såvel medarbejdere som ledere i den offentlige sektor. Og de har næsten alle peget på, at den betænkning, som Offentlighedskommissonen har udarbejdet som forlæg for den nye lov, efterlader megen tvivl og uklarhed om, hvordan loven skal administreres.

”Vi forudser, at der vil komme mange sager alene for at afdække, hvad der egentlig står i loven, medmindre lovteksten på en række punkter bliver mere klar end Offentlighedskommissionens forlæg. Så selv om vi anerkender betænkningens grundighed og kvalitet er det vores klare anbefaling, at Justitsministeriet går en række paragraffer og bemærkninger igennem med tættekam med henblik på at skabe større klarhed,” siger Per Hansen.

For store undtagelser

Det er specielt paragrafferne om undtagelse for aktindsigt i forbindelse med ministerbetjening og politiske forhandlinger, som DJØF ønsker klargjort. Disse paragraffer har allerede været heftigt diskuteret i medierne, hvor blandt andre en række journalister og professor Tim Knudsen fra Statskundskab på Københavns Universitet, har kritiseret Offentlighedskommissionens anbefalinger for at indskrænke dansk demokrati.

DJØFs ordvalg i høringssvaret er mere  afdæmpet og ”afspejler måske, at vi har større forståelse for hvor vanskelig, opgaven har været,” siger Per Hansen.

Men det slås dog fast, at DJØF ikke kan tilslutte sig flere af formuleringerne i de omtalte paragraffer, 24 og 27 – nemlig der hvor ”hensynet til politiske interesser synes at have vejet tungere end offentlighedens ret til indsigt i grundlaget for politiske beslutninger,” som det hedder i høringssvaret.

”For at træffe kvalificerede beslutninger er det simpelthen nødvendigt for politikere, at de kan tale sammen bag lukkede døre. Og lige så nødvendigt at de kan få kvalificerede indspil fra embedsmændene uden at blive set over skuldrene,” siger Per Hansen, der som afdelingschef selv arbejder tæt på politiske forhandlinger i ministerierne.

”Men det er lige så klart, at når man så har besluttet, at nu går vi den her vej, så skal grundlaget for beslutningen være tilgængeligt for offentligheden – og dermed tilgængeligt for aktindsigt. Diskussionerne ift. paragraf 24 og 27 handler grundlæggende om, hvilke typer oplysninger, der skal være afskærmede for offentligheden, og i hvilket tidsrum de skal være det. DJØFs kritikpunkter går på, at skærmen populært sagt er blevet for stor; at undtagelserne for aktindsigt er blevet for vidtgående. Og derfor er det vores anbefaling, at formuleringerne bliver præciseret, så undtagelserne for aktindsigt ikke bliver udvidet i for stort omfang,” siger Per Hansen.

Uenighed med journalisterne

Professor Tim Knudsen, der i offentligheden har været en af de hårdeste kritikere af betænkningens paragraf 24 og 27, har læst DJØFs høringssvar. Og han synes, at det ”på lange træk ser fornuftigt ud”.

”Men måske underspiller DJØF det helt fundamentale forhold, at dem vi vælger, skal vi kunne følge. Som det er i dag, foregår en stigende andel af Folketingets arbejde i tusmørke, og det frygter jeg, at specielt paragraf 27 om undtagelse for aktindsigt i politiske forhandlinger vil bidrage til,” siger Tim Knudsen.

I Dansk Journalistforbund (DJ) er der også stor betænkelighed ved paragraf 24 og 27, fremgår det af DJ´s høringssvar. Men i spørgsmålet om aktindsigt i embedsmænds kalenderførelse er DJØF og DJ uenige.



”Vi sagde klart fra, da man i forbindelse med Lars Løkke Rasmussens (V)  bilagssag med et lovindgreb lukkede af for aktindsigt i hans kalender,” siger DJ´s formand Mogens Blicher Bjerregård.

”Det var en dybt kritisabel afgørelse, og nu kan vi se, at undtagelsen for aktindsigt i kalendere skal udvides til en langt større personkreds. Det er vi imod, og derfor støtter vi det store mindretal på otte ud af Offentlighedskommissionens 21 medlemmer, som afgav dissens på dette spørgsmål.”

DJØF mener ikke, at aktindsigten i kalenderførelse er tilstrækkeligt kvalificerende for offentlighedens indsigt i politiske og administrative forhold til at det retfærdiggøre det ofte store indgreb, som den berørte politiker eller embedsmand oplever.

”Vi har i DJØF set konkrete eksempler på hvor voldsomt og intimiderende et indgreb, det er, at se sine personlige forhold udstillet i pressen. Det er ikke rimeligt. Man skal huske på, at kalenderen er et arbejdsredskab, som hvis det skal være effektivt for travle og dedikerede embedsmænd, næsten uundgåeligt vil indeholde overlap mellem aftaler og gøremål af privat og arbejdsmæssig karakter,” siger Per Hansen. 

Arbejdsforbrug må måles

DJØF finder det sandsynligt, at den nye offentlighedslov vil blive endnu mere tidskrævende at administrere, end loven er i dag. Og sker det, må de forøgede krav følges op af flere ressourcer, anføres det.

”Det er en lille advarende bemærkning, som vi vil bede politikerne lytte til. Når vi kommer længere frem i lovgivningsprocessen, synes vi, det er oplagt at inddrage ministerier, kommuner og regioner i en vurdering af, hvor mange ressourcer de bruger på sager om aktindsigt i dag. Og hvor mange ressourcer de forventer at bruge på det under en ny lov,” siger Per Hansen.

Kommentarer


Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.