Regeringens sparekniv rammer også djøfere

Den offentlige økonomi er helt til rotterne. 31 milliarder kroner skal ifølge lommeregnerne i Finansministeriet spares ovenpå et par dyre år, hvor finanskrise, skattelettelser og krisepakker til erhvervsliv og banksektoren har udhulet statskasserne.

Regeringen har da heller ikke lagt skjul på, at samfundskagen bliver væsentlig mindre. I perioden frem til 2015 kommer den til at stå på offentlig nulvækst og en skærende stram økonomisk livrem. Med finansministeren Claus Hjort Frederiksens ord, så skal ”de offentlige udgifter i staten, regionerne og kommunerne gennemgås med en tættekam.”

Meget tyder også på, at tættekammen kommer til at ramme djøferne, når den i de kommende måneder og år med hård hånd køres gennem de offentlige budgetter. Det er i hvert fald vurderingen fra flere eksperter.

”Nulvækst betyder fyringer. Det er let at regne ud. Det er ikke bare status quo. Det er fyringer. Og det vil selvfølgelig også ramme djøferne på en eller anden måde,” siger arbejdsmarkedsekspert og professor på Aalborg Universitet Flemming Ibsen.

Den analyse deler arbejdsmarkedspolitisk chef i DJØF, Lars Munck.

”Selvfølgelig bliver djøferne også ramt af kravet om besparelser,” siger han.

”Flere kommuner er allerede begyndt at skære til og fyre. Det er en tendens, der kommer til at sprede sig i den kommende tid.”.

Ledigheden går op

Kravet om besparelser i det offentlige kommer på et rigtigt dårligt tidspunkt – for at sige det mildt.

Efter ledigheden for djøferne fra 2003 til 2008 bare faldt og faldt for til sidst at ende på blot to procent, så er kurven nu vendt og ledighedstallene er igen på vej mod nord. Værst er situationen for de nyuddannede. Ifølge DJØFs tal er knap 30 procent af dem, der fik eksamensbeviset i hånden i 2009, stadig uden job.

Fra forskellige sider lyder vurderingen også, at det er de nyuddannede, der kommer til at blive ramt allerhårdest af kravene om nulvækst i det offentlige.

”Det her er en katastrofe for dimittenderne. De kan få meget svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Der er virkelig et kæmpe problem, for vi får brug for dem på længere sigt,” siger arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen.

Arbejdsmarkedspolitisk chef i DJØF, Lars Munck, fortæller, at der stadig er fire til fem procent af de nyuddannede fra krisen i 2001 til 2003, der står uden job.

”Og krisen er allerede længere end dengang. Så det ser rigtig sort ud,” siger Lars Munck, der frygter, at mange af de nyuddannede er godt på vej mod langtidsledighed.

Administrerende direktør i konsulent- og rekrutteringsvirksomheden Mercuri Urval, Steen Vidø, advarer dog mod at tro, at det kun er de nyuddannede, der vil blive ramt. Sparekravene kan også være anledning til, at den sidste oprydning ovenpå kommunalreformen bliver sat i værk, og de overskydende administrative medarbejdere får sparket.

”Særligt på chefniveau vil jeg tro, at kravet om nulvækst vil give anledning til at kommunerne siger, at dig, dig og dig har vi ikke længere brug for,” siger Steen Vidø, der i mange år har været ansvarlig for Mercuri Urvals aktiviteter i den offentlige sektor.

Nulvækst kender vi alt til

Overraskende nok er meldingen fra Kommunernes Landsforening langt mere positiv. Her er absolut ikke krisestemning. Tværtimod, så vurderer cheføkonom Jan Olsen, at djøferne i kommunerne i det store og hele vil være uberørte af kravene om nulvækst.

”Kommunernes økonomi har jo længe været holdt fast i et jerngreb, hvis du kigger bort fra specialområdet. På den måde adskiller kravet om nulvækst sig ikke synderligt fra den hverdag, vi kender,” siger han.

