Djøfernes X-faktor

Fælleseffekten. Det er hemmeligheden ved, at djøfere og andre akademikere øger den samlede produktivitet i hele virksomheden – ud over hvad de selv leverer af indsats.

Normalt måler man kun den individuelle effekt – som er den merværdi, som afspejler sig i deres højere løn. Men nu har forskere fra Centre for Economic and Business Research på CBS også målt dét, de kalder fælleseffekten.

”Du ansætter en samf.'er, og han eller hun går ned gennem produktionshallen og ser pludselig noget, som kan forbedres – uden at samf.'eren i øvrigt er ansat til lige dét. Det er den overraskelse, virksomheden får uden at betale ekstra,” forklarer seniorøkonom, ph.d. Martin Junge.

Han er hovedforfatter på analysen, som er baseret på en analyse af alle danske virksomheder indenfor fremstilling og privat service.

Fælleseffekten af de højtuddannede er mindst ligeså stor – og måske endnu større – end deres individuelle effekt er i fremstilling og privat service. Så meget løfter de højtudannede de andre ansattes performance og virksomhedens samlede organisering.

Enhver anden kunne godt gå gennem produktionshallen og se det samme, men især samf.'ere er – blandt de højtuddannede – ekstra gode til det, viser analysen.

Analysen viser også, at samf.'ere er rigtig gode til at omsætte samarbejdet med en anden højtuddannet til højere produktivitet.

”Regeringen fokuserer på teknisk-naturvidenskabelige uddannelser som vækstmotoren. Men samf.'erne bidrager i mindst lige så høj grad, og humanister bidrager også,” siger Martin Junge.

DI: Djøf-dimittender skal ud i virksomhederne

Analysen dokumenter, at det er vigtigt at investere mere i de videregående uddannelser og få flere unge ind på dem, siger uddannelseschef i DI, Bjarne Lundager.

”Den peger også på, at der bør fokuseres på, hvordan vi får eskaleret antallet af djøfere og djøf-dimittender i virksomhederne.”

Bjarne Lundager er enig med DJØF Privats formand i, at en isbryderordning er relevant med det stigende antal dimittender uden job.

”Virksomhederne har brug for højtuddannede til at arbejde sig længere op i værdikæden og producere mere vidensintensive varer og services. Men vi har ikke råd til at ansætte dem alle sammen lige nu.”

”Så vi er meget indstillede på at se på en form for en isbryderordning, hvor man fx får lov til at tage sine dagpenge med ud i et virksomhedsophold af et helt eller halvt års varighed.”

Martin Junge har et forskerforhold til sin egen analyse: Det kan være, at det er de i forvejen mest højproduktive virksomheder, som ansætter de højtuddannede – og at det så bare ser ud som om, at det er de højtuddannede, der gør udslaget.

Men det ændrer ikke på, at vi skal have et højt uddannelsesniveau.

”Hvis vi vil have højproduktive virksomheder til landet, skal vi have højtuddannet arbejdskraft,” understreger han.