Er konsulenter spild af penge?

De store udgifter til konsulentbistand har tiltrukket sig opmærksomhed fra statsrevisorerne, der i efteråret 2009 besluttede at anmode Rigsrevisionen om et oplæg til en undersøgelse af konsulenternes nytteværdi – eller mere mundret om de er pengene værd. Oplægget forventes færdigt til sommer.

Men hvad siger branchen selv? Politikerne, forskerne og Finansministeriet? Kan det virkelig passe, at staten, der har flere tusinde djøfere ansat, skal bruge milliarder på ekstern rådgivning?

Djøfbladet har spurgt kontorchef Andreas Berggreen fra Finansministeriet, direktør Henriette Søltoft fra DI Videnrådgiverne, finansordfører for Socialdemokraterne Morten Bødskov, Venstres finansordfører Jacob Jensen, professor Flemming Poulfeldt fra CBS og professor Bent Greve fra Roskilde Universitet.

Andreas Berggreen, kontorchef i Finansministeriet:
Det er et hestearbejde at styre en konsulentanalyse

Bruger staten for mange penge på eksterne konsulenter?

”Staten er en meget stor biks. Vi bruger omkring 650 milliarder kroner om året, så jeg ved egentlig ikke, om fire milliarder kroner er specielt mange penge, når det også inkluderer konsulentbistand til store anlægsprojekter. Men en ting er sikker: Der er ingen i centraladministrationen, der har et ønske om at bruge konsulenter, hvis de overhovedet kan slippe for det. Det er et hestearbejde at styre en konsulentanalyse.”

Hvorfor kan de fuldmægtige i departementer og styrelser ikke selv ordne sagerne?

”Forestillingen om, at vi bare lige ringer til nogle konsulenter, der så vender tilbage et par måneder senere med noget, som vi lige så godt selv kunne have lavet, kan jeg ikke genkende. Jeg oplever, at vi kun køber os til kompetencer, som vi ikke selv har i staten. Det handler blandt andet om, at konsulenterne ofte er ansat i globale virksomheder, der kan hente de bedste specialister ind fra udlandet. Vi kan heller ikke tilbyde lønninger, der gør det muligt for os at fastholde eksempelvis en superdygtig managementkonsulent. De kan gå ud i det private og få det dobbelte eller mere i hyre.”

Bør der være et loft for statens brug af eksterne konsulenter?

”Staten har ikke tradition for at detailregulere den slags. Det er i stedet op til hver enkelt statslig chef at bestemme, hvordan opgaverne løses bedst og billigst muligt. Og er det vedkommendes vurdering, at det gøres bedst ved at hyre konsulenter, så gør han eller hun det som en del af den almindelige ledelsesret. Hvis der lægges loft på forbruget af konsulentydelser, vil der for hver statslig myndighed desuden skulle tages stilling til, hvad loftet skal være. Det vil blive vanskeligt at finde et relevant grundlag at gøre det på.”

Henriette Søltoft, direktør hos DI Videnrådgiverne:
Konsulenterne stikker ikke snablen i de offentlige kasser

Bruger staten for mange penge på eksterne konsulenter?

”Nej, tværtimod. Men der er desværre en opfattelse af, at vidensrådgivere er sådan nogle, der stikker snablen i de offentlige kasser. Godt nok er de private rådgivere ikke frelserne selv, men de har ofte nogle andre indfaldsvinkler end den fuldmægtige eller kontorchefen i et departement eller en styrelse. Der er ingen tvivl om, at der kan være tilfælde, hvor staten måske godt kunne udføre opgaven selv ved at ansætte sig til kompetencen, men hvor man kan spørge sig selv, om det er hensigtsmæssigt, når der findes et privat marked. Jeg tror, at der er megen synergi og mange gode løsninger at finde i et tættere samspil mellem det offentlige og private. Noget, som vi får afgørende brug for i fremtiden med et enormt pres på de offentlige budgetter.”

