Offentlighedskommision tilsidesatte kommissoriet

23-03-2010
3 min.

Kommentar.

Offentlighedskommissionen under formandskab af Folketingets Ombudsmand, Hans Gammeltoft-Hansen, barslede i november 2009 med en betænkning og et forslag til ændringer af Offentlighedsloven.

Forslaget til ny Offentlighedslov indeholder kun en revision af den gamle lov fra 1985, og inddrager ikke principperne fra f.eks. Miljøoplysningsloven, der i forhold til Offentlighedsloven udvider mulighederne for aktindsigt i miljøoplysninger.

Offentlighedskommissionen gjorde et stort nummer ud af de få forbedringer i forslaget til ny Offentlighedslov, og nedtonede de store forringelser i forhold til borgernes muligheder for at tilegne sig forudsætninger for at deltage i den demokratiske debat på et kvalificeret grundlag.

Der er grund til at se på kommissionens forslag til ny Offentlighedslov. Det skyldes, at kommissionen ikke har opfyldt kommissoriets krav om at præsentere en samlet offentlighedslov. Havde kommissionen gjort det, ville det have været langt sværere for den at forklare de indskrænkninger, der nu er foreslået.

Som anført i kommissoriet gælder der særlige regler for aktindsigt i miljøoplysninger. Disse regler stammer fra FN‘s Århus-konvention og EF-Direktivet om aktindsigt i miljøoplysninger og giver ret til aktindsigt i oplysninger, der ellers ville være undtaget fra aktindsigt.

FN‘s og EU‘s begrundelser for at indføre udvidet adgang til miljøoplysninger er, at man ønsker, at offentligheden skal kunne deltage i den offentlige debat på et kvalificeret grundlag. At disse internationale regler rækker langt videre end den nuværende og foreslåede Offentlighedslov, vises tydeligst med et eksempel.

Åbenhedskomitéen bad i sin tid om aktindsigt i kommissionens arbejde, fordi vi ønskede at følge med i, hvem kommissionen rådførte sig med, og hvem der evt. forsøgte at påvirke kommissionen i den ene eller anden retning. Vores begæring blev pure afvist, og man henholdt sig til, at man ønskede at beskytte en politisk proces. Vi klagede til Ombudsmanden, som i den endelige afgørelse i 2005 gav kommissionen ret i dens fortolkning af Offentlighedslovens regler.

Vi blev imidlertid bekendt med, at kommissionen allerede i 2004 fik tilsendt en rapport, som var omfattet af begrebet miljøoplysninger. Derfor søgte vi igen aktindsigt i kommissionen - denne gang med henvisning til Miljøoplysningsloven. Vi blev atter afvist og måtte igen rette henvendelse til Ombudsmanden.



Ombudsmanden havde i en anden sag om aktindsigt i miljøoplysninger fundet det nødvendigt at indhente en udtalelse fra den europæiske ombudsmand om fortolkningen af begrebet miljøoplysning. I vores nye klage til Ombudsmanden henviste vi til denne udtalelse, hvilket fik kommissionen til at rette henvendelse til det ansvarlige ministerium. Resultatet blev, at ministeriet efter en gennemgang af kommissionens dokumenter kunne fastslå, at adskillige dokumenter og bilag indeholdt miljøoplysninger og derfor faldt uden for Offentlighedslovens undtagelsesregler om lovforberedende arbejde, og at vi var berettiget til at få dem udleveret. Vi var ligeledes berettiget til en kopi af kommissionens journalliste. I parentes bemærket har vi nu 3 måneder senere ikke modtaget nogen dokumenter fra kommissionen.

Det viste sig, at Ombudsmanden i modsætning til andre sager om miljøoplysninger ikke havde orienteret kommissionen om udtalelsen fra den europæiske ombudsmand. Hvilket måske kan forklare, hvorfor kommissionen måtte rådføre sig hos Miljøstyrelsen om begrebet miljøoplysninger.

Eksemplet viser, at såfremt kommissionen havde fremlagt en samlet lov med inddragelse af principperne i Århus-konventionen, skulle forslagets undtagelsesbestemmelser næsten alle være ledsaget af en bestemmelse om, at undtagelsen ikke gælder for miljøoplysninger.

Dette misforhold havde kommissionen så stor ulyst til at udstille, at man gik så vidt som at tilsidesætte kommissoriet om at fremkomme med et forslag til en samlet Offentlighedslov.

Kommentarer


Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.