Den lige vej gennem uni er ikke den lige vej til job

27-04-2010
6 min.

Du har større jobchancer ved at være seks år om studiet og have dyrket et studierelevant job end ved at være fem år om det og nybegynder på arbejdsmarkedet. Men politikerne vil have kortere studietider.

Det er en fornuftig privatøkonomisk kalkule at forlænge sin studietid med ét til to år for at gøre sig tilstrækkeligt cv-attraktiv. For man står stærkere med et lækkert studiejob på cv´et end med høje karakterer og normeret tid.

Det viser en ny, stor undersøgelse fra AC om overgangen fra studium til job.

Når et relevant studiejob – statistisk set – virker som jobmotor, skyldes det en skjult spilleregel om dobbeltkvalificering: Arbejdsgiverne vil både have et eksamensbevis og et CV med praktisk erfaring fra ministerier, kulturinstitutioner og private virksomheder. Og markedslogikken vinder. De får jo de dobbeltkvalificerede dimittender til samme pris som de enkeltkvalificerede.

Den kode har statskundskabere og cand.merc.ere – som er de to djøf-fag, der er med blandt undersøgelsens 12 studieretninger – knækket. Det er allerede en del af den herskende kultur på disse uddannelser, fastslår rapporten.

Men problemet er, at det hele – faglig stoftrængsel, speciale og studiejob – ikke kan nås på de sidste to års kandidatdel, hvor man er mest attraktiv til de spændende studiejobs.

Og så er det, at den kloge forlænger sin studietid – hvad der er stik imod politikernes ønsker. Senest illustreret ved, at S og SF ifølge pressen var på nippet til at lancere kun fire-årige kandidatuddannelser som led i deres nye økonomiske plan.

”Men dén her rapport viser, at det ikke handler om, at de studerende skal hurtigere igennem, men at de skal bedre igennem,” siger formanden for DJØF Studerende Anna Allerslev.

For meget elfenbenstårn

Der er stadig for meget elfenbenstårn på universiteterne og for lidt ærlig dialog med de studerende om jobmulighederne efter studiet, fastslår rapporten. Den retter dog pilen mod andre end djøf-uddannelserne.

Men Marianne Marker, cand.scient.pol. fra KU fra i år og nyansat i Hørsholm Kommune, mener, at kritikken også rammer hendes fag.

”Jeg knækkede hurtigt koden om, at det er netværk og studiejob, det handler om. Men det er fra de andre studerende og ikke underviserne, man får den kultur.”

På kandidatdelen kunne hun ikke få merit for et fag på IT-Universitetet, som hun ville bruge til at dygtiggøre sig i digital forvaltning.

”Det var ikke politologisk nok, sagde studienævnet. Eller tag specialet. 40 af 80 sider endte med at være om teori. Det kunne jeg ikke bruge til noget. Men jeg var så heldig, at der blev slået et redskabsfag i økonomistyring op på det rigtige tidspunkt. Det var det fag, der gav mig mit job.”

Der er ikke plads til dem, som vil bruge den knækkede kode i praksis på studiet, fastslår hun. Stil os nogle opgaver, som går ud på, at vi skal gå ud i virkeligheden og bruge det, vi har lært.

Det gør de på Aalborg Universitet langt væk fra de fede studiejob i København.

”Jeg kan ikke genkende, at det kun er studiejob, der kvalificerer. Vores samf-studerende laver masser af opgaver ude i private og offentlige virksomheder, og vores undersøgelser viser, at det også virker,” siger leder af Karrierecenteret på AAU, Christian Volmer.

Praktik og udlandsophold virker altså også hos os, supplerer Per Andersen, studiechef på SDU.

Der skal være plads til merit for praktik og studiejob, og så er der brug for en kampagne for flere studiejobs i Aalborg, Odense og Århus, fastslår Anna Allerslev.

Per Andersen advarer mod politikernes ensidige fokus på produktionstid.

”Vi er forskningsbaserede uddannelser. Vi laver altså ikke professionsbachelorer.”

For meget tre-hovedet kontrolmonster

En tredjedel af de danske studerende dimitterer først, når de er over 30 år, og det har politikerne øjnene stift rettet på – uanset rapporten.

Uddannelsesordfører for de konservative, MF Rasmus Jarlov – selv cand.merc. fra 2004 og med seks års job i Novo Nordisk i bagagen – siger:

”Virksomhederne synes da, det er herligt med højtkvalificerede studerende til kuliløn. Men som politiker kan jeg ikke gå med til længere studier. Samtlige økonomer og eksperter siger, at danske akademikere er for få år på arbejdsmarkedet.”

Til gengæld fremgik det af en konference, AC for nylig afholdt om rapporten, at politikerne godt kan høre, at der må ske noget med beskæftigelsessystemets tilbud til de ledige dimittender.

”Vi skal lave systemet om nu, så vi ikke spilder de talenter, der er ledige på grund af krisen. De skal ud i virksomhederne nu. Det er det, der er brug for,” siger Rasmus Jarlov.

  • Det har ingen betydning for ledighedsrisikoen, om man har været 5, 6 eller 7 år om sit studium.
  • Det er alene studierelevant arbejde og tidlig jobsøgning, der – uanset andre faktorer – mindsker ledighedsrisikoen. Ikke fx praktik og studieophold i udlandet.
  • Hvis man har et relevant studiejob, har det ikke nogen selvstændig betydning, om man har fået høje eller lave karakterer på studiet.

Fra undersøgelsen ’Det frie valg eller det frie fald? Overgangen fra studium til job’, AC.

Beskæftigelsessystemet er et tre-hovedet monster

De ledige dimittenders beskrivelse af deres møde med ’systemet’ i form af a-kasse, jobcenter og såkaldt ’anden aktør’ (private jobformidlingsfirmaer, som dimmitenderne udliciteres til fra jobcentrene) sammenfatter rapporten sådan her: Et ’tre-hovedet monster’ af regler, kontrol, mistænkeliggørelse, meningsløse kurser – og uvidenhed. ’Grød’, siger de om det.

Husk rene negle

Sofie Norsker, cand.merc.int. fra CBS, har været ledig i et år. Hun har både haft relevant studiejob og søgt job, mens hun skrev speciale. Men det gik ikke, som hun troede. Hendes kompetencer ligger primært inden for HR og kommunikation, og det er et område, der er blevet skåret rigtig meget ned under finanskrisen.



”Jeg har ringe erfaringer med beskæftigelsessystemet. Jeg blev glemt i en bunke og måtte selv ringe og gøre opmærksom på min eksistens efter ca. otte måneder. Derfor gav ’anden aktør’ mig kun få dage til at finde en praktikplads. Det kunne jeg ikke nå, så jeg blev sendt på et jobsøgningskursus. Her sad vi en stor flok i et pc-rum i fire uger hver dag fra 9-15. De kaldte det ’fri leg’! Første dag kom jeg i gruppe med en, som havde arbejdet i en grillbar, og som gerne ville på førtidspension, og en lastbilchauffør, som aldrig før havde skullet skrive en ansøgning. Der blev helt alvorligt sagt ting til os som ’husk nu at have rene negle til jobsamtalen’.”

”Før påske blev jeg ringet op af en konsulent fra 2. aktør. De havde arrangeret en jobsamtale på mine vegne i Søfartsstyrelsen. Det viste sig at være til et job som piccoline. I Søfartsstyrelsen kunne de ikke forstå, hvorfor 2. aktør havde sendt mig, jeg var jo overkvalificeret.”

Kommentarer


Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.