Hvorfor kan de fuldmægtige i departementer og styrelser ikke selv ordne sagerne?

”Sidder du som embedsmand eller kvinde, så er du sat i verden for at udforme lovgivning og rammevilkår eller bidrage til implementering heraf. Du skal ikke vide alt om LEAN, ligesom du sikkert heller ikke ved, hvordan du designer et nyt logo til din styrelse. Derfor vil det ofte være billigere og bedre at hyre en ekstern ekspert. Og det handler altså ikke om, at de fuldmægtige er talentløse. De har bare andre opgaver og et andet fokus.”

Bør der være et loft for statens brug af eksterne konsulenter?

”Nej. Der skal selvfølgelig være almindelig omtanke og kritiske øjne på brugen af de offentlige kroner. Men når det nu er regeringens mål at øge samspillet mellem det offentlige og det private, vil det da være tåbeligt at sætte en øvre grænse på brugen af eksterne konsulenter.”

Morten Bødskov, finansordfører for Socialdemokraterne:
En gennemsnitlig fuldmægtig kan gøre arbejdet lige så godt

Bruger staten for mange penge på eksterne konsulenter?

”Fire milliarder kroner er i hvert fald voldsomt mange penge. Der er helt sikkert ofte ganske udmærkede og faglige begrundelser for, hvorfor man har hyret konsulentbistand, men jeg synes, at det er ved at tage overhånd. Hvis du gik konsulentprojekterne igennem med en tættekam, er jeg sikker på, du kunne finde eksempler på rapporter, der kunne være lavet både billigere og bedre af statens egne medarbejdere.”

Hvorfor kan de fuldmægtige i departementer og styrelser ikke selv ordne sagerne?

”Det mener jeg også, at de kan. Sandheden er jo, at centraladministrationens medarbejdere og de eksterne konsulenter ofte har de samme kompetencer. De har læst på de samme studier og har sågar ganske ofte været i læsegruppe sammen. Derfor ser jeg heller ingen grund til at betale en merpris for at få konsulenter til at gøre arbejdet. Kender du lidt til konsulentbranchen, så ved du også, at det er muligt at få mindst lige så gode produkter ved at sætte den gennemsnitlige fuldmægtig til arbejdet.”

Bør der være et loft for statens brug af eksterne konsulenter?

”Der skal i hvert fald være en stærkere udgiftsstyring på området. Mit håb er, at debatten og Rigsrevisionens rapport vil virke som en udgiftsdisciplinerende dirigentstok på det her område. Det skal nemlig ikke være sådan, at det er kutyme, at en rapport først er god, hvis det er eksterne konsulenter, der har stået for den. Tværtimod er min erfaring, at vi har ekstremt dygtige embedsmænd i Danmark, hvis arbejde meget sjældent bliver hældt ned af bordet på grund af fejl eller mangler.”

Jacob Jensen, finansordfører for Venstre:
Kig på udgifterne til konsulenter

Bruger staten for mange penge på eksterne konsulenter?

”Der er ingen tvivl om, at 3,7 milliarder kroner er mange penge. Det er et voldsomt og stort beløb. Og man kan selvfølgelig altid diskutere, om man i staten måske kunne gøre tingene smartere eller billigere, men det er ikke noget, som jeg på nuværende tidspunkt vil blande mig i. Samtidig er det klart, at vi er i en situation, hvor alle må levere deres del af konsolideringen, og der kan man da forestille sig, at brugen af konsulenter vil være et område, der er relevant at kigge på i styrelser og departementer. I sidste ende må det dog være op til staten selv at vurdere.”

Hvorfor kan de fuldmægtige i departementer og styrelser ikke selv ordne sagerne?

”Det kan man som udenforstående og som politiker også undre sig over. Men jeg må på nuværende tidspunkt gå ud fra, at man har vurderet, at der er behov for endnu mere specifik viden og indsigt i nogle områder, som ikke er tilgængelig i styrelser eller departementer lige nu.”