Jan Olsen minder om, at djøferne i de senere år blandt andet som følge af kommunalreformen er blevet stadigt mere talstærkt repræsenteret i kommunerne. Den udvikling, forventer han, fortsætter de kommende år. 

”På det kommunale område er der altså ikke nogen grund til at tro, at kravet om nulvækst skulle føre til en forværring af djøfernes jobmuligheder. Det er andre personalekategorier, som det kommer til at gå ud over,” siger han.

Flere forskere peger også på, at de stadigt større kommuner og kravet om professionalisering og faglig bæredygtighed betyder, at djøferne står godt i konkurrencen om de få kommunale jobåbninger. Helt anderledes er situationen for de HK’ere, der i mange år dominerede bogholderi og administration i de hedengangne småkommuner.

”Der skal jo være nogle til at svinge sparekniven. Og det vil ofte være djøferne. Til gengæld vil du høvle af på dem, der er længere nede i hierarkiet. Så i den forstand tror jeg, at djøferne vil slippe billigere end mange af de andre faggrupper, der er ansat i den offentlige administration,” siger arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen.

Alderen tynger

Hvor gode jobmuligheder, djøferne har i den offentlige sektor i de kommende år, afhænger også af folketingsvalget i 2011.

At dømme ud fra de meldinger, som Socialdemokraternes formand, Helle Thorning Schmidt, er kommet med i den senere tid, må man forvente, at en socialdemokratisk ledet regering vil være tilbøjelig til at bruge flere penge på den offentlige sektor, mener arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen.

”Den næste valgkamp kommer til at handle om den offentlige sektor og den økonomiske politik. Og her vil venstrefløjen gå benhårdt efter de besparelser, som regeringen har varslet. Så hvis Socialdemokraterne vinder det næste valg, må man forvente, at presset på de offentlige finanser aftager lidt,” siger han.

På lidt længere sigt kan djøferne også trøste sig med, at mange kommuner står foran Danmarkshistoriens vel nok største generationsskifte. Ifølge en analyse foretaget af Væksthus for Ledelse i foråret 2007, så vil 46 procent af de 52.000 offentlige ledere i kommuner og regioner gå på pension inden 2017.

Set i lyset af de demografiske udfordringer, som kommuner og regioner står overfor, finder arbejdsmarkedspolitisk chef i DJØF, Lars Munck, at ”det er lidt spøjst, at kommunerne ikke udnytter situationen til at tage flere djøfere ind.”

”Det offentlige har nu en mulighed for at tiltrække nogle af de medarbejdere, som de kun kunne drømme om at få fingre i under højkonjunkturen,” siger han og fortsætter.

”Kigger vi fem til ti år frem i tiden, så vil der være en eklatant mangel på djøfere – under forudsætning af, at dansk økonomi ikke fuldstændig går i stå.”

Samme melding lyder fra andre eksperter, der også forventer, at djøferne jobmæssigt går en lys fremtid i møde, når både den offentlige og den private økonomi forhåbentlig snart er tilbage på rette spor.

Det er bare ikke den store trøst for de nyuddannede djøfere, for selvom økonomien kommer tilbage på sporet, så er der stor risiko for, at nye årgange overhaler dimittenderne indenom. Som Lars Munck siger:

”Vi risikerer simpelthen at tabe de her årgange på gulvet.”

---

Alderen trykker i kommuner og regioner

I perioden frem til 2017 forventes halvdelen af de cirka 50.000 offentlige ledere i kommuner og regioner at gå på pension, viser beregninger foretaget af Væksthus for Ledelse.

	Samlet antal chefer	Antal chefer, der kan forventes at gå på pension inden 2017
Regioner	14.264	6.777 (48 procent)
Kommuner	37.636	17.192 (46 procent)
Total	51.900	23.969 (46 procent)

Kilde: Udregninger er foretaget i 2007 af Væksthus for Ledelse, der er et bredt netværk bestående af både praktikere, politikere og højtstående embedsmænd fra Kommunerens Landsforening, Danske Regioner, KTO og de kommunale chefforeninger. DJØF er repræsenteret i bestyrelsen.