”Man kan godt sige, at det her er en lidt anden indgangsvinkel, men jeg tror i høj grad, DVCA kan være med til at gøre en forskel, i og med at de virksomheder, vi arbejder med, virkelig er med til at skabe vækst i Danmark. Det er et meget højværdiskabende job, der kommer ud af det, og det er jo det, Danmark skal leve af i fremtiden. Så vi bliver nødt til at have hele fødekæden med, hvis der også skal være noget til Røde Kors og Folkekirkens Nødhjælp. Men markedet har jo været lidt fastfrosset de seneste år, så jeg skal ud at overbevise politikerne om, at de skal gøre rammebetingelserne for at investere i Danmark endnu bedre.”