Bør der være et loft for statens brug af eksterne konsulenter?

”Nej, det vil blive alt for rigidt. I finansloven lægger vi rammerne for statens budgetter, det må være nok. Hvordan man i staten bedst løser sine opgaver, der er ledelsen ansat til at vurdere, og det skal jeg ikke blande mig i.”

Flemming Poulfelt, professor ved CBS:
Værdien af at få andre til at fortælle, hvad vi godt ved

Bruger staten for mange penge på eksterne konsulenter?

”Det er svært at svare på. Jeg vil sige det på den måde, at jeg håber, staten bruger de rigtige penge på konsulenter. Det er helt legitimt at hyre eksterne konsulenter til at bibringe en organisation viden eller kompetencer, som man ikke har. Det afgørende er altså, hvad typer af opgaver, som konsulenterne hyres til.”

Hvorfor kan de fuldmægtige i departementer og styrelser ikke selv ordne sagerne?

”Måske har man ikke kompetencen. Måske er der tale om en engangsopgave, som det absolut ikke giver mening at ansætte en fuldmægtig til at løse. Du skal heller ikke underkende, at det kan have en værdi at få nogle udefra til at bekræfte, hvad du egentlig godt vidste i forvejen. De fleste ved sikkert også godt, hvad der skal til, hvis de skal tabe sig eller leve et sundere liv. Men af og til er det først, når det er din læge, der siger det til dig, at du strammer løbeskoene og dropper smøgerne.”

Bør der være et loft for statens brug af eksterne konsulenter?

”Absolut ikke. Det vil være dybt uprofessionelt. Vi skal ikke have regler for, hvad lederne må og ikke må. Det vil være overstyring og et indgreb, der vil reducere den siddende ledelses handlefrihed. Vi bliver nødt til at stole på, at de offentlige ledere er i stand til at vurdere, hvornår det giver mening at hyre ekstern bistand. Men det er selvfølgelig vigtigt at evaluere, om en organisation fik det resultat ud af et konsulentprojekt, som der var lagt op til.”

Bent Greve, professor ved Roskilde Universitet:
Konsulenthuse skal selvfølgelig også tjene penge

Bruger staten for mange penge på eksterne konsulenter?

”På nogle områder kan man i hvert fald godt spørge sig selv, om det nu også er fornuftigt, at der bruges så mange penge på konsulenter. Konsulenthusene skal selvfølgelig også tjene penge på deres ydelser, og derfor vil det ofte være dyrere at bruge eksterne konsulenter end selv at lave opgaverne. På den anden side er de mere fleksible og kan være en god løsning til midlertidige opgaver, hvor det er vanskeligt og økonomisk ufornuftigt at ansætte en fuldmægtig til at tage sig af opgaven.”

Hvorfor kan de fuldmægtige i departementer og styrelser ikke selv ordne sagerne?

”Det kan de sikkert også, hvis de får tid til det, men mange steder er man jo i en anstrengt personalesituation, hvor alternativet til at hyre konsulenter er overarbejdsbetaling. Andre gange er der brug for det armslængdeprincip, som du får ved at bruge eksterne konsulenter. Det giver en frihed til at træffe andre typer af beslutninger. Men jeg synes stadig, at staten bør være påpasselig. Ikke bare af økonomiske grunde, men også fordi du risikerer et videnstab på længere sigt, hvis der igen og igen hyres eksterne konsulenter til at tage sig af opgaverne.”

Bør der være et loft for statens brug af eksterne konsulenter?

”Et loft er altid problematisk, for hvor skal det ligge? Men det er nødvendigt med en eller anden form for dokumentation for, at det giver mening og ekstra nytte at bruge eksterne konsulenter. Jeg synes derfor også, at Rigsrevisionens undersøgelse er meget velkommen. Den kan være med til at sætte spot på, hvordan man i staten bedst bruger eksterne konsulenter.”